Annonce
Aarhus

Ny bydel: Første beboere kan flytte ind i Nye i 2017

Boligerne her er tegnet af det århusianske arkitektfirma Cebra, der blandt ­andet er kendt for Isbjerget på Aarhus Ø. Illustration: Tækker Group.

Planerne for første etape af helt ny by ved Elev med 20.000 indbyggere er ved at være klar. 650 boliger tegnet af en række anerkendte arkitektfirmaer. De første 50 boliger er klar i 2017.

De første beboere i den nye by, Nye, ved Elev flytter ind 1. oktober 2017, samtidig med at letbanen begynder at tage passagerer med fra stoppet ved Nye.

Annonce
<p>Første etape af nye, som arkitekt­firmaerne har tegnet den. 650 boliger. Søen i forgrunden er op mod eksisterende boliger i Elev. Illustration: Tækker Group.</p>

Og ikke nok med det.

Nye - En helt ny by

Nye ligger ved Elev på en bakke og skrænt ned mod Egå Engsø. Stort set hele det omkring 140 hektar store område er i dag landbrugsjord. Tækker Group har aftaler om at købe langt det meste - 110 hektar - i etaper.

Planen er, at Nye, når den engang er færdig, huser omkring 20.000 mennesker.

I første omgang er der nu en lokalplan på vej for en første etape op mod eksisterende beboelse i Elev på 650 boliger i en til fire etager.

De første 50 boliger ventes at stå klar i efteråret 2017.

Foruden letbanen er der fra Nye også nem adgang til motorvejen.

Otte arkitektfirmaer har tegnet det 650 boliger i første etape. Det er:

C.F. Møller, Aart Architects, BIG, Loop + Hune og Elkjær, Cebra, Friis og Moltke, JDS, Dorte Mandrup Architects og Tækker.

<p>Jørn Tækker har i snart ti år arbejdet med planerne om at ­forvandle markerne på skrænten og bakken ved Elev til en helt ny slags forstadsby. Nu er planerne så langt, at de første ­boliger kan være færdige i efteråret 2017. Foto: Kim Haugaard</p>

Samtidig med den første indflytning åbner også Nye og Omegns dagligvarebutik, der i første omgang vil være delvist sponseret af Tækker Group, der udvikler hele den nye by.

Første etape af nye, som arkitekt­firmaerne har tegnet den. 650 boliger. Søen i forgrunden er op mod eksisterende boliger i Elev. Illustration: Tækker Group.

Byrådet behandler inden jul forslaget til lokalplan for første etape af den nye by - et område med plads til 650 boliger på toppen af bakken op mod Elev og med en imponerende udsigt over Egå Engsø.

Boligerne tegnet af det århusianske arkitektfirma Aart er blandt dem, Tækker Group regner med at kunne have bygget de første færdige af i løbet af efteråret 2017. Illustration: Tækker Group.

Den villaløse by

»Ambitionen er, at Nye med tiden vokser sig til at blive en by, hvor der bor 20.000 mennesker,« siger Jørn Tækker.

På kortet over første etape af Nye kan man se, hvor de forskellige arkitekters boliger er placeret. De 50 ­første boliger, der bliver bygget, er markeret med farver. Illustration: Tækker Group.

I første omgang vil han gå i gang med at bygge omkring 50 boliger på den sydvendte skråning.

Hele otte fremtrædende arkitektfirmaer har tegnet husene i første etape. Med de første 50 boliger går Jørn Tækker i gang med mindre dele af fire af firmaernes planer. Resten følger.

Og de følger principperne for Nye: Det skal være en by med rækkehuse, dobbelthuse og etageboliger. Klassiske parcelhuse med hække omkring haverne har derimod ingen fremtid her.

Miks af eje og leje

»Vores mål er at skabe en by, der henvender sig til alle samfundslag. Beboerne skal udgøre et bredt udsnit af befolkningen. Også aldersmæssigt,« siger Jørn Tækker.

En af vejene til det er, at omkring en fjerdedel af Nyes boliger skal være lejeboliger. Tækker Group har aftaler med en række almene boligforeninger, der er interesseret i Nye.

»Meningen er ikke, at vi skal have adskilte bebyggelser med almene boliger. De almene boliger skal blandes helt ind i de enkelte opgange, så ejere og lejere kan bo dør om dør,« siger Jørn Tækker.

Åbne mellemrum

Mens arkitekterne har tegnet husene, har Jørn Tækker brugt mange år på at udtænke og planlægge mellemrummene mellem husene.

»Det er en ny måde at tænke by på. Mellemrummene - der hvor man færdes på tværs af bygningerne, møder hinanden og snakker sammen - skal være åbne. Ikke som på Aarhus Ø for eksempel, hvor hver bygherre bygger på sin matrikel, og hvor det er svært at komme på tværs af matriklerne,« siger Jørn Tækker og fortsætter:

»I Nye er det os, der kommer til at eje stort set al jorden. Byen bliver lavet på den måde, at folk kun ejer den grund, soklen står på. Resten ejer jeg. Der kan selvfølgelig være lidt privat areal omkring husene, men som udgangspunkt er alt fællesareal. En 50-årig driftsaftale med Tækker Group sikrer, at der ikke pludselig bliver plantet hække eller kommer andet op, der spærrer adgangen på tværs gennem området.«

I Nye skal man ikke forvente at kunne parkere lige uden for boligen, men derimod på større parkeringsarealer i kortere gåafstand fra, hvor man bor.

Appel til børnefamilier

I første omgang regner Jørn Tækker med, at Nye vil appellere til ikke mindst gruppen af yngre børnefamilier, der i dag ofte flytter til omegnskommunerne, når midtbylejligheden bliver for trang.

Blandt andet derfor er Tækker Group i dialog med såvel en friskole som et dagtilbud om at etablere sig i Nye.

Med til at øge attraktiviteten vil det nok også være, at man i Nye kan få rimelig meget kvalitet for pengene, mener Jørn Tækker.

»Vores investeringsmodel har kun tre led: Landmanden som vi har en aftale med om at købe jorden i etaper. Tækker Group. Og dem der køber eller lejer boligerne. Det betyder, at vi kan gøre det 20 procent billigere - eller bygge 20 procent bedre. Vi ender nok med noget, der ligner halvt af hvert,« siger Jørn Tækker.

Fra regn- til drikkevand

Drikkevandet bliver en historie helt for sig i den nye by.

»Planen er, at Nyes forbrug af grundvand bliver nul.«

»Vil laver et system, hvor vi bruger regnvand fra tage, veje og parkeringsarealer. Vi samler det i kanaler og søområder, hvor det bliver ledt videre til tanke, hvor vandet bliver renset, inden det kommer tilbage som drikkevand,« fortæller Jørn Tækker.

Begejstret rådmand

Teknisk rådmand Kristian Würtz (S) ser store perspektiver i Nye.

»Som kommune har vi et kæmpe behov for boliger, hvor yngre mennesker kan slå rod med familien. Jeg tror, at Nye vil kunne få rigtig mange af dem til at forblive århusianere i stedet for at flytte udenfor kommunen,« siger rådmanden og fortsætter:

»Det tegner til at blive en bydel med en stærk fælleskabsidentitet, som jeg tror, vil tiltale mange. Og så er beliggenheden rigtig god - også med den direkte adgang med letbanen til Skejby og videre ind til Aarhus C.«

Fakta - Nye

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Velforberedte indbrudstyve: Tog strømmen, brugte medbragt stige og klippede dyre lamper ned

Annonce