Annonce
Erhverv

Ny formand: Det er et privilegium at arbejde med DR

Det er en stor opgave, siger Marianne Bedsted, der overtager posten som formand for DR's bestyrelse næste år.

Til trods for at der ligger store besparelser og lurer forude, er DR's fremtidige bestyrelsesformand Marianne Bedsted fortrøstningsfuld.

- Det er en stor opgave. Jeg synes, at det er et privilegium at få lov til at arbejde med så stor og omfavnende kulturinstitution, som DR er.

- DR fylder meget i danskernes bevidsthed og i danskernes hverdag. Det har det altid gjort, og det tror jeg altid, det vil gøre, siger hun.

Efter nytår indtager hun førersædet for DR's bestyrelse efter Michael Christiansen, der har siddet på posten i ti år.

Bedsted er direktør for stormagasinet Salling og for franchisedivisionen i Salling Group, der driver kæderne Starbucks og Carl's Jr. i Danmark.

Hun har tidligere siddet for bordenden for både Musikhuset i Aarhus og været direktør i forskellige hotelkæder. Og i det nye år kan hun føje DR til CV'et.

- Jeg behøvede ikke så mange dages betænkningstid. Det er måske lidt gammeldags at sige, men det er nærmest en borgerpligt og en stor ære at få lov til at være med til at gøre en forskel for DR, siger Marianne Bedsted.

Men den nye formand kommer også til at overtage formandsposten i en tid, hvor DR står over for en række udfordringer. Der skal vinkes farvel til flere tv-kanaler, licens og 20 procent af budgettet frem til 2023.

- Det er et af grundvilkårene, og jeg ved, at den besparelse forelægger. Det indstiller jeg mig så efter som formand. Det bliver der også arbejdet på allerede nu, siger hun.

Det er kulturminister Mette Bock (LA), der har udpeget den kommende bestyrelsesformand.

Og det er et godt valg, vurderer Morten Marinus, der er medieordfører for Dansk Folkeparti.

Det er særligt hendes baggrund i det jyske erhvervs- og kulturliv, som han mener, vil være gavnligt for driften af DR.

- Jeg kunne ellers godt have frygtet, at DR - i den sparerunde de skal igennem - kunne vælge at sige, at nu flytter vi så meget, som vi kan, fra de regionale og samler os i DR-byen.

- Jeg håber på, at man med denne type bestyrelsesformand får et DR, der vil være til stede i hele landet og også måske på sigt vil styrke det regionale både på tv og på radio, siger han.

Det er endnu for tidligt at komme med programerklæringer, siger Marianne Bedsted. Men hun påpeger, at hun synes, at DR er vigtig i hele landet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Omdiskuteret plejecenter skal forblive privat: Aarhus Kommune vil give firma flere år som boss i Bøgeskovhus

Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce