Annonce
Danmark

Ny milliardfond til klima koster få rede penge

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
En ny grøn fond på 25 milliarder kroner kommer kun til at koste staten en mindre del af det store beløb.

Da døren til Finansministeriet gik op mandag aften, og regeringen kunne præsentere sin finanslov for 2020, var en ny fond på 25 milliarder kroner en del af aftalen.

Fonden skal hedde Danmarks Grønne Fremtidsfond og hjælpe og støtte eksport og udvikling af grøn teknologi. De reelle penge, staten skal have op af lommen, er dog betydeligt mindre end de 25 milliarder kroner.

- Vi laver en grøn fond med samlet 25 milliarder kroner, som vi kan investere i den grønne omstilling.

- Og dermed sikre arbejdspladser i Danmark, men også en grøn omstilling, når eksempelvis danske virksomheder eksporterer vindmøller til udlandet, sagde finansminister Nicolai Wammen (S).

Ifølge finanslovsaftalen er den eneste udgift til fonden penge, der skal sættes til side til mulige tab og garantiprovisioner til de projekter og eksportaftaler, fonden skal garantere og investere i. Fonden skal administreres af eksisterende fonde, der får udvidet deres rammer.

For at få 25 milliarder kroner til fonden skal der ifølge aftalen kun afsættes 76 millioner kroner i 2020, 170 millioner i 2021 og 264 millioner i 2022.

- Finansieringen er underskudsdækning eller en garantiprovision. Så man får rigtigt meget ud af relativt få midler.

- Man skal ikke have 25 milliarder kroner op af lommen, slet ikke, siger klimaordfører for Radikale Venstre Ida Auken.

Forklaringen på det er, at hovedparten af pengene, 14 milliarder kroner, skal gå til Eksportkredit Fonden, EKF.

Fonden hjælper blandt andet danske virksomheder med at garantere sine kunders finansiering. Det betyder, at fonden vil kunne garantere grøn eksport for 14 milliarder ekstra, hvilket er en garanti og ikke penge op af lommen.

- Det vil gøre det muligt for os at finansiere grønne projekter med dansk klimateknologi over hele verden.

- I de seneste år har vi oplevet en markant efterspørgsel på både dansk klimateknologi og den finansiering, der tit er afgørende for, at projekterne bliver til noget, siger direktør for EKF Kirstine Damkjær.

Om risikoen for skatteborgerne ved garantierne, siger hun:

- Vi tager det uhyre alvorligt, at vi forvalter borgernes penge. Så vi laver en solid vurdering hver gang, og vores historik viser da også, at vi er bedre end de fleste.

Ud over 14 milliarder kroner i øget ramme til EKF administreres fire milliarder kroner af Vækstfonden. Derudover får Danmarks Grønne Investeringsfond og Investeringsfonden for Udviklingslande henholdsvis seks milliarder og én milliard kroner til at investere i grønne teknologier og virksomheder.

Da investeringerne skal ske på markedsvilkår og med forventning om overskud, regnes milliarderne ikke som at forlade statskassen, men blot være omplaceret.

At fondene får flere muskler rettet mod det grønne, bringer glæde hos Dansk Industri, hvis medlemmer fondene støtter.

- Det er super godt, dette her. Anderledes kan det ikke udtrykkes. Det bygger på instrumenter, som vi ved, virker meget konkret. Både for eksporten og når det handler om at støtte iværksætteri.

- Det kommer til at styrke dansk erhvervslivs muligheder for at eksportere grønne løsninger, siger branchechef for DI Energi Troels Ranis.

Regeringen og dens støttepartier skal i begyndelsen af 2020 aftale de præcise rammer for fonden, før EKF, Vækstfonden, Danmarks Grønne Investeringsfond og Investeringsfonden for Udviklingslande kan begynde at sende pengene ud for at arbejde.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Annonce