Annonce
Aarhus

Ny hjælp til familier med problembørn

En godhjertet tanke var startskuddet til nye arbejdsredskaber for forældre til børn med ADHD-symptomer.

Det er slut med uro i familierne på grund af uregerlige unger. Det er realiteten for en lang række århusianske forældre, der har deltaget i Forældrekurset hos Center for ADHD.

Annonce

»Det er bare så godt, og jeg tror, det kan bruges til alle børn i mere eller mindre grad,« siger Morten Velling. Han er forælder til Lærke Pi på 3 og Kristoffer på 6, der begge har ADHD-lignende symptomer.

Morten Velling tog kurset sammen med sin kone i foråret.

»Vi lærte rigtig mange gode ting. Og det at snakke med andre forældre til møderne var så befriende.«

Øvelserne på kurset bestod blandt andet i at se videoer af folk med problembørn og snakke om de forskellige reaktioner.

»Det var tydeligt at se, børnene var nemmere at have med at gøre, når man tog det hele lidt mere stille og roligt,« forklarer Morten Velling.

Samtidig fik forældrene også tricks til, hvordan de bedre kunne fokusere på det vigtige i dagligdagen.

»Sådan nogle børn er jo i gang hele tiden, og hvis man ville, kunne man ikke lave andet end at rette på dem. Det betød virkelig meget at få at vide, at man bare skal fokusere på det, der er vigtigt. Spørge sig selv, om det barnet laver lige nu, egentlig volder nogen skade. Og hvis det ikke gør, så bare sige: Pyt, og komme videre.«

Det er Agnete Kirk Thinggaard, der står bag Center for ADHD. Hun er formand for Edith og Godtfred Kirk Christiansens fond og blev opmærksom på ADHD-problematikken i 2010. Formanden besluttede sig for at hjælpe og oprettede centret i nogle lokaler på Marselisborg Lystbådehavn.

Senere blev Anegen og Tea Trillingsgaard fra Aarhus Universitet tilknyttet. Forskerne, der er mor og datter, arbejder indenfor hver sit felt på Psykologisk Institut. Tea har med familier at gøre, og Anegen med børn - men i ADHD-projektet kunne de forene kræfterne.

»Vi kendte til forskning fra USA, hvor man havde udviklet en måde at behandle børn med ADHD-symptomer på,« siger Anegen Trillingsgaard.

Forskningen var lavet af den amerikanske professor Carolyn Webster-Stratton, der har været med til at udvikle kurserne.

»Vi indbød alle forældre, der havde problemer med børnene derhjemme, til et interview. Det var der rigtig mange, der benyttede sig af,« husker Agnete Kirk Thinggaard.

Efter de mange interviews blev udvalgte familier tilbudt et forældrekursus. I fire måneder skulle tre hold af seks forældrepar mødes to-tre timer hver uge. Her snakkede de med hinanden om deres vanskelige børn, lavede gruppeøvelser og fik hjemmeopgaver.

»For eksempel skulle forældrene sætte sig ned og lege med barnet, når de kom hjem. Simpelthen for at skabe en situation, hvor det var barnet, der bestemte,« fortæller Tea Trillingsgaard.

Situationerne, hvor far og mor kunne give deres barn en masse ros, har hjulpet helt enormt.

»Forældrene tog hjælpen til at opdrage med mere anerkendelse til sig, og blev mindre tilbøjelige til at benytte skældud og hård opdragelsesstil,« påpeger Anegen Trillingsgaard.

Forskerne er glade for, at kurserne virker.

»Vi har fået rigtig mange positive reaktioner, især på belønningsopgaverne,« siger Trillingsgaard'erne.

Center for ADHD tilbyder nu alle forældre, der mener, deres børn kan have ADHD, til at komme forbi til et interview. De tilknyttede behandlere vil bedømme, om et kursus vil kunne afhjælpe familien. Og sandsynligheden for, at træningen kan give forældrene noget positivt med sig, er tårnhøj.

»Forældrene fortæller, at de oplever mindre stress og føler sig mere kompetente,« siger Tea Trillingsgaard.

Center for ADHD's kurser vil fremover foregå i de nye lokaler lidt længere væk fra lystbådebroerne. Nemlig i de nye lokaler i den tidligere statsamtsbygning på Marselis Boulevard. Men Anegen og Tea Trillingsgaard håber, at også andre centre rundt om i landet vil lave lignende kurser.

»Med så gode resultater, og så glade forældre, er det jo bare om at få spredt budskabet,« er de to forskere enige om.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Annonce