Annonce
Erhverv

Ny komet på den århusianske energihimmel: Leverer kæmpeoverskud i andet regnskabsår

Jesper Johanson, direktør i århusianske InCommodities, kan glæde sig over, at selskabet stiftet i 2017 hurtigt har fundet fodfæste på de europæiske markeder for energihandel. Pressefoto

Energihandelsselskabet InCommodities præsenterer i sin blot anden årsrapport en vækst på hele 529 procent i 2018. Overskuddet før skat vokset fra 11 mio. kroner i 2017 til 59 mio. kroner.

AARHUS: Det er en ganske god forretning at handle med el og gas på tværs af Europa fra Aarhus.

Det er energihandelsselskabet InCommodities det seneste eksempel på.

Selskabet præsenterer mandag 25. februar sit blot andet årsregnskab, og her er resultatet før skat vokset fra 1.497 mio. euro (11.2 mio. kroner) i 2017 til 7.92 mio. euro (59 mio. kroner) i 2018. Samlet set leverer InCommodities en fremgang på 529 procent på indtjeningen før skat.

- I 2018 har vi taget InCommodities til det næste niveau. Selskabet er gået fra at være en startup til at være et etableret europæisk energihandelsselskab. I løbet af året har vi styrket vores tilstedeværelse og kapacitet på markedet for elhandel, og så har vi bygget to nye forretningsområder op; Automated Solutions (automatiserede løsninger via algoritmer) og gashandel, forklarer Jesper Johanson, direktør, InCommodities.

Energihandelsselskabet har gennem 2018 udvidet elhandlen med to nye lande og gået ind i gashandel på seks markeder. Det betyder, at InCommodities ved årets udgang handlede med el og gas på tværs af mere end 10 forskellige lande i Europa - herunder alle de store energihubs.

Annonce

Energihandel


  • Behovet for energihandel på kryds og tværs i Europa opstår, når der på et marked eksempelvis er en overproduktion, mens der er et energimæssigt underskud på et andet marked.
  • Det kan for eksempel ske, når solen skinner, og det er varmt i Sydeuropa. Det medfører, at aircondition-anlæggene kører på højtryk, så efterspørgslen overstiger udbuddet lokalt. Hvis det samtidig blæser kraftigt i Nordeuropa, og det er godt gang i vindmøllerne, vil produktionen af el være større end nærmarkedet kan aftage. Det er dette forhold, som energihandelsselskaberne lukrerer på.
  • For den dygtige trader på energimarkederne handler det om at forudsige, hvordan markederne udvikler sig. Det gælder blandt andet med hensyn til prisfaktorer, CO2-kvoter, vind- og vejrforhold, tilgængelig produktion samt udviklingen på relaterede markeder som gas og kul.
  • El og gas bliver flyttet rundt mellem markederne via fysiske kabler og rør. Selskaberne køber sig kapacitet på forsyningsnettet via licenser i de lande, hvor de er aktive.

Fra 6 til 27 ansatte

Som årets største succes og afgørende for væksten peger direktøren på de 21 nye medarbejdere, som er ansat i årets løb. Dermed tæller den samlede stab på 27 ansatte.

De får også travlt i 2019, forventer Jesper Johanson, for InCommodities er langt fra færdig med at udvide sin markedsplads. Den automatiske platform, der er nu bygget op, gør det muligt at skalere virksomheden.

- Inden for handel, som her med el og gas, er skalerbarhed og omkostningseffektivitet essentielt i forhold til vores fremtidige konkurrenceevne, og her er vi i en stærk position. Det har været vores topprioritet fra dag ét og vil fortsat være det i fremtiden, siger Jesper Johanson.

Arnestedet i 2004

Energihandlen fra Aarhus begyndte, da Henrik Lind stiftede sit successelskab Danske Commodities for 15 år siden. Et selskab, som stifteren for nylig solgte til norske Equinor (tidligere Statoil) for tre mia. kroner.

Danske Commodities beskæftiger knap 300 medarbejdere - altså 10 gange så mange som InCommodities foreløbig kan mønstre - og samlet er der tæt på 10 selskaber, der handler med energi i Europa med Aarhus som base.

Flere af partnerne bag InCommodities er tidligere ansatte i netop Danske Commodities, som det er tilfældet i mange af de andre århusianske energihandelsselskaber.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Østjyske borgmestre om statsministerens planer: Skævt og urimeligt, hvis vi skal bløde endnu mere

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

112

Tyve tømte skolekøkken under ombygning: Store fryse- og køleskabe stjålet

Sport

De røde lamper tændes før basketgyser: Bears har kniven på struben i Europa

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce