Annonce
Erhverv

Ny komet på den århusianske energihimmel: Leverer kæmpeoverskud i andet regnskabsår

Jesper Johanson, direktør i århusianske InCommodities, kan glæde sig over, at selskabet stiftet i 2017 hurtigt har fundet fodfæste på de europæiske markeder for energihandel. Pressefoto

Energihandelsselskabet InCommodities præsenterer i sin blot anden årsrapport en vækst på hele 529 procent i 2018. Overskuddet før skat vokset fra 11 mio. kroner i 2017 til 59 mio. kroner.

AARHUS: Det er en ganske god forretning at handle med el og gas på tværs af Europa fra Aarhus.

Det er energihandelsselskabet InCommodities det seneste eksempel på.

Selskabet præsenterer mandag 25. februar sit blot andet årsregnskab, og her er resultatet før skat vokset fra 1.497 mio. euro (11.2 mio. kroner) i 2017 til 7.92 mio. euro (59 mio. kroner) i 2018. Samlet set leverer InCommodities en fremgang på 529 procent på indtjeningen før skat.

- I 2018 har vi taget InCommodities til det næste niveau. Selskabet er gået fra at være en startup til at være et etableret europæisk energihandelsselskab. I løbet af året har vi styrket vores tilstedeværelse og kapacitet på markedet for elhandel, og så har vi bygget to nye forretningsområder op; Automated Solutions (automatiserede løsninger via algoritmer) og gashandel, forklarer Jesper Johanson, direktør, InCommodities.

Energihandelsselskabet har gennem 2018 udvidet elhandlen med to nye lande og gået ind i gashandel på seks markeder. Det betyder, at InCommodities ved årets udgang handlede med el og gas på tværs af mere end 10 forskellige lande i Europa - herunder alle de store energihubs.

Annonce

Energihandel


  • Behovet for energihandel på kryds og tværs i Europa opstår, når der på et marked eksempelvis er en overproduktion, mens der er et energimæssigt underskud på et andet marked.
  • Det kan for eksempel ske, når solen skinner, og det er varmt i Sydeuropa. Det medfører, at aircondition-anlæggene kører på højtryk, så efterspørgslen overstiger udbuddet lokalt. Hvis det samtidig blæser kraftigt i Nordeuropa, og det er godt gang i vindmøllerne, vil produktionen af el være større end nærmarkedet kan aftage. Det er dette forhold, som energihandelsselskaberne lukrerer på.
  • For den dygtige trader på energimarkederne handler det om at forudsige, hvordan markederne udvikler sig. Det gælder blandt andet med hensyn til prisfaktorer, CO2-kvoter, vind- og vejrforhold, tilgængelig produktion samt udviklingen på relaterede markeder som gas og kul.
  • El og gas bliver flyttet rundt mellem markederne via fysiske kabler og rør. Selskaberne køber sig kapacitet på forsyningsnettet via licenser i de lande, hvor de er aktive.

Fra 6 til 27 ansatte

Som årets største succes og afgørende for væksten peger direktøren på de 21 nye medarbejdere, som er ansat i årets løb. Dermed tæller den samlede stab på 27 ansatte.

De får også travlt i 2019, forventer Jesper Johanson, for InCommodities er langt fra færdig med at udvide sin markedsplads. Den automatiske platform, der er nu bygget op, gør det muligt at skalere virksomheden.

- Inden for handel, som her med el og gas, er skalerbarhed og omkostningseffektivitet essentielt i forhold til vores fremtidige konkurrenceevne, og her er vi i en stærk position. Det har været vores topprioritet fra dag ét og vil fortsat være det i fremtiden, siger Jesper Johanson.

Arnestedet i 2004

Energihandlen fra Aarhus begyndte, da Henrik Lind stiftede sit successelskab Danske Commodities for 15 år siden. Et selskab, som stifteren for nylig solgte til norske Equinor (tidligere Statoil) for tre mia. kroner.

Danske Commodities beskæftiger knap 300 medarbejdere - altså 10 gange så mange som InCommodities foreløbig kan mønstre - og samlet er der tæt på 10 selskaber, der handler med energi i Europa med Aarhus som base.

Flere af partnerne bag InCommodities er tidligere ansatte i netop Danske Commodities, som det er tilfældet i mange af de andre århusianske energihandelsselskaber.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Påbud til kommunens sygepleje-indsats i en del af Aarhus: - Kritikken hører til noget af det værste, jeg har set

Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce