Annonce
Aarhus

Ny havneplads giver stadig problemer: Folk vader ud foran cyklisterne

Frustrede cyklister klager over farlige situationer, der opstår, når fodgængere krydser ind over cykelstien på havnen, der kun er markeret med små metaldutter. "Men jeg kan ikke tillade mig at blive sur. De ved jo ikke, at de går midt ude på en cykelsti," skriver en frusteret cyklist til Aarhus Kommune. Foto: Axel Schütt

Cyklister klager til Aarhus Kommune over dårligt afmærket cykelsti på den nye havneplads. Men kommunen vil nødig sætte skilte op.

AARHUS: Arbejdsdagen er slut. Bankassistent Lise Sørensen har sat sig på cyklen for at køre hjem til lejligheden i Brobjergparken.

Afsted går det over den nye havneplads mellem Dokk1 og Navitas.

Her er et spansk turist-par blevet færdig med at beundre Jeppe Heins springvand, Endless Connection.

Nu vil de op i byen, finde en café og drikke et glas vin.

På vejen træder de over en række metaldutter i havnepladsens fliser.

At dutterne markerer en cykelsti har de ikke-stedkendte turister ingen anelse om.

Derfor går de lige ud foran Lise Sørensens cykel. Da hun cykler til og fra arbejde hver eneste dag, er det heldigvis rutine for hende at undgå de fodgængere, der vader ud på cykelstien. Et sammenstød blev undgået. Denne gang i hvert fald.

Situationen er opdigtet, men slet ikke uden hold i virkeligheden.

Annonce

Byens største anlægsprojekt

For et år siden indviede Aarhus sit største anlægsprojekt nogensinde: Urban Mediaspace Aarhus, der er en komplet omdannelse af hele inderhavnen.Den er i dag et byrum med nye pladser og opholdsrum mellem Dokk1 og Navitas.

Arkitekt og totalrådgiver på omdannelsen var schmidt hammer lassen architects. Landskabsarkitekten, der designede cykelstien, er Arkitekt Kristine Jensens tegnestue.

I november skrev Århus Stiftstidende kritisk om havnens nye cykelsti. Kommunen erkendte, at der var problemer. Men syv måneder senere er der ikke rigtigt sket noget.

Vidne til kontroverser

Mange cyklister er stærkt utilfredse med afmærkningen af byens nyeste cykelsti. Så utilfredse, at de sender klager og beder om at få en bedre afmærkning end de små metaldutter i fliserne.

Avisen har fået aktindsigt i nogle af klagerne.

"Der er virkelig mange både bilister, fodgængere og cyklister, som ikke forstår, at det er en cykelsti," skriver en cyklist.

Hun forklarer, at det er irriterende at skulle koncentrere sig om ikke at køre ind i uopmærksomme fodgængere.

"Men omvendt kan jeg heller ikke tillade mig at blive sur på vildfarne fodgængere, da de ikke ved, at de går midt ude på en cykelsti. Derfor ønsker jeg, at I får denne strækning markeret noget bedre enten i form af asfalterede linjer, asfalterede farvefelter eller flere cykelskilte," fortsætter den utilfredse cyklist.

En anden cyklist ærgrer sig også over manglen på skilte:

"Jeg har nemlig flere gange været vidne til kontroverser, som opstår, når cyklister og fodgængere ikke er enige om, hvem "stien" tilhører (især når fodgængere lige har krydset den store vej og bliver overrumplet/overrasket af en cykel," skriver hun.

- Noget rod

Cykelstien på havnepladsen skal aflaste Mejlgade, hvor et dagligt gennemsnit på 10.000 cyklister skaber voldsom trængsel.

Den bliver også del af en kommende supercykelsti mellem Riis Skov og Marselisborg-skovene, så der er lagt op til masser af konflikter - og uheld og ulykker - hvis strækningen ikke kommer til at fungere.

Tilbage i januar erkendte Aarhus Kommunes cykelekspert, Pablo Celis, at det er noget rod, at der ikke er klare vigepligtsregler på havnen.

- Vi skal have tydeliggjort færdselsreglerne dernede. Det nytter ikke, at både cyklister og fodgængere skal gætte sig til færdselsreglerne, sagde Pablo Celis i januar.

Alligevel er det - syv måneder senere - stadig nødvendigt at gætte sig til færdselsreglerne på havnepladsen.

Brugerne skal vænne sig til det

Det er Finn Bruun Ravnsbæk, der som projektchef på Dokk1 har ansvaret for trafikafviklingen.

Og tanken om skilte og cykelsymboler på fliserne huer ikke projektchefen.

- Vi har fået en helt unik plads, som vi er glade for, at byen og landet, ja, hele verden har taget til sig. En dygtig landskabsarkitekt har benyttet nye og unikke greb i stedet for zebrastriber og den slags. Hun har anvendt mere simple markeringer, og det skal brugerne vænne sig til, siger Finn Bruun Ravnsbæk.

Med den tilføjelse, at kommunen bestemt tager alle henvendelser om cykelstien alvorligt.

- Vi er i gang med en evaluering og i den forbindelse har vi sat Rambøll i gang med at vurdere tilgængeligheden. Jeg forventer, at der foreligger en rapport til november, siger Finn Bruun Ravnsbæk.

Men cyklister skal ikke forvente skiltning, der sikrer, at de får cykelstierne i fred.

- Ideen er shared space (delt rum), så hvis vi sætter symboler op, vil de markere, at stierne er fælles. Det er ikke en cykelsti. Det er byens gulv, som arkitekten kalder det. Og det skal vi vænne os til, siger Finn Bruun Ravnsbæk.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce