Annonce
Østjylland

Ny-nissen og den gamle julemand kører godt parløb

En sjælden pause i en travl tid. Finn Torslow og Michael Lund har nok at gøre i disse uger, hvor folk strømmer til Det Gamle Mejeri i Torrild. I dag er der dog lige tid til en kop kaffe inde i Finn Torslows showroom, som vidner om 30 år med jul. Foto: Lars Juul

Julemarkedet i Torrild fejrer i år 30 års jubilæum og lokker hvert år 12.000-15.000 gæster til byen. Avisen mødte ejerne i en velfortjent pause.

Torrild: Når man skal tjene en stor del af sine penge på 10 uger, skal der i den grad arbejdes igennem. Men det bliver der også i Det Gamle Mejeri i Torrild.

Det fortæller den gamle julemand, Finn Torslow og ny-nissen Michael Lund, nærmest i munden på hinanden, da de denne fredag formiddag tager en lille pause inde i Torslows private gemakker.

De to har kørt kommercielt parløb, siden Michael Lund i oktober 2015 overtog Finn Torslows varelager, der fylder stort set hele Det Gamle Mejeri, og som hvert år lokker 12.000-15.000 gæster til byen.

Dog hersker Finn Torslow stadig over en lejlighed og et showroom, som med al tydelighed viser, at her handler alt om jul og har gjort det i mange år.

Her er en kæmpe samling af små nissefigurer, som for 10-15 år siden gik som varmt brød, her er juleservice fra flere årtier samt masser af andre effekter, der vidner om Torslows 30 år med fokus på jul. Noget er efterhånden så gammeldags, at det kunne gå hen og blive helt retro-moderne.

- Den store udfordring er at finde på nyt. Derfor er jeg superglad for, at Finn stadig er med i forretningen. For det første er han stadig med på nye ideer, for det andet kan han stoppe mig, når jeg får ideer, han allerede har afprøvet, fortæller Michael Lund, der bor i Odder, er far til to børn og arbejder med it, når han ikke har travlt i sit nisseland.

Annonce
Nej, se! Lonny Loft (t.v.) og Helle Pilgaard fra Odder besluttede sidste år, at de femover skal på julemarked i Torrild hvert år i december. Turen afslutter de med en lille en på Jernbanerestauranten ved banegården. Foto: Lars Juul

Nyheder hvert år

67-årige Finn Torslow er omvendt glad for, at en yngre nisse i dag står for det overordnede ansvar for julemarkedet.

For trods sin korte nissekarriere bidrager Michael Lund også med ideer, som seniornissen aldrig selv havde tænkt på. Eksempelvis har man de sidste par år kunnet få skrevet navne eller vers på glaskugler. Og i et hjørne af julemarkedet kan man i år selv tage julefotos af familiemedlemmerne med sin telefon. Selvfølgelig ser nisserne helst, at man også lægger billedet ud på Facebook-siden "Jul i Det Gamle Mejeri Torrild."

- Michael har meget mere styr på it end jeg. Så det kører bare i år, hvor vi har haft 74.000 mennesker forbi vores Facebookside, siger Finn Torslow, der til gengæld var uundværlig, da al julelyset skulle sluttes til før den første åbningsweekend i oktober. For kun han kender de 65 steder i Det Gamle Mejeri, hvor der skal trykkes på knapper.

- Du skal da også skrive, at vi på nuværende tidspunkt har haft 15 pct. flere gæster end på samme tidspunkt sidste år, siger Finn Torslow, der de sidste 30 år hvert år har forsøgt at præsentere nyheder, som kunne give ham omtale.

Det har været "Danmarks største julemand" (et skilt, red.), en snemaskine, mens disse endnu var nye på markedet eller en sag, hvor han kom i klammeri med Danmarks Naturfredningsforening, fordi han havde stillet sit nisseskilt i det åbne landskab udenfor bygrænsen. Torslow nægter bestemt, at han gjorde det sidste for at få omtale.

- Selvfølgelig vil jeg gerne i avisen eller på tv, men efterhånden har vi været her så længe, at folk kender os. Jeg hilser i hvert fald hvert år på folk, som kommer tilbage for at se de nyeste varer, og som har deres børn med. Ja, nu er børnene sågar begyndt at komme med deres børn. Så julen går vist aldrig af mode, siger han.

Det Gamle Mejeri på Bygaden 30 i Torrild har åbent fredag, lørdag og søndag kl. 10-17.30 indtil søndag 18. december.

Ho-ho-ho ... Finn Torslow og Michael Lund kan se tilbage på et godt år for deres julemarked. Foto: Lars Juul
Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Fra 10-15 millioner til uvished om AGFs regnskab: - Vi kan simpelthen ikke regne ud, hvilket resultatet vi ender med

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Aarhus

Børn og ungerådmand: Skoler og daginstitutioner bliver klar til åbning efter påske

Aarhus

Hold afstand: Vi skal vænne os til at møde politiet i naturen

Annonce