Annonce
Danmark

Ny dokumentation: Paludan gik også efter chikane-offers forældre

Rasmus Paludan var onsdag på gaden på Nørrebro i København for at dele foldere ud om Stram Kurs, som han er partileder for. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Rasmus Paludan, partileder for Stram Kurs, fik i 2013 et femårigt polititilhold, efter han havde chikaneret en ung mand i årevis. Nu viser nye dokumenter, avisen Danmark har fået aktindsigt i, at Rasmus Paludan også gik efter chikane-ofrets forældre ved at kontakte deres arbejdspladser og anmode om aktindsigt i deres personlige oplysninger.

Partileder for Stram Kurs Rasmus Paludans årelange chikane af en ung mand og hans familie var ifølge en klage til Justitsministeriet ved at få familien til at bryde sammen. Nu viser nye dokumenter, avisen Danmark har fået aktindsigt i, at Rasmus Paludan ikke nøjedes med at kontakte den unge mand, der var 24 år gammel, da chikanen startede, og dennes familie og venner.

Rasmus Paludan involverede også den 24-åriges forældres arbejdspladser ved at forsøge at få personlige oplysninger om forældrene ved aktindsigtsanmodninger.

Rasmus Paludan skrev i sine anmodninger, der er sendt 17. oktober 2011, til en skole i Esbjerg Kommune og til Esbjerg Kommune, at han ønskede oplysninger om den 24-årige og dennes forældre. Det gælder blandt andet forældrenes uddannelser, tidligere arbejdsopgaver, nuværende arbejdsopgaver, deltagelse i tjenesterejser, lønningernes størrelser samt disciplinærsager.

Annonce

Aktindsigt

Aktindsigt er en lovfæstet ret til at søge indsigt i diverse offentlige myndigheders akter; eksempelvis sagsmapper, rapporter, notater, referater, journaler, planer og afgørelser.

Retten til aktindsigt tilkommer enhver, jf. offentlighedslovens paragraf 7.

Præsenterede sig som jurist

Det fremgår ikke af anmodningen, hvorfor Rasmus Paludan ville have de efterspurgte oplysninger, men blot at han søgte "i medfør af offentlighedsloven".

I den første anmodning rettede Rasmus Paludan henvendelse til den skole, hvor den 24-åriges far var ansat som lærer.

Den anden anmodning var stilet til Esbjerg Kommune og vedrørte både den 24-årige selv og hans mor, der skulle være ansat ved kommunen.

Rasmus Paludan præsenterede sig i titelbladet på anmodningen som cand.jur - altså jurist.

Først halvandet år efter, at Rasmus Paludan forsøgte at skaffe oplysninger om den 24-årige og hans forældre gennem deres arbejdspladser, lykkedes det den 24-årige mand at få politiet til at udstede et tilhold til Rasmus Paludan. Tilholdet, der var på de maksimale fem år, forbød Rasmus Paludan at kontakte eller opsøge den 24-årige, ligesom det forbød ham at tage kontakt til venner og familie af den 24-årige, hvis henvendelserne drejede sig om ham.

Forstod ikke advarsel

I tilholdet, som Københavns Politi forkyndte for Rasmus Paludan 10. januar 2013, skriver vicepolitiinspektør Kim Lykke Østergaard blandt andet:

"Jeg vurderer, at De har krænket den 24-åriges fred ved at genere den 24-årige, hans venner og familie ved telefonopkald og sms-beskeder, og at det for at få Dem til at standse chikanen er nødvendigt at give Dem et tilhold."

Som avisen Danmark kunne beskrive i går, var Rasmus Paludan ellers tidligere blevet advaret af Københavns Politi mod at opsøge den 24-årige både fysisk og elektronisk. Efter tilholdet blev udstedt, blev Rasmus Paludan mindst fem gange sigtet for at have forbrudt sig mod tilholdet. Den langvarige og systematiske chikane stoppede først, da den 24-årige indgik et forlig med Rasmus Paludan i december 2013.

Forliget forpligter den 24-årige til at trække sine anmeldelser for Paludans gentagne overtrædelser af tilholdet tilbage og til ikke at omtale forligets indhold til andre end forældre, søskende og partsrepræsentanter.

Avisen Danmark er i besiddelse af forligsdokumentet.

Dokumentation: Her ses en af de aktindsigtsanmodninger Rasmus Paludan sendte for at få private oplysninger om sit chikane-offers forældre.

Fulgte efter og tog billeder

Avisen Danmark har talt med en lang række kilder med kendskab til sagen, der bekræfter, at den 24-årige har oplevet at blive forfulgt, stalket og chikaneret af Rasmus Paludan - ikke blot via telefonopkald og sms.

Ifølge avisens oplysninger begyndte Paludan at opholde sig både foran den 24-åriges bopæl på Borchs Kollegium i indre København og gårdhaven, der tilhører kollegiet.

Andre beboere på det lille kollegium blev også udsat for chikane - blandt andet e-mails til de unges forældre med frit opfundne og eksplicitte historier om, hvad deres børn foretog sig i hovedstaden.

Den 24-årige blev forfulgt fra København til den årlige Tulipanfest i Ribe, hvor Paludan filmede eller tog billeder af ham, ligesom Paludan mødte op til fodboldkampe i københavnsområdet, som den 24-årige deltog i for boldklubben KB Ribe, hvor Paludan også filmede eller tog billeder.

Rasmus Paludan har desuden meldt sig ind i eller forsøgt at melde sig ind i en række sportsklubber - blandt andet KB Ribe - som den 24-årige var medlem af. Ud fra avisen Danmarks oplysninger deltog Rasmus Paludan ikke i sportsudøvelserne, men stod blot på sidelinjen og observerede.

Rasmus Paludan har ikke ønsket at kommentere sagen over for avisen Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce