Annonce
Aarhus

Ny ghettoplan på plads: 1.000 familier skal flytte

Borgmester Jacob Bundsgaard havde smidt jakken forud for tredje runde af ghetto-forhandlingerne, der startede tirsdag kl. 18. Først kort før midnat blev aftalen skrevet under. Det er den største aftale om byomdannelse i byens historie. Foto: Axel Schütt

Stort flertal i Aarhus Byråd laver udviklingsplan for Gellerup og Bispehaven. 1.000 lejemål skal rives ned og familier have hjælp til nye boliger. Målet er en by uden udsatte boligområder.

AARHUS: Bryd betonen op og riv bygninger ned. Ghettoerne skal afvikles, lød budskabet 1. januar i nytårstalen fra landets statsminister. Nu tager Aarhus Byråd Lars Løkke Rasmussen på ordet med en stor udviklingsplan.

Planen vil ændre ikke bare de udsatte boligområder Gellerup og Bispehaven, men hele Aarhus over de næste 12 år.

- Det her er den den største aftale, der er lavet om byomdannelse i byens historie. Den bygger oven på helhedsplanen for Gellerup-Toveshøj og indeholder desuden en helhedsplan for Bispehaven, forklarede borgmester Jacob Bundsgaard kort før midnat tirsdag, da samtlige partier i byrådet undtagen Enhedslisten og Alternativet havde skrevet under på den 30-sider lange aftale.

Målet er givet. Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og De Radikale indgik 8. maj på Christiansborg en aftale om at nedbryde ghettoerne, og der blev stillet krav om at andelen af almene boliger skal ned på 40 procent i 2030.

I dag består næsten 90 procent af boligerne i Gellerup og Bispehaven af almene boliger. Det kræver derfor massive forandringer at bringe andelen ned på 40 procent på blot 12 år.

Annonce

Boliger rives ned

Et politisk flertal i Aarhus Byråd har indgået en aftale om at forandre de udsatte boligområder for at nedbryde ghettoer og gøre dem til attraktive bydele med en aldsidig beboersammensætning.Partierne er blevet enige om at:

I Gellerup/Toveshøj: Nedrive 600 familieboliger (cirka ni blokke samt et mindre antal boliger)

Sælge 120 familieboliger (en stor blok)

Nybygge 450 enheder erhverv

Nybygge med 1.600 private boliger

I Bispehaven: Nedrives tre høje blokke samt omdannes tre lave blokke (318 boliger).

Nybygges 225 enheder erhverv

Nybygges 420 ejerboliger

De familier, hvis boliger sælges vil kunne få tilbudt en ny bolig i området. Men de beboere, hvis boliger rives ned, skal tilbydes en bolig et andet sted i Aarhus.

Byrådet vil over 12 år finde penge til at støtte opførelsen af 1.000 nye familieboliger i Aarhus som erstatningsbyggeri.

Venstre gruppe, Bünyamin Simsek, Heidi Bank og Gert Bjerregaard så tilfredse ud da de kom og fortsat efter seks timers forhandlinger, hvor de har fået mange krav indfriet, så de igen er med bag helhedsplanen. Foto: Axel Schütt

Nedrivninger og salg

Midlerne er nedrivninger af boligblokke, salg af lejligheder og salg af grunde til nye private ejerboliger.

I forvejen er fem blokke i Gellerup revet ned. Og frem mod 2030 skal der rives yderligere ni boligblokke ned i Gellerup-Toveshøj og tre blokke i Bispehaven kan ligeledes se frem til at blive brækket ned og kørt væk som betonsmulder.

De omkring 1.000 familier med anslået 3.000-4.000 beboere fra lejlighederne vil i stedet blive tilbudt nye lejligheder andre steder i kommunen.

Den radikale gruppe, bestående af Rabih Azad-Ahmad og Eva Borchorst Mejnertz lægger vægt på at boligforeninger og lokaldemokratiet nu skal inddrages. Foto: Axel Schütt

Anden tryghedsgaranti

- Der bliver tale om en anden tryghedsgaranti end den, der har været hidtil. Beboerne vil være garanteret en ny bolig, men ikke i samme område. Vi vil i stedet bygge et tilsvarende antal - 1.000 almene boliger - i andre bydele og afsætter 10 mio. kr. om året i 12 år til tilskud til det, fortæller borgmesteren.

Partierne er klar over, at det er en stor og indgribende omvæltning for den enkelte familie at blive sagt op og tvunget til at flytte. Men ingen kommer til at stå uden passende bolig, lover partierne. Der sættes ind med flyttehjælp, vejledning og støtte. Det er vigtigt, at den enkelte borger kan føle sig tryg og velinformret, står der blandt andet i aftalen.

Alternativet valgte en time før midnat at forlade forhandlingerne for at få en tænkepause, men havde ingen kommentarer til avisen. Partiet vil tilsyneladende nu overveje, om det skal skrive under på aftalen.

Enhedslisten havde allerede ved middagstid tirsdag forladt forhandlingerne i protest mod det man betegner som "nedrivningsvanvid".

Knud N. Mathiesen (DF) peger med tilfredshed på flere elementer, som Dansk Folkeparti fik med i aftalen. Foto: Axel Schütt

Ingen moskéer

Venstre er meget tilfredse med aftalen og med igen at være en del af helhedsplanen. Partiet forlod i sin tid helhedplanen i protest mod at borgmesteren ville sælge en grund til en stormoské. Det trak borgmesteren siden til sig igen efter TV2-udsendelsen "Moskeerne bag sløret".

Nu står der i aftalen, at partierne er enige om, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende de to boligområder til formål som moskeer eller andre religiøse bygninger samt private friskoler. Det er ikke et direkte forbud, men tæt på.

- Dermed er debatten om en stormoske lagt i graven, og det er vi naturligvis yderst tilfredse med, siger Knud N. Mathiesen (DF).

Dansk Folkeparti har bl.a. sikret sig, at borgere, der skal genhuses, også vil blive oplyst om deres muligheder for repatriering til deres hjemlande.

- Det kan være med til både at mindske udfordringerne med at finde almene boliger til alle, og kan øge antallet af hjemsendelser til gavn for dem og kommunekassen, siger Knud N. Mathiesen.

Inddragelse, men klar retning

Kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R) lægger vægt på, at der nu bliver en ordentlig proces, hvor boligforeningerne bliver inddraget.

- Og så har det stor betydning for os, at der sker forandringer i områderne, som skaber merværdi og som gør områderne så attraktive, at de mest ressourcestærke bliver og måske køber deres egen bolig, siger Rabih Azad-Ahmad og Eva Borchorst Mejnertz (R).

Borgmester Jacob Bundsgaard vil nu gå til boligforeningerne i Aarhus med rammeaftalen for at forhandle de konkrete planer. Det er her der skal sættes navne på hvilke blokke, der skal rives ned over 12 år og sættes en tidsplan på det.

- Nu har et bredt politisk flertal sat den politiske retning og budskabet er, at vi vil styre udviklingen lidt mere end hidtil, siger Jacob Bundsgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Prøve afkræfter mistanke: Dansk mand indlagt i Aarhus er ikke smittet med coronavirus

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce