Annonce
Aarhus

Ny ejer af Sostrup Slot har store planer

Kirsten Bundgaard Swift foran Sostrup Slot. Foto: Richard Sylvestersen

Efter 30 år i Californien er danskfødte Kirsten Bundgaard Swift sammen med sin bror blevet ejer af det tidligere nonnekloster på Norddjursland.

Til påske planlægger de at slå dørene op til en del af det nyrenoverede slot, mens 2017 er sat som året, hvor de folder vingerne helt ud til kultur, retræte, symposier, konferencer, private fester. Den skrøbelige stilhed og livets glædesstunder skal kombineres her ved skov og strand.

Kirsten Bundgaard Swift i den gule stue med håndmalede tapeter fra Paris. Foto: Richard Sylvestersen

Hun aner ikke, hvor mange rum her er. Heller ikke antallet af kvadratmeter. Den slags optager hende mindre end den ånd og de muligheder, hun fornemmede under sit første besøg.

Kirsten Bundgaard Swift og Sostrup Slot

Født 1954. Opvokset på en stor gård i Vendsyssel.
1981 Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus.
Praktik på Politiken og blev efter uddannelsen billedredaktør på Polfoto.
1983 gift med amerikaneren John Swift og flyttede til Californien.
Har arbejdet i det familieejede Swift Foundation.
Fraskilt, tre børn.
Købte 1. juni 2014 sammen med sin bror Anders Bundgaard Sostrup Slot i Gjerrild af Sankt Bernhard Stiftelsen, der siden 1961 havde drevet det som et nonnekloster under den katolske Cistercienserorden.
Sostrup Slot og kloster var i 2013 offentligt vurderet til 23,5 mio. kr. Købsprisen lå omkring 16 mio. kr.
Sostrup Slots ældste bygninger går tilbage til 1300-tallet. Selve slottet blev bygget i 1600-tallet og klosteranlæg og kirke i 1992. Tidligere har det tilhørt skiftende adelsslægter, herunder familien Scheel, der også sad på Gl. Estrup. En periode var det stamhus for slægten Benzon.
Til påske planlægges nye konferencefaciliteter, værelser og restaurant.

Her ses den bratte afslutning på det trefløjede slot. Foto: Richard Sylvestersen

Det var en mørk og trist januardag for et år siden, 60-årige Kirsten Bundgaard Swifts nye livsfase blev beseglet. Hun havde tilbragt julen hos familien i Vendsyssel, da en niece i januar fik et brev fra en ejendomsmægler. De 25 nonner i den katolske Cistercienserorden havde forladt klostret og Maria Hjerte Engen efter mere end 50 år på Sostrup, som nu var til salg.

Annonce
Kirsten Bundgaard Swift i det allerhelligste, sakristiet, bag kirken. Her ligger endnu den store messebog med kolorerede sider som vidnesbyrd om de 50 år som katolsk kloster. Foto: Richard Sylvestersen

Et slot fra 1600-tallet, en gård fra 1388, et relativt nybygget kloster fra 1992 med atriumgård og kirke. Læg dertil voldgrav, haveanlæg, ladebygning og landarbejderhuse.

En af salonerne med håndmalede tapeter. Foto: Richard Sylvestersen

Kirsten drog til Djursland med familien, måske en skæbnesakt eller ren intuition. Hendes familie var ikke interesseret, men Kirstens hjerte hamrede, da søster Christiane viste rundt.

»Hun havde strøet festøv over det hele. Det hele føltes forjættende, og havde de lagt et købsdokument for næsen af mig, havde jeg nok skrevet under med det samme. Jeg blev helt forskrækket, da jeg vågnede næste morgen, for det var jo et ret stort kompleks. Men det kom ikke ud af mit hoved. Jeg var blevet skilt efter mange års ægteskab og havde søgt efter et lignende sted i Californien. Et sted i smukke omgivelser, hvor man kunne blive sparket ud af hjulet og finde ro og berigelse. Et sted, der berører alle sanser. Derfor så jeg med det samme mulighederne på Sostrup, hvor mennesker kunne bevæge sig fysisk og mentalt. Mødes til morgensang i kirken, andagter for alle slags religioner, lave tai chi i parken, modtage behandlinger hos massører eller akupunktør. Det var oplagt,« fortæller Kirsten Bundgaard, som ellers havde midler til et mageligt liv i vandkanten på Hawaii med en drink i hånden.

Men det var slet ikke den slags tilværelse, hun ønskede sig. Hjemme i Californien blev Sostrup efterhånden et velovervejet valg. Hun ønskede at dele stedet med andre til fælles berigelse. Længe nok havde hun levet på en ranch, der var gemt væk bag gitterlåger med No Trespassing og Keep Out skilte.

Vi sidder på det halve slot i et af de større lokaler, igen en tung januardag. I stuen her fik daværende ejer Jørgen Scheel gule håndkolorerede tapeter fra Paris. Man forestiller sig næsten, at de blev bragt med hestekurér i en rulle. Kun et maleri af en tidligere priorinde afslører perioden med nonnerne fra 1961 til 2013.

Håndmalede tapeter

Et halvt slot? Det er trefløjet, men udenfor viser Kirsten de to gavle, der slutter brat med bindingsværk og ikke røde tegl, som den øvrige bygning. Det var planlagt større. Det er tydeligt. Jacob Seefeld havde bygget slottet så stort som nu, da han efter en animeret fest på Gavnø døde der i 1599. Hans enke Sophie Bille fortsatte byggerie nogle år endnu, men sluttede i 1606 med de to gavle og opgav en fjerde fløj.

Kirsten viser rundt. Først på slottet, hvor saloner på stribe har fået blændet dørene mellem sig. De skal genåbnes, så man kan spadsere mellem salonerne uden at skulle ud på gangen. De smukke trægulve skal frem under væg-til-væg tæpperne, og alle originale tapeter skal bevares. En anden ting, som Kirsten også ønsker at bevare, er kridttegnene: 20+C+M+B+13, der er skrevet som en velsignelse på samtlige døre. Og der er mange. For uindviede er det en quiz, som vi lader stå et øjeblik. Vi hjælper lidt på vej ved at fortælle, at nonnerne havde travlt med skriveriet 6. januar.

Det største lokale på slottet kan rumme omkring 60 mennesker, men det er ikke helt tilstrækkeligt til større arrangementer, og derfor har Kirsten en ansøgning inde hos Kulturarvstyrelsen for at få tilladelse til at indrette et større, en riddersal.

»Et slot må have en riddersal - og påfugle i parken,« siger hun.

På slottet skal også indrettes et bibliotek og flere stuer, hvor man kan sidde mageligt og fordybe sig. Måske i Kongestuen som gavlværelset har heddet siden et besøg af Kong Christian 7. og Grevinde Danner. Ellers er det et maleri af den tidligere ejer Ernst August Benzon højt til hest, der pryder stuen. Han var passioneret jæger, og sejlede rundt i verden med sine skonnerter Tumleren 1, 2 og 3 for at gå på jagt. Han døde uden at efterlade sig sønner i 1888.

Her er højt til loftet og kun enkelte stuer har store pejse. Varmeregningen må blive eksorbitant. De nye ejere er derfor ved at undersøge muligheden for flisfyr.

En nyanlagt vej bag om en gammel længe med 17 ferielejligheder fører over til klosteret. Her står samme tegn oven over døren, dog ikke i kridt, men i gyldne tegn. De ser mere bestandige ud. Næste hint er, at dørene blev velsignet med skrifttegnene på Hellig Tre Kongers aften.

»Jeg ønsker at bevare alt det, der fortæller noget om historien. Også navnene på dørene »sakristiet« og »abbediet« og »novicesalen«. Jeg er meget ærbødig over for det, ligesom alle de steder, hvor navnet Maria indgår.«

Det nye kloster grænser op til en pragtfuld klosterhave med gamle træer, der umiddelbart kunne indgå i Fyrtøjet, og der er planer om at overdække atriumgården med en glaspyramide.

Annonce

Nordisk og enkelt

I sakristiet, det allerhelligste, ligger endnu opslået ved et smukt vindue med glasmaleri den store kolorerede messebog med håndskrevne noder. I skabet hænger hvide og sorte kåber, nogle med fint ærmebroderi. Og her er også to rum til skrifte. Kirsten Bundgaard åbner og låser døre efter os overalt.

De 25 celler i klostret er små, men alle har bad og toilet. Her skal indretningen være lys og nordisk. Hästen senge med økologisk madras, træstammer fra skoven lavet til natborde og lette, flagrende hørgardiner. Her er allerede et stort, velindrettet industrikøkken, så denne del hurtigt vil kunne tages i brug.

En af cellerne er større end de andre, og døren er så tyk, som var det et pengeskab, man trådte ind i. Her boede abbedisse Theresa Brenninkmeijer, hvor første rum må have fungeret som et slags kontor.

Overalt, hvor vi bevæger os, møder vi håndværkere og ansatte, som Kirsten hej-er med fornavne. Bortset fra navne og historien, ønsker hun ikke, at den katolske ånd skal hvile over stedet.

»Det er menneskelige relationer, vi taler om. Alt skal være båret af integritet, kvalitet og bæredygtighed,« fastslår hun.

Den store gamle stenlænge er tæt på at være færdig med store lokaler, der kan bruges til konferencer og fester. De håber også at blive færdig med den restaurant, der skal være på selve slottet. Altsammen meget gerne til påske.

Ellers beskriver Kirsten hele ombygningen som at grave een tørvebriket op ad gangen. Og hun er ikke alene. Gode rådgivere er en væsentlig del.

Hun danner et godt makkerpar med sin bror Anders Bundgaard, der tager sig af økonomi og logistik og lader hende om idéerne.

Tidligere DR-redaktør Rikke Hedman er ansat som forstander. Marketingmanden Christian Have er med som rådgiver og begge er de også Kirstens sparrinspartnere.

Dertil kommer de lokale, skovfoged, pedel, håndværkere, generøse lokalhistorikere og kulturpersonligheder i omegnen.

Man skal ikke lade sig snyde af den rævepels, hun måtte købe i Gjerrild for at kunne udholde den danske vinter.

»Man kan få alt i Gjerrild,« siger hun begejstret.

Annonce

Kærlighed til naturen

Det er også Gjerrilds vidtstrakte strand, hun søger, når havet kalder. Så kan man se den nye slotsfrue af sted på en af nonnecyklerne over stok og sten, på hulveje og gennem sommerhusområdet. Men når man er vant til Stillehavet og de californiske strande. Hvad er da det lille Kattegat?

»Ork, den her er meget skønnere,« udbryder hun spontant.

Hun føler sig priviligeret, måske nok med rette når man som hun har midler til at realisere en længe næret drøm. Hun har haft et priviligeret liv som en af seks søskende fra en større gård i Vendsyssel. Her herskede gamle dyder som tillid, ærlighed og integritet.

»Kærlighed til naturen har jeg haft med mig hele livet. Som pige havde jeg også en hest, men den var ikke tilredet, så jeg troede jo, at det var helt normalt at blive smidt af ti gange om dagen! Mens jeg gik på Nørre Sundby Gymnasium kørte jeg i weekender på min Velo til Voergård Slot for at guide, og jeg påstår, at de kulturelle oplevelser, jeg fik i de fire år, jeg rejste rundt i verden, er min bachelorgrad. Jeg var i kibbutz, plukkede druer i Frankrig og var ind i mellem hjemme for at tjene penge til næste rejse.«

Kirsten blev uddannet journalist i Aarhus og var i et års tid billedredaktør på Politiken, før den bejler, hun havde mødt på Den Internationale Højskole i Helsingør, omsider fik held med sig. Det var en velhavende amerikaner John Swift, og med ham bosatte hun sig på en ensomt beliggende ranch i Californien højt oppe på et bjerg. De dyrkede subtropiske frugter, havde Texas Longhorns kvæg og heste. Med tiden kom tre børn til, og familien Swift stiftede Swift Foundation, der står for miljøbeskyttelse, naturgenopretning, beskyttelse af oprindelige folk og fair trade. Her arbejdede Kirsten med og deltog i adskillige rejser rundt i hele verden.

Annonce

Fuldmåne på prærien

»Mine yndlingsture var at ride ud med hundene, når det var fuldmåne, mens prærieulvene hylede som et helt kor. Det var stærke oplevelser. Her kiggede jeg altid efter Karlsvognen, som jeg forbandt med det trygge, fordi jeg kendte den fra barn. Her vendte den bare anderledes. Vi levede i grunden et enkelt liv i en meget smuk natur, men også ret isoleret. Jeg kørte børnene i den skole, der lå 30 minutter derfra. Så jeg føler, at jeg kørte op og ned ad det bjerg hele tiden. Til sidst var jeg kørt fast i et mønster, hvor jeg glemte, hvem jeg selv var. Min mand og jeg måtte skilles, men selv om det var en lykkelig skilsmisse, medfører det altid store omvæltninger. Nu har jeg mit eget hus helt ud til Stillehavet, og det er helt vidunderligt at sidde og lytte til havets brus og sommetider få øje på delfiner og hvaler. Californien er afgjort den bedste stat i USA.«

Kirsten slap for få år siden sit danske statsborgerskab og må derfor økonomisere med den periode på 180 dage, hun frit må opholde sig her. Hun har tænkt sig at indrette en bolig til sig selv på Sostrup og håber at få et dobbelt statsborgerskab.

Som noget af det første, fik hun sat en stjernekikkert op i tårnet. Her vender Karlsvognen »rigtigt«.

Løsningen på skrifttegnene er: 20 og 13 er årstallet 2013. C, M og B er forbogstaverne på De Hellige Tre Konger: Caspar, Melchior og Balthazar.

Annonce
Byudvikling For abonnenter

Skyskraber skåret lidt ned: Nu er byrådsflertal parat til at sige ja

Aarhus

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Vanvidskørsel på Aarhus Ø: Kommunen og politiet opfordrer hinanden til handling

Sport For abonnenter

De fire her har spillet røven ud af bukserne for Danmark ved EM

Aarhus

Tirsdagens coronatal: Flere østjyske kommuner har ingen nye smittede - Aarhus går dog ikke fri

Erhverv

Fodboldfeberen raser i Danmark: Hummel melder så godt som udsolgt af landsholdstrøjen

Byudvikling For abonnenter

Byggemand og samler: Olav de Linde har lageret fyldt med genbrug til sine byggeprojekter

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Aarhus

Gemt værk til 1½ mio kroner: Folk i Nye går under egne fodspor

Aarhus

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Aarhus

Far og bror til sigtet i sag om påkørt betjent: Vi fik overtalt Mohamad til at melde sig

Danmark

Sidste danske soldater har forladt Afghanistan

Alarm 112

Kvinde angrebet med bushammer: Forsøgte at afværge slag med sin paraply

Aarhus For abonnenter

Mystisk mand køber hele villakvarterer op i Aarhus: Her er historien om Singh - manden ved døren

Aarhus

Nyt 18-etager hus i Forskerparken: Skræddersyet til tech-virksomheder

Annonce