Annonce
Indland

Ny forening sætter fokus på langvarige hjernerystelser

Hvert år får 25.000 danskere stillet diagnosen hjernerystelse, men kun få kender til de langvarige konsekvenser, hovedskaden kan medføre. Hjernerystelsesforeningen vil nu gøre opmærksom på problemet.

Selvom en hjernerystelse ofte går over af sig selv efter et par uger eller måneder, får op mod 15 procent følger, der varer ved i mere end et år.

Annonce

Men for få danskere har kendskab til, hvilke konsekvenser en hjernerystelse kan have, og derfor vil den nye forening Hjernerystelsesforeningen have sat fokus på det.

Siden foreningens opstart i år er der kommet god respons, forklarer foreningens formand, Kim Friedrich.

»Når Hjernerystelsesforeningen har fået så stor opbakning, skyldes det, at vi udfylder et tomrum,« siger han.

Mange med længevarende gener efter hjernerystelse må slås med gener resten af livet. For den enkelte kan det betyde langvarige sygemeldinger og problemer med at få en dagligdag til at fungere. Samtidig har den ramte sjældent ressourcer til at søge information på egen hånd, og derfor er der brug for en patientforening med kvalificeret rådgivning og støtte fra det øjeblik, folk slår hovedet, forklarer Kim Friedrich.

»Hvis ens hjernerystelse varer ved, kan man føle sig helt alene med en sygdom, som andre ikke umiddelbart kan se, men som kan være fuldstændigt invaliderende,« siger Kim Friedrich.

Hjernerystelsesforeningen vil samle den viden, som er tilgængelig, og bistå hjernerystelsesramte og deres pårørende med rådgivning.

Foreningen vil også arbejde aktivt for, at antallet af personer, der rammes af hjernerystelse, bliver mindre.

»Med den rigtige hjælp fra starten forhindrer vi, at ramte bliver tabt på gulvet, og sikrer, at de hurtigere vender tilbage til en normal tilværelse. Vi vil gerne stoppe det spild af ressourcer, der sker, når folk med hjernerystelse bliver kastebold mellem behandlere og myndigheder,« siger Kim Friedrich.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vold på skolerne: Lærerne OG eleverne skal have hjælp

Det er ikke mange arbejdspladser, hvor over 50 procent af de ansatte oplever trusler og chikane. Men det er ikke desto mindre tilfældet for lærere og pædagoger i nogle af de århusianske skoler. Og det er helt igennem uacceptabelt, at det tal er voksende i øjeblikket. Formanden for Skolelederforeningen mener, at kravet om større inklusion er en af de største forklaringer på den stigende vold og chikane. For øger man kravet til eleverne uden at øge ressourcerne, så står frustrationerne i kø hos elever, der ikke har redskaberne til at følge med. Og det er synd for både børn og ansatte. Samtidig bliver der færre hænder til de mindste i vuggestuer og børnehaver, og derfor hænger ønsket om at finde og håndtere de udadreagerende børn allerede her, i en tynd tråd. Og det vidner om, at konsekvenserne af effektiviseringer og nedskæringer kan komme som forsinkede bølgeskvulp. Derfor kan Aarhus og resten af landet se frem til, at Det Nationale Forskningscenter kommer i bund med deres undersøgelse, hvor de kortlægger fællestrækkene for de skoler, som er hårdt ramt af ballade og vold. På den måde kan en løsning på udfordringer forhåbentligt komme tættere på, for det er helt uacceptabelt, at der er en så vigtig faggruppe, som er så udsat for potentielt ødelæggende adfærd.

Aarhus For abonnenter

Vold og trusler på skoler i Aarhus: Se listen over de kolossale forskelle

AGF For abonnenter

Hvert talent bærer sit eget ansvar i AGF: Ingen får gratis minutter

Annonce