Annonce
Kultur

Ny festival bliver gratis for publikum

Den Sorte Skole er hovednavnet på den nye festival This. på Sydhavnen i Aarhus fredag 14. september. Arrangørerne har her en uge før festivalstart besluttet at give publikum gratis entré. Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix

Den kommende hybridfestival "This", der over to dage forener kreativ erhvervskonference og kulturfestival, giver nu 2500 århusianere fri entré til festivaldelen på Sydhavnen 14. september.

AARHUS: Festugen er kun lige ved at gå på hæld, før nye koncerter og oplevelser rykker ind i byen.

Fra torsdag 13. september ser en ny festival dagens lys. "This" hedder den, og den forener to formater: En kreativ erhvervskonference og en visuel kunst- og musikfestival på Sydhavnen.

Bag festivalen står Filmby Aarhus, M2 Group, det kulturelle bureau Culture Works og kulturentreprenøren Martin Thim (AARSON), der får support fra Fonden Roskilde Festival. Det er tanken at This. skal være en årligt tilbagevendende festival.

Mens det koster fra 3500 kroner at deltage i konferencedelen, har det indtil videre kostet 200 kroner at være publikum på den udendørs festival, der løber af stablen fredag 14. september fra kl. 15. Men det ændrer arrangørerne nu her en lille uge før festivalstart og giver fri adgang til pladsen, der bliver etableret ved Filmbyens område på havnen.

Her kan 2500 publikummer lytte til koncerter med en række upcoming danske artister, som Moody, King og Clara, og større navne som 2manydjs og Den Sorte Skole. Men der bliver også noget for øjet, da festivalen og så præsenterer flere kunstværker, som er kurateret sammen med Kunsthal Aarhus.

- Vi oplever stor tilslutning fra erhvervslivet til konferencedelen, men vi så omvendt gerne, at vi havde flere deltagere på festivaldelen. Derfor har vi valgt at give alle adgang til en stærk audiovisuel og kunstnerisk oplevelse på This. festival ved at købe resten af billetterne fri, så folk kan komme forbi og se, hvad This. er - og ikke mindst, hvad det over årene vil udvikle sig til, lyder det fra Steen Risom, chef for Filmby Aarhus, der er én af partnerne i This.

Annonce

Totaltrip med Skolen

Den Sorte Skole modtog fem stjerner af Ekstra Bladets anmelder, da den internationalt anerkendte sampler-duo gav koncert på dette års Haven festival. Til koncerten i Aarhus kommer Martin Højland og Simon Dokkedal med et skræddersyet visuelt show, lavet kun til denne lejlighed af Hackstage, som er et kollektiv af multimediekunstnere, VJ's og designere.

- Vi glæder os helt vildt til at spille på This. Vi vender igen tilbage til en af de gamle dyder i Skolen, nemlig koncerter med mega meget energi og gang i. På This. har vi så også Hackstage med, så man kan forvente et rimelig vanvittigt totaltrip, lyder det fra Martin Højland.

Udover navnene, der allerede er på plakaten, præsenterer Aarhus Volume endnu to artister på scenen - Ravi Kumar, der netop er blevet kåret som vinder af Karrierekanonen på DR P3, og Artifact Collective.

Har du allerede købt en billet, kan du enten få den refunderet efter endt festival eller konvertere billetten mad- og drikkebilletter på festivalen til en samlet værdi af 250 kroner.

Selv om festivalen nu er gratis kræver det en billet at komme ind på området. Billetten kan hentes på thisnordic.safeticket.dk/43499/this_festival.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce