Annonce
Indland

Ny højspændingsforbindelse vil gøre strømmen dyrere

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Viking Link bliver solgt som en økonomisk gevinst for samfundet. Forbrugerne får dog en ekstraregning.

De danske husholdninger og virksomheder har udsigt til at skulle betale milliarder på grund af den nye højspændingsforbindelse fra Danmark til Storbritannien, Viking Link. Det skriver Jyllands-Posten søndag.

I den offentlige debat er projektet – der er knyttet sammen med de master og luftledninger, som skal etableres gennem Vestjylland – blevet fremlagt som økonomisk fordelagtigt.

- På bundlinjen kommer det her til at tilføre samfundsøkonomien penge, sagde klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) i september på et samråd.

Men når regnestykket brydes op, står forbrugerne til at skulle betale 7-8 milliarder kroner over 40 år, viser et svar fra ministeriet.

Årsagen er, at Viking Link gør det muligt at sælge strøm til Storbritannien, og med en øget efterspørgsel på dansk strøm er forventningen, at prisen stiger. Også for de danske elkunder.

Det gavner til gengæld producenterne – for eksempel Ørsted og svenske Vattenfall – der har udsigt til at tjene 9-10 milliarder kroner på Viking Link.

Da producenterne tjener mere, end forbrugerne skal betale, og da staten også står til at tjene penge på projektet, konkluderer ministeriet, at projektet skaber "en nettogevinst for samfundet".

Anders Houmøller er sekretariatschef i Foreningen for Slutbrugere af Energi og tidligere afdelingsleder hos den daværende elproducent Elsam.

Han påpeger, at regnestykket baserer sig på prognoser, der går 40 år ud i fremtiden, og kalder det "helt vanvittigt, at man vil sende en milliardstor regning til de danske elforbrugere, for det er meget usikkert, om de samfundsøkonomiske gevinster nogensinde bliver realiseret".

For en husholdning vil elregningen – ifølge ministeriet – stige med mellem 8 og 40 kroner plus moms om året i 40 år.

For en mellemstor produktionsvirksomhed med et årsforbrug på 10 GWh vil stigningen være 20.000-100.000 kroner om året.

/ritzau/

Annonce
Artikel i Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce