Annonce
Aarhus

Ny episode ved Lystrup Skole: Mand forsøgte at lokke skolepige ind i bil

En skolepige fra Lystrup Skole blev forsøgt lokket ind i en fremmed mands bil. Arkivfoto: Kim Haugaard

Elev på Lystrup Skole stak af, da ukendt mand ville have hende med ind i sin bil.

LYSTRUP: En mand forsøgte torsdag formiddag at lokke en pige, der går i 4. klasse på Lystrup Skole, ind i sin bil.

Episoden skete på skolen klokken 10.30. Her henvendte manden sig til pigen, som han bad om at komme med ind i sin bil.

I stedet løb pigen væk og fortalte om episoden til skolen, der kontaktede politiet.

Østjyllands Politi efterlyser en person med følgende signalement:


  • mand, 40-45 år
  • cirka 170 cm
  • muskuløst bygget
  • brunt, skulderlangt hår
  • talte dansk uden accent
  • iført rød jakke og sorte løstsiddende bukser
  • hvide sneakers med blå skrift.
  • Han var kørende i en mindre sort varebil, hvor registreringsnummeret startede med A......

Østjyllands Politi vil gerne høre fra vidner, der har set pågældende person, køretøj, eller er i besiddelse af viden om, hvem det kan være. Ring venligst 114, såfremt du kan bidrage med oplysninger.

Annonce

Ikke første gang

10. oktober forsøgte en ukendt mand at slæbe en skoleelev fra 4. klasse på Lystrup Skole hen ad fortovet. Det lykkedes dog pigen at komme fri, hvorefter hun fik kontakt til sine kammerater og en voksen, der var på legepladsen. Manden stak efterfølgende af.

I dagene efter overgrebet var Østjyllands Politi massivt til stede i området, men trods talrige afhøringer og gennemgang af videoovervågningen i området er det ikke lykkedes for politiet at finde frem til den ukendte mand, der optrådte maskeret.

Østjyllands Politi kan ikke sige noget om, hvorvidt der er en sammenhæng mellem de to episoder. Heller ikke om det er den samme skolepige, der er offer i sagerne.

Gå-bus og gule veste

Efter første episode 10. oktober satte Lystrup Skole en række tiltag i værk.

Der blev oprettet en såkaldt gå-bus mellem skolen og SFO, så eleverne ikke skal færdes enkeltvis i området omkring skolen. Desuden udstyrede skolen alle gårdvagterne med gule veste, så de blev nemme at få øje på.

Østjyllands Politi oplyste over for Århus Stiftstidende 30. oktober, at efterforskningen af sagen var gået i stå.

- Med mindre der dukker nyt op i sagen, så kommer vi nok ikke videre, oplyste kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi Janni Lundager ved den lejlighed.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce