Annonce
Aarhus

Ny by i byen med 300 boliger skyder op i Kongsvang

Ungdomsboligerne bliver almene, mens de 200 private udlejningsejendomme får en privat bygherre. Lokalplanen kommer senere i år i høring i Viby. Illustration: Aarhus Kommune

Fabriksgrund i Viby bliver i løbet af få år omdannet til 200 private boliger og 100 almene ungdomsboliger. Hvis folk i området nikker ja til ny lokalplan.

VIBY: En lille by i byen er på tegnebrættet i det populære Kongsvang.

100 almene ungdomsboliger og 200 privatejede boliger er på vej til Kongsvang, lyder det fra Aarhus Kommune. Den ene af grundene, der skal bygges på, står lige nu ubenyttet hen, men i fremtiden vil der komme nyt liv og grønne områder til, lover Aarhus byggerådmand, Bünyamin Simsek i en pressemeddelelse.

Mellem midtbyen og Viby Torv og tæt på Kongsvang Station skal de over 300 boliger skyde op. Magistraten behandlede mandag forslaget til en lokalplan, der vil blåstemple opførelsen af godt 100 almene ungdomsboliger og 200 privatejede på Bjørnholms Allé i Kongsvang.

- Det glæder mig, at byudviklingen fortsætter så hastigt uden for Ringgaden, og vi lykkes med at udnytte det areal, vi har til rådighed. Med de mange nye ungdomsboliger kan vi tilføre liv til en ubrugt grund og tilføje grønne områder til glæde for alle områdets beboere. Samtidig skal vi sikre os, at der er den nødvendige kapacitet i trafikken til at betjene de nye og eksisterende borgere i Kongsvang, siger Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø.

Området ligger ved jernbanen med i gåafstand til Kongsvang Station. I forbindelse med opførelse af boligerne vil der blive etableret forbedret adgang til Kongsvang Station og til buslinjerne på Skanderborgvej samt nyt fortov og hastighedsdæmpning på Bjørnholms Allé.

Lokalplanen indeholder også, at ungdomsboligerne bygges i fire etager med boliger mod nord i to-fem etager og enkelte af dem med tagterrasser. I det nordlige område etableres et minitorv mod banen og cykelparkering tæt på bygningernes indgange, som kan blive beboernes naturlige mødested. De grønne områder vil hovedsageligt vende mod Bjørnholms Allé.

Lokalplanen kommer i høring i løbet af sommeren, og det undersøges nærmere, om der i den forbindelse skal indkaldes til borgermøde.

Annonce
Det er her - op ad Bjørnsholms Allé - at den nye, lille miniby i Kongsvang får sin placering.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce