Annonce
Aarhus

Ny kommuneplan er til for at blive bøjet

Borgmester Jacob Bundsgaard (forrest) og rådmand Kristian Würtz (th) står i spidsen for byens fysiske udvikling. I sommer tog de eksempelvis første spadestik sammen med arkitekt Bjarke Ingels (tv) til endnu et byggeprojekt på havnen. Foto: Flemming Krogh

Forslag til Kommuneplan 2017 er på vej til byrådet og skal derefter ud i offentlig høring. Kommuneplanen sætter rammerne for de næste 12 års fysiske udvikling af Aarhus. Men der er ikke tale om en facitliste.

Annonce

AARHUS: Hvor må der bygges i morgendagens Aarhus og hvor højt og hvor tæt? Og hvor skal byen udvikle sig og hvordan? Disse og mange flere spørgsmål giver forslag til Kommuneplan 2017 svar på. Kommuneplanen sætter rammer og retning for de næste 12 års fysiske udvikling af Aarhus og de lokalplaner, der løbende skal udarbejdes for konkrete byggeprojekter.

Der er med Kommuneplan 2017 dog langt fra tale om en facitliste, man kan slå op og søge et endeligt svar i, forklarer kommuneplanchef, arkitekt Niels-Peter Mohr.

- Kommuneplanen sætter retningslinjerne for den fysiske udvikling. Og vi holder en stram kommuneplan. Men vi kan kun leve i en by i udvikling, hvis der også er mulighed for at sprænge rammerne, når der dukker et projekt op med en helt særlig god kvalitet, forklarer Niels-Peter Mohr.

Annonce

I fuld gang

Det er en udvikling, der allerede er i fuld gang, peger lokalplanchefen på.

I forvejen laver Aarhus Byråd tillæg til kommuneplanen i 50-70 procent af de lokalplaner, der vedtages. Derfor er det særligt fremhævet i forslaget til ny kommuneplan, at kommuneplantillæg også fremover er en metode til at sikre den særligt gode kvalitet.

Et eksempel: Selv om kommuneplanen angiver, at der højest må bygges i to etager på et givent areal, kan borgerne ikke regne med, at det holder for evigt. For hvis en bygherre ønsker at bygge i seks etager på arealet, kan han søge kommunen om at få et tillæg til kommuneplanen, der kan give ham lov til at gå i højden. Det er byrådet, der efter en offentlig høring kan give et tillæg til kommuneplanen, hvis politikerne synes, der med et byggeprojekt er tale om særlig god kvalitet, som understøtter byrådets mål og bidrager positivt til Aarhus.

Annonce

Borgmester: Klar retning

Ifølge forvaltningen kan Aarhus kun realisere mål og retninger for byens vækst i et godt samarbejde mellem bygherrer, århusianerne og byrådet, som sammen tænker ud af rammerne. Det betyder modsat også, at byrådet skal være parat til at afslå eller nedlægge forbud mod projekter, der ikke passer ind i politikken, også selvom projekterne synes at ligge inden for rammerne, fremgår det af kommuneplanforslaget.

Eksisterende lokalplaner, byplanvedtægter eller tinglyste servitutter er dog fortsat gældende, uanset hvad der står i kommuneplanen. De kan kun ændres gennem nye lokalplaner eller ved, at byrådet ophæver forældede lokalplaner og byplanvedtægter.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) forklarer, at kommuneplanen anviser en klar retning for, hvor vi vil hen i Aarhus, men at den ikke er en lokal "lov", der ikke kan ændres.

- Det er nødvendigt, at man fortsat kan sprænge rammerne i kommuneplanen.

Går det ikke ud over tilliden til byrådet, at borgerne ikke kan stole på kommuneplanen, fordi den løbende kan ændres med tillæg?

- Kommuneplanen er udgangspunktet og tegner i høj grad de store linjer. Men frem mod 2050 vil meget komme til at se anderledes ud i Aarhus. Derfor er vi nødt til at være fleksible for at kunne imødekomme forandringer, siger borgmesteren.

Hvad er en kommuneplan

En kommuneplan er en samlet rammeplan for, hvordan arealerne i en kommune kan og skal anvendes. Den fastsætter retningslinjer for den fremtidige udvikling og er grundlag for de lokalplaner, der udarbejdes for konkrete områder og byggeprojekter.

Kommuneplanens retningslinjer angiver som hovedregel: Arealets overordnede anvendelse; bebyggelsesprocent; bebyggelsens største højde og andre særlige hensyn, som skal iagttages, for eksempel bygningsbevaringshensyn.

Et formål i kommuneplanen er, at offentligheden i videst muligt omfang skal inddrages i arbejdet.

Kilde: Wikipedia

Annonce

Demokratisk kontrol

Han medgiver, at i en by, der vokser, vil der altid opstå konflikter, og så er det byrådets opgave af afveje det enkelte byggeprojektet i forhold til det store fællesskab.

Rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz (S) tilføjer, at kommuneplanen er et strategisk styringsinstrument i en by, der bare vokser og vokser med 4.-5000 nye indbyggere om året.

- Kommuneplanen angiver meget tydeligt, hvilke mål byrådet vil følge, men ved ikke at lægge os helt fast alle steder sikrer vi en demokratisk kontrol, fordi der skal holdes offentlige høringer om ændringer, siger rådmanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: 2,2 millioner danskere får nu 1000 kroner hver

Aarhus

Restriktioner og corona-smittede: Maskinmesterskolen har indført fjernundervisning

Annonce