Annonce
Aarhus

Ny folkeskole i Gellerup om seks år

Tovshøjskolen lukker som folkeskole næste år, når den bliver lagt sammen med Ellekærskolen som en forløber for den helt nye skole i Gellerup, der bliver en realitet om seks år. Stensagerskolen for handicappede rykker ind i Tovshøjskolen, når den er rømmet. Foto: Axel Schütt
Et samlet byråd har besluttet at bygge ny folkeskole i Gellerup, når omdannelserne i Gellerup og Bispehaven er godt i gang. Aftalen betyder også, at Ellekærskolen og Tovshøjskolen bliver lagt sammen allerede om et år, og at Stensagerskolen overtager Tovshøjskolens bygninger.

AARHUS: Fra skoleåret 2025/26 skal der igen være en folkeskole i Gellerup.

Det er et af punkterne i en stor aftale, som samtlige byrådets partier har indgået.

Aftalen betyder også, at Ellekærskolen og Tovshøjskolen fusionerer allerede fra skoleåret 2020/2121, hvor eleverne samles på Ellekærskolen.

Tovshøjskolens bygninger bliver derefter overtaget af specialskolen Stensagerskolen, der i dag har til huse i utidssvarende rammer i Viby. Forventningen er, at Stensagerskolen kan flytte ind fra starten af skoleåret 2022/23.

Egentlig var det byrådets mening, at Stensagerskolen skulle overtage Ellekærskolen, men politikerne har nu fulgt Stensagerskolens eget ønske om i stedet at overtage Tovshøjskolen, der dels er mere handicapvenlig, dels har egen svømmehal.

Annonce

Nye skoledistrikter

Fra skoleåret 2020/21 bliver skoledistrikterne ændret sådan:

  • Tovshøj-Ellekærskolens distrikt kommer til at bestå af dele af Tovshøj-distriktets dele af Gellerup og Toveshøj og fra Ellekærskolens distrikt af området syd for Viborgvej, sydvestlige del af Bispehaven og Gellerup.
  • Skjoldhøjskolens distrikt tilføres Jernaldervejsområdet (vest for Hjordhøjgårdvej og Bazar Vest) fra Ellekærskolens og Tovshøjskolens distrikt.
  • Gammelgårdsskolens distrikt tilføres den del af Bispehaven, som ligger nordøst for Rymarken.
  • Når den nye skole i Gellerup står klar i 2025/26 ændres skoledistrikterne sådan:
  • Den nye skoles distrikt består af Tovshøj-Ellekærskolens distrikt samt af Gellerupdelen af Gammelgårdskolens og Åby Skoles distrikter.
  • Sødalskolens distrikt tilføres Gellerupdelen af Engdalskolens distrikt (øst for Hejredalsvej).

Ellekær bliver til boliger

Den nye skole i Gellerup får to afdelinger: En for 0.-3. klasse med SFO, og en for 4.-9. klasse. Afdelingen for de yngste bliver formentlig placeret på Jettesvej i forbindelse med dagtilbuddene for yngre børn.

Målet er, at skolen skal være så attraktiv, at den tiltrækker samme andel af distriktets børn som gennemsnittet i Aarhus, nemlig 63 procent. Forventningen er, at skolen fuldt udbygget vil have cirka 100 elever.

Når den nye Gellerup-skole står klar, bliver Ellekærskolen nedlagt. Planen er at sælge skolen og tre boldbaner ved Jernaldervej til privat boligbyggeri. Forventningen er, at der her kan opføres omkring 320 familieboliger primært i form af rækkehuse.

Ifølge aftale skal der laves tre nye boldbaner andre steder til erstatning for de tre, der bliver solgt til boligbyggeri.

Skole skal tiltrække nye borgere

Den politiske aftale kommer i kølvandet på omdannelserne i Gellerup og Bispehaven, hvor mange blokke skal rives ned, og hvor der i stedet skal opføres mange private boliger.

Ønsket er at skabe gode skoletilbud i området som et led i at tiltrække nye beboere og skabe de blandende boligområder, som er hele idéen med nedrivningerne og nybyggeriet.

Venstre og Liberal Alliance er med i aftalen om den nye skole i Gellerup men mener, at det er for tidligt at have den klar allerede i 2025/26.

Den nye skole i Gellerup skal hente sine elever i Gellerup, Toveshøj og dele af Bispehave-området.

Ændrede skoledistrikter

Skoleaftalen betyder ændringer af skoledistrikterne i Vestbyen dels fra 2020/21, hvor Ellekærskolen og Tovshøjskolen bliver lagt sammen, og dels fra 2025/26, hvor den nye Gellerupskole er klar, og hvor Ellekærskolen lukker.

Du kan se ændringerne i faktaboksen her på siden.

Børn- og Unge-rådmand Thomas Medom (SF) er meget tilfreds med skoleaftalen.

- Aftalen løser ikke alt, men den er det mest robuste, fremtidsrettede og konkrete bud på en løsning, vi har set længe. Aftalen underbygger den positive udvikling i bydelene, og den skaber grundlag for at give børnene og de unge i Gellerup de bedste muligheder for at klare sig lige så som alle andre på uddannelser og i job, lyder det i en kommentar fra rådmanden.

Anlægsudgiften til en ny skole, dagtilbud og fritidstilbud er 339 millioner kr. Der skal anlægges tre nye fodboldbaner, hvilket vil koste 21 millioner kr.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce