Annonce
Erhverv

Ny dansk kabine skal forebygge hændelser med epoxy

- Vi er en slags teknisk sweeper på projektet, siger Mads Stisen, der er projektleder hos Vector Engineering. Foto: Jørgen Høg
Unikt samarbejde mellem århusiansk virksomhed, Aarhus Universitetshospital samt vindmølleproducenterne Siemens Gamesa og Vestas Wind Systems skal sikre bedre globalt arbejdsmiljø.

AARHUS: - Selvfølgelig drømmer vi om, at vores projekt lykkes, så vi kan bringe vores forskning ud i virkeligheden og gøre hverdagen bedre og mere sikker for alle, der arbejder med epoxy.

- Som forsker er det spændende at arbejde med et projekt, der kan få stor betydning for mange mennesker.

Alexandra G. Christiansen er læge og ph.d. studerende ved Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital. Hun er kvinden bag ideen til projektet, der i samarbejde med den Aarhus-baserede ingeniørvirksomhed Vector Engineering og vindmøllegiganterne Siemens Gamesa og Vestas Wind Systems handler om at forebygge eksem forårsaget af arbejde med epoxy.

Projektet er skudt i gang i 2016 sammen med Siemens Gamesa og Vestas Wind Systems. Vector Engineering blev koblet på i begyndelsen af 2018 og har i dag det tekniske ansvar for, at projektet forløber efter planen, og at testudstyr hos Siemens og Vestas bliver implementeret og foregår efter de vedtagne forskrifter.

- Vi er en slags teknisk sweeper på projektet, siger Mads Stisen, der er projektleder hos Vector Engineering.

Projektet vil være gennemført i 2021, og metoden er enkel at anvende. Den vil, hvis den virker, nemt kunne overføres til andre brancher, der arbejder med epoxy. På den måde kan projektet blive startskuddet til et sandt dansk industrieventyr.

Annonce

Epoxy visualiseringsmaskine

Projektet har udviklet en kabine, som ved hjælp af UV-lys kan visualisere og registrere epoxy på huden. Hele idéen er at forhindre eksem forårsaget af arbejde med epoxy.

Systemet i kabinen kan spore epoxy ned til en størrelse på 1 gange 1 millimeter. Dette er muligt ved at gøre epoxy selvlysende ved at tilsætte et fluorescerende sporingsstof. Sporingsstoffet bliver synligt, når det bliver belyst af ultraviolet lys.

Projektet koordineres af Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital med deltagelse af vindmølleproducenterne Vestas Wind Systems og Siemens Gamesa og arbejdsmedicinske afdelinger i Herning og Aalborg. Projektet er støttet økonomisk af Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Vector Engineering administrerer projektet, står for den tekniske udvikling af testudstyr, udstyrsvalidering samt implementering. Projektet omfatter et komplekst visionssystem og en transportabel kabine til brug på flere lokationer.

Målbart og synligt

I kompositindustrien og andre brancher, hvor der anvendes epoxy, har der i mange år været arbejdet intensivt med regler og lovpligtig uddannelse, forsøg med andre produkter, nye arbejdsprocedurer, ny teknologi, nye værnemidler og andre tekniske foranstaltninger.

- Vi vil gøre epoxy målbart og synligt, hvis stoffet kommer på huden ved hjælp af fluorescensvisualisering. Dette vil gøre os i stand til at registrere, om medarbejdere, som arbejder med epoxy, bliver eksponeret, afdække arbejdsforhold, som er forbundet med øget risiko for eksponering og give umiddelbar feedback til medarbejderne, så de løbende kan træne optimale arbejdsgange, fortæller Alexandra G. Christiansen.

Epoxyprodukter, der benyttes under projektet, afgiver lys, når de belyses med Uv-stråling, som så efterfølgende bliver registreret og kvantificeret med en digital billedbaseret software fremstillet til formålet.

- Vi vil gennem to år følge 200 medarbejdere på Siemens Gamesa og Vestas Wind Systems, som begge producerer vindmøllevinger i epoxy. Hvert halve år vil de dagligt gennem en til to måneder registrere arbejdsprocedurer og måle eksponeringen for epoxy på huden med den nyudviklede metode. Ved projektstart og efter to år vil de ansatte udfylde spørgeskema blandt andet om eksem, og de vil blive testet for allergi for de epoxyprodukter, de arbejder med. Medarbejderne vil derudover gennemgå en klinisk undersøgelse, forklarer Alexandra G. Christiansen.

Den ene halvdel af medarbejderne får tilbudt visualisering af hudeksponeringen, så de kan se om og hvor, de har fået epoxy på huden. Den anden halvdel, kontrolgruppen, får ikke visualiseret hudeksponeringen.

Et unikt samarbejde

Efter afsluttet dataindsamling vil kontrolgruppen analysere, hvilke arbejdsforhold der er afgørende for hudeksponering med epoxy. Lige nu testes systemet på Siemens Gamesa gennem en række undersøgelser, der skal gentages senere for at sikre et reelt sammenligningsgrundlag.

- Det er helt afgørende for vores forskningsprojekt, at vi, takket været samarbejdet med Siemens Gamesa og Vestas Wind Systems, har adgang til et stort antal medarbejdere. Projektet vil føre til et uhyre vigtigt nyt redskab, der kan få afgørende betydning i arbejdet med at skabe et bedre arbejdsmiljø på arbejdspladser, hvor der er større eller mindre risiko for at blive udsat for epoxy, påpeger Alexandra G. Christiansen og Mads Stisen.

Vector Engineering

Virksomhed med rådgivende ingeniører med speciale i teknisk projektledelse og maskinkonstruktion.

Virksomheden designer bæredygtige produkter og produktionsudstyr og leder processer, der styrker deres kunders konkurrenceevne.

Forventet omsætning 2019: 10 mio. kroner.

Antal ansatte: 14, heraf tre personer i en afdeling i Polen.

- Vi vil gennem to år følge 200 medarbejdere på Siemens Gamesa og Vestas Wind Systems, som begge producerer vindmøllevinger i epoxy, siger Alexandra Christiansen, læge og ph.d. studerende ved Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital. Pressefoto
Projektet er skudt i gang i 2016 sammen med Siemens Gamesa og Vestas Wind Systems. Vector Engineering blev koblet på i begyndelsen af 2018 og har i dag det tekniske ansvar for, at projektet forløber efter planen, og at testudstyr hos Siemens og Vestas bliver implementeret, og alt foregår efter de vedtagne forskrifter. Ilustration: Vector
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce