Annonce
Aarhus

Ny bog ser byens historie gennem arkitekturens briller

Rømerhus - til venstre - blev opført kort før år 1900 som en af de fire bygninger i enderne af den nyanlagte Clemens Bro.Foto fra 1896 fra "Hvem byggede Aarhus".

Bogen "Hvem byggede Aarhus" tager læseren med på en let læst rundtur i byen for at se på tusind års århusiansk arkitektur fra kryptkirken under Vor Frue Kirke til de nyeste nybyggerier på Aarhus Ø og på havnefronten.

AARHUS: Når vi århusianere går rundt i byen, skænker vi næppe de enkelte bygninger, vi kommer forbi, særlige tanker. De ligger der, som de plejer, og ser som regel også ud, som de gjorde, sidst vi kom forbi.

En ny bog dvæler ved mange af de bygninger, vi passerer forbi i vores hverdag - og fortæller historien bag dem og sætter dem ind i en tidsmæssig og arkitektonisk sammenhæng. Lige fra de første vikinger begyndte at klumpe sig sammen i lave træhuse ved åens udmunding og skabte byen Aros, til de senere års hektiske byggeaktivitet - og højhusbyggeri - i Aarhus.

Annonce
Krypten under Vor Frue Kirke er fra omkring år 1060 og er de ældste bevarede byggeri i Aarhus. Foto Martin Ballund
Her ses bogens "Hvem byggede Aarhus" af Birte Annette Hegnet Nørregaard forside.

Seks turforslag

Bogen, "Hvem Byggede Aarhus", der er skrevet af Birte Annette Hegnet Nørregaard, er netop udkommet på det århusianske forlag Systime. Den giver et fint overblik over byens bevarede bygninger fra forskellige tids- og stilperioder - og over mange af de seneste årtiers markante nybyggerier. Og den kan snildt fungere som såvel et opslagsværk med plads i reolen som en guide-bog, man kan have med sig i tasken og slå op i på sin vej gennem byen.
Faktisk indeholder "Hvem byggede Aarhus" seks forslag til guidede arkitektur-gåture rundt i byen, som man kan lade sig inspirere af. Men først og fremmest fortæller den i tekst og med et væld af billeder historien om Aarhus gennem tiderne med fokus på arkitekturen og arkitekterne bag den - og uden på nogen måde at blive arkitektur-nørdet.

Byen gennem 1000 år

Lige fra den næsten 1.000 år gamle kryptkirke under Vor Frue Kirke på Klostertorv, der er resterne af byens første domkirke. Den har ligget tildækket gennem århundreder og blev udgravet af arkæologer i 1950'erne.
I dag bliver den restaurerede kryptkirke, der er Nordens ældste, hvælvede stenkirke og det ældste rum i Aarhus, brugt til gudstjenester, dåb og vielser.

Og lige til en række af de seneste fem års store byggerier som blandt andet Isbjerget og andre markante byggerier på Aarhus Ø, Dokk1 og Bestseller på havnefronten, den nye Frederiksbjerg Skole og Moesgaard Museum.

Indimellem kommer vi omkring domkirken og bevarede bindingsværkshuse i blandt andet Vestergade og Mejlgade og forbi de store købmandsgårde fra omkring år 1800. Fra samme periode er det Meulengrachtske Palæ på Lille Torv - i dag Illums Bolighus - med tilhørende pakhus, der også er bevaret i Badstuegade, og som gennem mange år husede Skumhuset.

Tidligere byggeboom

Og videre til tiden omkring år 1900, hvor industrialiseringen slog igennem, byen voksede voldsomt, og nye boligkvarterer som først Frederiksbjerg og siden Trøjborg kom til - og hvor der blev opført en række imponerende bygninger, der stadig er vigtige kendemærker i byen: Tinghuset og det tidligere erhvervsarkiv i Vester Allé, Toldboden, Aarhus Teater og Marselisborg Slot blandt andre.

Fra 1930'erne sætter byen for alvor kurs mod nutiden med ringgaden og Ringgadebroen, universitetet, kommunehospitalet og rådhuset - og med markante modernistiske boligbyggerier som Aagaarden på Åboulevarden, Klintegården og Strandparken.

Vestervang og Gellerupparken er et par af 1950'ernes og 60'ernes store boligbyggerier, og det er også i de år - 1959 - at Europahuset - tidligere BP-huset - nåede til tops og med sine 12 etager blev byens dengang højeste bygning.Frem mod årtusindeskiftet er det Musikhuset, Scandinavian Center, Aros, Prismet, Bruuns Galleri og åbningen af åen.

Isbjerget på Aarhus Ø er et af de markante resultater af de seneste fem-seks års byggeboom i Aarhus. Foto: Kim Haugaard,

Byens arkitekter

Et særligt træk ved bogen er, at den ikke ser isoleret på den enkelte bygning men ser bygningerne og arkitekturen ind i den tid, hvor de er blevet til. Og fortælle om en del af arkitekterne bag bygningerne - fra Hack Kampmann og Axel Høeg-Hansen til C.F. Møller, Friis & Moltke, Kjær og Richter og Schmidt Hammer Lassen.

Forfatteren, Birte Annette Hegnet Nørregaard, har gennem en årrække lavet undervisningsmateriale om kunsthistorie og arkitektur for forlaget Systime. I bogen får hun bundet sløjfen til sin daglige arbejdsplads med en omtale af forlagets domicil i Sleth Arkitekters kontorbyggeri i Sonnesgade fra 2016 - det med den "revnede" gavl.

- Jeg har en personlig passion for arkitektur. Bogen er en hyldest til byens bygmestre - og til Aarhus, siger hun om bogen, der er udgivet med støtte fra Realdania og kan købes hos de fleste boghandlere og på shop.systime.dk Prisen er 249 kr.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

SF og Alternativet vil indføre trængselsring for bilister i Aarhus: - Vi bliver nødt til at bruge både pisk og gulerod

Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Annonce