Annonce
Kultur

Ny lektor: Aarhus er en lille by, der leger, at den er en meget stor by

Rikke Hansen er ny lektor på Det Jyske Kunstakademi. Hun har boet 14 år i London og synes, Aarhus har flyttet sig voldsomt på kulturområdet. Foto: Axel Schütt

AARHUS: - Aarhus er en lille by, der leger, at den er en meget stor by.

Citat: Rikke Hansen.

Den nyansatte, 45-årige lektor på Det Jyske Kunstakademi har noget at have sin karakteristik i. I 1998 drog hun fra Aarhus til London for at bo der indtil 2012, og hun er stadig i stand til at betragte Aarhus med øjne udefra.

Hun er kunstner og kunstskribent og følger byens kulturliv på tætteste hold. Og fra 1. januar skal hun undervise de studerende på akademiet i Mejlgade i kunstteori.

- Aarhus har fået en dynamisk kunstscene, der er blevet mere international, og der er skabt nye fællesskaber. Det er meget anderledes end dengang, jeg tog herfra. Der sker overraskende meget mere i kulturens verden, og nye ting er opstået, siger Rikke Hansen.

Annonce

Rikke Hansen

Rikke Hansen, 45 år, forfatter og kunstkritiker, er ansat som lektor for teori på Det Jyske Kunstakademi i Aarhus. Hun skal fra årsskiftet stå for undervisning i kunsthistorie. Hun har tidligere undervist i kunstteori i London, blandt andet på Goldsmiths College og The Cass - The Sir John Cass School of Art, Architecture and Design ved London Metropolitan University.

Hun begyndte som billedkunststuderende på Det Jyske Kunstakademi, før hun i 1998 tog til London. Her tog hun i 2001 en BA i "Fine Art and Critical Studies" på Goldsmiths og i 2003 en MA i "Aesthetics and Art Theory" på Centre for Research for Modern European Philosophy ved Middlesex University.

Nemt at finde projekter

Hun synes, Aarhus er et godt eksempel på, hvad en mellemstor by kan, og at den har fortrin frem for en storby.

- I London kan en masse projekter være i gang, men de er vanskelige at identificere. Her i byen er det hurtigt at finde ud af hvem, der arbejder med hvad, siger Rikke Hansen.

Hun synes, det er interessant, når internationale kræfter kommer i dialog med lokale, hvad der sker mange steder.

- Siden, jeg tog af sted, er Aros åbnet, og Kunsthal Aarhus' dialog med Aarhus Universitet er et plus. Vi har fået Godsbanen, hvor der sker meget, udstillingsstedet og værkstederne KH7 og Billedkunstcentret, bare for at tage nogle eksempler. Der er også smalle steder, og det er godt, fordi det skaber muligheder for ny kunst og kunstnere. I London vrimler det med alternative udstillingssteder, men det er en jungle at finde rundt i, siger Rikke Hansen.

Byen løftede sig

Hun er ikke så bekymret som andre over antallet af udstillingsrum.

- Der kan laves mange midlertidige ting i stedet for at vente, at noget fast opstår. Det giver også muligheder for at skabe de rette omgivelser til kunsten. Ikke alle passer ind i KP (Kunstnernes Påskeudstilling, red.) eller gallerierne. Det handler om at finde et sted, der passer, mener hun.

Hendes undervisning vil handle en del om at give folk et sprog, så de kan formidle deres egne værker på en god måde.

- Der skal være dybde, og det skal være forståeligt. Hvis ikke man kan det, overlader man fortolkningen til andre, siger hun, der har en master i kunstteori og æstetik.

- Da jeg tog hjem fra London havde jeg en forestilling om at ville til København, men da jeg havde været her et års tid, fornemmede jeg, at der skete gode ting. Dialogen havde løftet sig, og der var flere kulturelle tilbud, siger Rikke Hansen, hvis egen kunst handler mest om fotografi, performance og tekst.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce