Annonce
Aarhus

Ny bypark skal forbinde grøn kile med naturen omkring Brabrand Sø

Den nye sø i bunden af byparken har en dobbelt funktion. Den bidrager til herlighedsværdien og desuden fungerer den som overløsbassin - i tilfælde af voldsomme regnskyl. Foto: Flemming Krogh

En ny bypark i Gellerup tager form. Den centrale hovedsti er snart støbt færdig og kommer til at binde Den Grønne Kile - nord for Gellerup - sammen med naturen omkring Brabrand Sø.

AARHUS: Solide hængekøjer, grillpladser, en svævebane og en stor variation af træarter og andre planter. Der er mange elementer, der udgør den nye bypark i Gellerup. Og selv om den øverste del af parken, der snor sig gennem området mellem blokkene, endnu ikke står klar, er området allerede blevet indtaget af beboerne og folk udefra.

- I løbet af sommeren har der været mange folk ude i parken for at hygge sig og nyde de nye områder. Vi har også mødt familier, som bor andre steder i byen, der tog hertil for at opleve stemningen, siger skov- og landskabsingeniør Søren Rostved, der har arbejdet med at udvikle området siden 2014, sammen med sine kolleger i firmaet SLA, der arbejder med byrum og landskabsarkitektur.

Udviklingen af området har taget tid, da man undervejs har inddraget beboerne i området som en del af en demokratisk proces.

- Beboerne er kommet med mange gode input. Nu er vi snart færdige med parken (der bliver indviet i sommeren 2019 red.), og vi kan allerede se, at de områder, vi har etableret, fungerer, lyder det fra Karsten Thorlund, arkitekt hos SLA.

Annonce
Der er en stor variation i vegetationen i den nye bypark i Gellerup. Foto: Flemming Krogh

Træer fra Aarhus Ø

Selv om det er en grå og tåget hverdag, fornemmer man livet her på legepladser og i selve naturens indtog i området, der er omkranset af de høje blokke. En stor måge tager et dyk ned mod vandspejlet i en stor sø nederst i parken, imens en musvit søger efter føde i en større træstamme.

- Søen ligger faktisk der, hvor de tidligere institutioner lå. Nu er der et naturskønt område, som de nye børneinstitutioner ikke langt herfra allerede har stor glæde af, fortæller Søren Rostved, som er ekspert i at udnytte naturens ressourcer.

Det er hans og SLA's fortjeneste, at der er en stor plantemæssig diversitet - et utal af træer, buske og urter her. En del af træerne flyttede hertil, efter at de havde været en del af festugen - som Skovbadet på de nye havnearealer på Aarhus Ø. Nu gør træerne gavn her.

Men nogle af de største træer stod her i forvejen.

- En del beboere talte for at bevare en allé med træer. Det har vi fået integreret i planerne, forklarer Søren Rostved.

De høje, gamle træer står tæt ved en markant sti med betonbelægning - som elegant snor sig igennem området.

- Op igennem parken bugter en bred hovedsti sig. Den forbinder Gellerup og Toveshøj på langs og på tværs, men den tager også fat i det grønne område i den nordlige ende - Skjoldhøjkilen - og fører ned til Silkeborgvej. På den måde forbinder vi de store naturområder nord for Gellerup med naturen omkring Brabrand Sø, forklarer Karsten Thorlund.

I arbejdet med stien har man gjort sig tanker om tryghed - udover at udtænke en naturlig og indbydende linjeføring. Langs stien, der er beklædt med et særligt lag beton, står der høje master, der sender lyskegler i to retninger.

- Den lyse beton giver en særlig virkning om aftenen. Det lyser op og bidrager til at her er trygt at færdes, mener Søren Rostved.

At man har valgt at lave stien i beton gør den også nem at rydde i tilfælde af snefald.

Karsten Thorlund (th) og Søren Rostved begge fra SLA, der arbejder med byrum og landsskabsarkitektur, er tilfredse med den måde byparken er ved at tage form. Flere steder har man bygget permanente 'læsejl' i beton. De kan give læ for regnbyger og skygge på varme sommerdage. Foto: Flemming Krogh

Billig i drift

Mange steder har man lavet store huller i belægningen, hvor der er plantet træer eller placeret store marksten.

- Det giver et flot udtryk, og så fungerer både træer og sten som naturlige forhindringer, så man ikke fristes til at drøne rundt på scootere her, forklarer Søren Rostved.

Tanken er at Byparken skal have et stort naturpræg, som adskiller den fra Universitetsparken og andre klassiske byparker i Aarhus.

- I starten kræver det en del vedligeholdelse at styre de mange nye planter her og få den nye vegetation rigtigt i gang. De mange forskellige planter, skal jo helst ikke gro til i rent græs eller udkonkurrere hinanden. Men i løbet af få år forventer vi, at man bruger væsentligt færre end de normale udgifter til at vedligeholde en traditionel bypark, siger Karsten Thorlund, som fortæller, at man endda har fået lov af Naturstyrelsen til at flytte rundt på nogle orkideer i forbindelse med etableringen af parken.

- Men vi vil ikke fortælle, hvor de står. Så ender det måske med, at svage sjæle fristes til at grave dem op.

Besøgende udefra og beboerne her må selv på en tur for at opleve de sjældne og mere almindelige typer af planter her. Uanset om man vælger at gå en tur - udelukkende for at opleve områdets forandring - eller for at cykle en tur igennem parken fra de andre, omkringliggende naturområder der grænser op til Gellerup.

En ny legeplads med svævebane er etableret og allerede indtaget i byparken. Foto: Flemming Krogh
Den øverste del af stien er ved at blive støbt færdig i disse dage. Thomas Laursen fra firmaet Poul Pedersen er med i arbejds-sjakket. Foto: Flemming Krogh
Brolægger Allan Ravn fra HedeDanmark gør en terasse ved Foreningernes Hus færdig. Foto: Flemming Krogh
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce