Annonce
Debat

Ny færgehavn vil skabe trafik-inferno

Marselis Boulevard og trafikkaos. Illustration: Nex

En (måske) overset VVM-undersøgelse af konsekvenserne ved flytningen af Molslinjens færger fra terminalen ved Nørreport til Østhavnen yderst på Aarhus Havn antyder, at der kan komme kaos i trafikken omkring Frederiksbjerg og Standvejen om få år.

For rapporten, der nyligt er udarbejdet af ingeniørvirksomheden Rambøll for Aarhus Havn, slår fast, at flytningen af færgeterminalen vil betyde, at der skal presses over en million biler ekstra om året igennem vejnettet her og i særdeleshed ved Marselis Boulevard. Og bliver de store planer om en vejtunnel under Marselis Boulevard endnu en gang skrinlagt, så vil trafikafviklingen blive udsat for væsentlige udfordringer.

Ifølge planerne om at flytte Molslinjens færger til Østhavnen fra 2020 vil trafikken markant øge belastningen på Marselis Boulevard og Ringgaden dagligt, og den øgede trafikmængde vil skabe flaskehalse i flere kryds fra færgeterminalen - og især omkring krydset Marselis Boulevard/Hans Brogesgade/Dalgas Avenue.

For trods en masse smukke ord om, at trafikken kan afvikles forholdsvis lempeligt, så gemmer der sig bagerst i den digre over 240 sider lange rapport fra Rambøll interessant læsning i afsnittet med titlen "Samlet vurdering med oversigt over miljøpåvirkninger". Her fastslås, at der er "væsentlige" problemer med trafikafviklingen på Marselis Boulevard og de omkringliggende veje, hvis der ikke er etableret en tunnel under Marselis Boulevard, før den nye færgehavn tages i brug.

I teknikersproget hedder det i rapporten på side 222 "hvis afværgetiltag ikke gennemføres" - eller med andre ord: der skal etableres en kilometerlang vejtunnel i fire spor, hvis trafikpåvirkningen skal afvikles alene med "moderat" konsekvens. Hvad ordet "moderat" omfatter i denne sammenhæng, fremgår dog ikke klart af rapporten, men holder overslaget med over en million flere køretøjer på strækningen, så er der grund til bekymring for borgere og trafikanter i området.

Der skal næppe heller den store indsigt i trafikanternes snarrådighed til at finde alternative gennemkørselsveje til at forudse, at den sydøstlige del af vejene i området vil blive et trafikinferno i bilisternes jagt på at komme hurtigere til og fra den nye færgeterminal. For trafik er som vand - den vil altid finde genveje - og ikke altid lige klogeligt.

I min optik vil det betyde en overbelastning af veje og gader som Hans Brogesgade, Bogensegade, Ingerslevs Boulevard, Skovbrynet, Kongevejen, Carl Nielsens Vej - og mange andre. Også Strandvejen både mod Højbjerg, Odder og midtbyen må stadig forvente et stort antal biler og lastvogne oveni den daglige trafikmængde. Især trafikkrydsene på Strandvejen ved Tangkrogen og ved Chr. Filtenborgs Plads vil opleve trafikpropper.

Ifølge Rambøll-rapporten er den overordnede konklusion dog alene, at flytningen af færgeterminalen aflaster trafikken på Randersvej, mens den til gengæld vil øge belastningen på Marselis Boulevard og Ringgaden. Tjah - så har man da ikke sagt for meget - eller for lidt.

Rapporten forbigår i øvrigt den markant stigende luftforurening, når der skal presses over en million flere biler ind i den daglige trafik, hvilket kan belaste udsatte beboere i den østlige del af Frederiksbjerg og Marselisborg-området, hvis den nye færgehavn tages i brug, før en tunnel-løsning for Marselis Boulevard er på plads.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus For abonnenter

Nelson boede 14 år i en flygtningelejr: - Det betyder alt for mig at blive dansk statsborger

Annonce