x
Annonce
Kultur

Ny plan for kæmpekuplen på Aros

<p>I november sidste år præsenterede direktør Erlend Høyersten det kæmpestore projekt, der er mere end fem gange dyrere end regnbuen på Aros? tag. Foto: Jens Thaysen</p>

Direktøren har været i USA for at vise kunstneren James Turell et nyt projekt, der »bringer det tættere på at blive realiseret«.

Da direktør Erlend Høyersten præsenterede Aros' næste, kæmpestore projekt, var museet fast besluttet på, at den nye, store kæmpekugle skulle være klar til 2017.

Annonce

Sådan er det stadig.

The Next Level

  • Købmand Herman Sallings Fond har donneret 100 mio. kroner til Aros? projekt »The Next Level«.
  • Det er et underjordisk udbygningsprojekt i to dele: Et kunstværk og et 1400 kvm. stort galleri.
  • Kunstværket er en kugleformet, sfærisk lysinstallation på 25 meter i diameter, skabt af den amerikanske kunstner James Turrell.
  • Publikum skal gå gennem installationen for at komme til det nye galleri under Officerspladsen.
  • Projektet koster 350 mio. kroner og ventes endelig færdigt i slutningen af 2017.
  • Bygningen under Officerspladsen kommer til at være i to etager. Her bliver både udstillingslokaler og magasin.
  • Den nye bygning rummer 1460 kvadratmeter til udstilling.
  • Museet får i den nye udbygning i alt 6.500 brutto etagemeter.
  • Det nuværende museum er på 18.400 kvadratmeter. Heraf er cirka 7.500 kvadratmeter til udstilling.

Men det bliver ikke helt samme projekt, som Erlend Høyersten viste på øverste etage på museet 7. november sidste år.

Sammen med overinspektør Lise Pennington har Høyersten netop været på besøg hos den verdenskendte kunstner, amerikaneren James Turell.

Med i bagagen havde Høyersten en ny plan for det store projekt, som har titlen »The Next Level«. Efter de første planer skal det være en svævende kugle på 25 meter i diameter, hvis øverste del stikker op over jorden. Kuglen skal bygges mellem Aros' kubeformede hus og Ridehuset på Officerspladsen.

Mere ambitiøst

»Vi har justeret projektet, men det er stadig ambitiøst, og naturligvis har vi spurgt James Turell, om han kan acceptere ændringerne, og han er stadig begejstret,« siger Erlend Høyersten, der ikke vil fortælle, hvad det nye går ud på.

»Det kommer ud senere,« siger han.

Er det et billigere projekt?

»Det er ikke dyrere og et endnu bedre og mere ambitiøst end det oprindelige. Teknisk og økonomisk kommer vi projektet nærmere at blive realiseret,« siger Aros-direktøren.

Men I har travlt, hvis det skal være klar til 2017, hvor Aarhus er europæisk kulturhovedstad?

»Ja, jeg har dårligt nok tid til at tale med dig,« smiler Høyersten i telefonen.

Salling-fondene har givet 100 millioner kroner til »The Next Level«, der i første omgang er beregnet til at koste 350 millioner kroner.

Der har ikke siden offentliggørelsen af Salling-pengene været tegn på, at flere penge er på vej.

Til sammenligning har Olafur Eliassons Your rainbow panorama på taget af Aros kostet 60-70 millioner kroner.

Turell til Aarhus

James Turell, 72 år, kommer til Aarhus.

»Den sidste uge af oktober kommer han for at se på området og møde vores samarbejdspartnere,« siger Høyersten.

Den oprindelige plan gik ud på, at de første udgravninger skulle være begyndt i dette forår. Siden er de udskudt til efter festugen.

Når kuglen er planlagt til at være færdig i 2017, skyldes det også, at der ikke bør være byggerod i området i det år, hvor Aarhus er europæisk kulturhovedstad.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Her er planen: Dagtilbud og folkeskoler i Aarhus åbner gradvist over flere dage

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Aarhus

Jobbank bugner af sundhedspersonale: Men indtil videre har hospitaler i corona-alarm selv klaret krisen

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Aarhus

Før genåbning: Forældre og ansatte efterlyser klare retningslinjer

Annonce