Annonce
Kultur

Ny forestilling: En dans om liv og håb

Koreograf Nønne Mai Svalholm er klar med sidste forestilling i trilogien om aldring, som hun begyndte i 2015. I alle tre forestillinger har medvirket uprøvede dansere i alderen 60+. De to medvirkende Sisse Lundøe og Lars Bjergtrup har været med i alle tre projekter. Kort før premieren har Lars Bjergtrup dog været nød til at stoppe på grund af sygdom. I stedet er den yngre, professionelle danser Snorre Jeppe Hansen sprunget til. Foto: Axel Schütt
Korreograf Nønne Mai Svalholm er klar med sidste del af sin trilogi om aldring. Undervejs har hun måttet sande, at livet indimellem slår nogle uforudsete sving, som da den ene af de medvirkende kort før premieren blev syg og derfor måtte erstattes af en ung danser.

AARHUS: I mørket på Åbne Scene hænger en stor, lyserød mobile i ned fra loftet, som en komet med en hale efter sig. Under den mobile danner 37 stole en rundkreds.

Det er her i denne cirkel, at koreograf Nønne Mai Svalholm viser "Gravity - en perception af værdi", som er sidste del af hendes trilogi "Rethink Ageing", der begyndte i 2015.

Det særlige ved trilogien har været, at hun har arbejdet med mennesker i alderen 60+, som ikke har en dansefaglig baggrund.

- Vi har arbejdet en særlig metode frem. Man skaber nogle andre referencerammer, når man arbejder med mennesker, der ikke har det klassisk, professionelle bagkatalog. Jeg er interesseret i det instinktive i mennesket, ikke trin eller fraser. Jeg er mere interesseret i at vise det indre landskab end det ydre. At få iscenesat følelserne og sanserne og det gør jeg allerbedst, når jeg kan arbejde med de ældre performere, siger Nønne Mai Svalholm.

Annonce

Gravity

"Gravity - en perception af værdi" er tredje og sidste del af Nønne Mai Svalholms trilogi "Rethink Ageing".

På grund af sygdom har Snorre Jeppe Hansen overtaget duetten med Sisse Lundøe efter Lars Bjergtrup, der dog medvirker i et videoværk i forestillingens andet akt.

Olga Szymula fra Musikkonservatoriet i Aarhus har komponeret musik til danseforestillingen.

Forestillingen er co-produceret med Godsbanens Åbne Scene, hvor den har premiere 27. august.

Den spiller her hver dag frem til 12. september.

Ny danser

I seriens første forestilling "Circuit" medvirkede Sisse Lundøe (69 år) og Lars Bjergtrup (62 år) i selskab med en stor med diskokugle. De to performere, som også danner par privat, var også tiltænkt hovedrollerne i trilogiens sidste del. Men fire uger før premieren fik Lars konstateret en aggressiv form for cancer og måtte hasteopereres.

Efter samtaler med Sisse Lundøe og resten af det kunstneriske team, var der enighed om at fortsætte arbejdet med forestillingen, men det stod klart, at Lars Bjergtrup ikke ville kunne medvirke, da han skulle hvile efter operationen.

- Jeg tænkte meget over, hvad der er særligt ved Lars som performer. Det er blandt andet, at han har en nærmest androgyn krop. Samtidig har han en helt særlig fysik og et helt unikt bevægelsessprog. Men vigtigst af alt har han et meget autentisk nærvær. Et meget umiddelbart og åbent udtryk, som er en meget interessant kontrast til det levede liv, forklarer Nønne Mai Svalholm, der med de kvaliteter in mente ledte med lys og lygte efter en danser, som ville kunne træde inde i duetten med Sisse Lundøe.

Ung danser

Valget faldt på den 28-årige danser Snorre Jeppe Hansen, som hun kendte fra talentforløbet "Make Your Move", for år tilbage. 27-årige Snorre Jeppe Hansen er siden blevet uddannet danser.

- Det har været et kunstnerisk princip, at jeg ikke ville have, at publikum skulle sammenligne en ældre og en yngre performer. Så det stred mod mine egne principper, men det blev alligevel ham. Han har været virkelig fin at arbejde med, da han har et veludviklet sanseapparat, siger Nønne Mai Svalholm, der også har måttet erkende at værket har ændret sig med fra udgangspunktet.

- Selv om visionen og temaet er det samme, vil der ske et skift, om man vil det eller ej. Det er ikke til at sige, om det er blevet en bedre forestilling, men det er ihvertfald blevet en rigtig god forestilling, som jeg glæder mig rigtig meget til at vise, uddyber hun.

Lars Bjergtrup kommer dog også til at være en del af "Gravity", for i forestillingens andet akt, danser han og Sisse Lundøe sammen i et videoværk, der vises samtidig med, mens hun danser med Snorre Jeppe Hansen foran publikum.

Nønne Mai Svalholm har udtænkt den store mobile, der svæver over danserne i midten af cirklen. Den er skabt på Godsbanens metalværksted. Foto: Svalholm Dans

Intim oplevelse

Undervejs i "Rethink Aging"-projektet har hun fundet frem til en ny metode at arbejde koreografisk med performerne, da de ikke har samme dansefaglige baggrund som hende.

- Mit ønske er at de er et hvidt lærred, som jeg kan udtrykke mig igennem. Jeg troede aldrig, at jeg ville arbejde med unge, professionelle dansere igen, men det er også virkelig spændende at finde ud af, at der også er noget interessant i at arbejde med kombinationen. Det giver en anden kant, forklarer Nønne Mai Svalholm.

Da der kun er plads til 37 gæster ad gangen, er der lagt op til en intim oplevelse.

- Visionen er, at publikum får lov til at opleve, hvad der er værdifuldt for dem. Vi arbejder ekstremt meget på at skabe forbindelse mellem performerne og publikum, så derfor er det også til tider en stærk nærmest grænseoverskridende oplevelse. Nogle af vores prøvepublikummer har efterfølgende sagt, at det nærmest føles som at danse med, og mange bliver meget stille og bevægede, fortæller koreografen.

Den otte meter lange mobile bliver det konstante, kontrollerede objekt, hvor danserne mere er det omskiftelige og kaotiske element på scenen.

- Den har en anden form for bevægelse end menneskekroppen, og det, synes jeg også, bidrager til værket. Den kan rotere om sin egen akse og med sine tre ben, tegner den omkredsen, hvor publikum sidder. For at skabe en inkluderende oplevelse har det været vigtigt for mig, at den dannede en cirkel, forklarer Nønne Svalholm, der fortæller, at det er en særlig opgave at koreografere til et rundt rum.

- Alt er tilgængeligt og på den måde, bliver publikum også en del af værket, uddyber hun.

En otte meter lang mobile i loftet markerer den cirkelrunde scene. Der er kun plads til 37 publikummer ad gangen til den intime forestilling. - Nogle af vores prøvepublikummer har sagt, at det nærmest føles som at danse med, og mange bliver meget stille og bevægede, siger Nønne Svalholm, koreograf. Foto: Axel Schütt

Håb og liv

Selv om trilogien nu stopper med "Gravity", er Nønne Svalholm bestemt ikke færdig med at arbejde med performere i den ældre ende af aldersspektret. Det ar været udviklende for både hende og danserne.

- De er blevet professionelle. Sisse og Lars har optrådt mere end 35 gange med mig og har været i residency ophold blandt andet på Island, så man kan ikke kalde dem amatører længere.

I arbejdet med trilogien om aldring har forestillingerne bevæget sig gennem forskellige temaer.

- Det startede med afslutning og død, men med den sidste forestilling er vi kommet frem til mere håb og liv. Den er blevet lysere og lettere. Men det er klart, at når man har ældre mennesker med, så er der også nogle toner af noget melankolsk og måske også en påmindelse om, at livet ikke varer for evigt. Det har været nogle spændende referencer at blande ind i værkerne, siger Nønne Mai Svalholm.

Hun arbejder allerede på en ny trilogi, der kredser om begyndelse og skabelse. Den første del skal være klar til premiere i april 2020.

"Gravity - en perception af værdi" har premiere på Godsbanens Åbne Scene tirsdag 27. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Psykolog om efterladte børn: De vil føle sig fortabt

Aarhus

Alle tiders jul med pressefotograferne

Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

Aarhus

Efter 15 timer: Stadig ingen spor af forældre til efterladte småbørn

Annonce