Annonce
Erhverv

Ny formand i Jysk Fynske Medier: Vi skal lytte til, hvad vores læsere, lyttere og seere vil have

Per Westergård har allerede som næstformand i Jysk Fynske Mediers bestyrelse været en ivrig fortaler for at gå ind i radioprojektet, der omfatter den radiotilladelse, som Radio24syv lige nu bruger. Det kommer også til at fylde meget i hans nye rolle som bestyrelsesformand. Arkivfoto: Foto: Michael Bager
Den nyvalgte bestyrelsesformand Per Westergård har været med til en stribe fusioner, der har ført til skabelsen af Jysk Fynske Medier. Lige nu vil han kæmpe for at vinde FM4-radiokanalen

Det er en medieperson dybt ind i knoglerne, der i dag har sat sig i formandsstolen i Jysk Fynske Medier - der blandt andet står bag denne avis.

Per Westergård har en lang karriere bag sig i mediebranchen, og det har han tænkt sig at udnytte.

- Jeg er vokset op i medieverdenen med alle de forandringer, der har været, og jeg har været med på godt og ondt i hele den periode. Det vil jeg kunne bruge til gavn for de beslutninger, der skal træffes i de kommende år i Jysk Fynske Medier, siger Per Westergård.

Han peger på, at han kender de enkelte udgivelser i koncernen ualmindelig godt.

I 2005 blev han administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør for Aarhus Stiftstidende og Randers Amtsavis. I den periode var han dybt involveret i den fusion, der indlemmede De Bergske Blade - Dagbladet Holstebro-Struer, Lemvig Folkeblad, Dagbladet Ringkøbing-Skjern og Viborg Stifts Folkeblad - i det, der kom til at hedde Midtjyske Medier.

Siden, i 2008, blev han chefredaktør for Fyens Stiftstidende i Odense, der havde samlet en række funktioner sammen med Fyns Amts Avis i Svendborg under navnet Fynske Medier.

Annonce

Med i storfusionen

Frem mod 2015 kom de langvarige forberedelser af den kommende storfusion, hvor Fynske Medier, Jyske Medier og Syddanske Medier samlede sig i Jysk Fynske Medier - og siden kom hans gamle arbejdsplads, Midtjyske Medier, med.

- Da var jeg koordinerende chefredaktør. Min opgave var ved fusionens start at koordinere arbejdet mellem de 13 deltagende dagblade og dengang mere end 60 ugeaviser for at finde de områder, hvor vi kunne drage fordel af hinanden og styrke hinanden, siger Per Westergård.

Hvad er din vigtigste opgave lige nu?

- På den korte bane er jeg mest optaget af udbuddet af FM4-kanalen. Det vil kunne få en stor strategisk betydning for Jysk Fynske Medier og give en anden selvforståelse hos medarbejderne. Det kan også give os en anden position i det danske mediebillede, hvis det lykkes os at få koncessionen på otte år med FM4, siger Per Westergård.

Han lægger ikke skjul på, at han som næstformand i bestyrelsen har været en ivrig fortaler for at gå ind i radioprojektet, der omfatter en radiotilladelse, som Radio24syv lige nu bruger.

- Vi har så mange kompetencer i vores egen virksomhed, som vil have godt af at prøve kræfter med nogle andre ting. Lyd bliver en stadigt større del af det fremtidige mediebillede, og derfor er det vigtigt, at Jysk Fynske Medier også er med, siger Per Westergård.

Bliver du en udadvendt bestyrelsesformand, der deltager i mediedebatten på vegne af Jysk Fynske Medier?

- Vi har ikke tradition for en arbejdende bestyrelsesformand, så det vil stadig være den daglige ledelse, primært direktionen, der udtaler sig om sagerne. Men jeg er en engageret person i debatten omkring medier og mediers udvikling, siger Per Westergård.

Sidste år skrev han bogen "Den Journalistiske Forbindelse" sammen med mediesociologen Søren Schultz Jørgensen, og den har vakt opsigt i mediebranchen. Den handler om, hvordan medierne kan gøre sig mere relevante over for borgerne. Bogen indeholder eksempler fra hele verden, hvor forfatterne har besøgt mediehuse, der har succes med at møde kunderne på en ny måde.

- Jeg har holdt foredrag om bogen over hele landet, og det giver nogle debatter, som er meget givende og vigtige for mig. Jeg skal hele tiden være skarp på, hvad der optager folk i vores egen branche og i vores forskellige målgrupper, for så kan jeg også være en god sparringspartner omkring den fortsatte udvikling af Jysk Fynske Medier, siger Per Westergård og tilføjer:

- Så ja, du kommer til at se mig i en eller anden forstand rundt omkring. Vi kommer kun til at sikre os selv en plads i fremtidens mediebillede, hvis vi er dygtige til at forstå de tendenser, der er i samfundet. Vi skal lytte til, hvad vores læsere, lyttere og seere vil have.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce