Annonce
Østjylland

Nu kan du komme til Varna uden mellemlandinger: Aarhus Airport åbner ny sommerrute

Til juni føjer Aarhus Airport bulgarske Varna til sit hastigt voksende rutenet. Fra Varna kan der blandt andet opnås forbindelse til populærdestinationen Golden Sands. Pressefoto
Nyt tilbud til de solskinsglade. En ny direkte rute åbner mellem Aarhus og Varna.

AARHUS: En direkte rute mellem lufthavnen i Tirstrup og Varna? Det kan da ikke tage mange minutter, og er det en vandflyver, tænker de fleste århusianere nok.

Og er der overhovedet passagergrundlag for den rute?

Det skal der nok være, for der er ikke tale om en flyrute til Varna i Marselisborg Skovene, men derimod en rute der sender passagererne direkte ned til sommer og solskin i den bulgarske by Varna, der byder på masser af lækre badestrande og seværdigheder. Varna-flyvningerne går i luften 16. juni 2020 og er dermed klar til næste års sommerferiesæson.

I sidste uge fortalte vi, at passagererne fra Aarhus Airport fra sommeren 2020 kunne flyve direkte til solskinsøen Bornholm. Ingen tvivl om, at Bornholm har fortjent navnet 'Solskinsøen', men der er nok stadig mere varme over Varna end over øen i Østersøen.

Annonce

Vil tredoble passagertal

Derudover præsenterede Århus Charter tidligere på året, at de fra sommeren 2020 supplerer deres sommerkatalog med endnu en ny rute, der flyver direkte fra Aarhus til Rhodos i Grækenland, og i fællesskab med SAS annoncerede Aarhus Airport i september, at der i sommeren 2020 også kan flyves direkte til Alicante i Spanien og Chania i Grækenland.

- Vores mål er at sikre en ruteudvikling i tråd med passagerernes efterspørgsel, og østjyderne har taget rigtigt godt imod Aarhus Airports udbud inden for ferierejser. Det betyder, at vi skruer op for rejsemulighederne både med nye ruter og ekstra kapacitet til populære feriesteder. Med Balkan Holidays rute til de bulgarske sommerdestinationer, sætter vi således ekstra turbo på feriemarkedet, siger Peer H. Kristensen.

I 2017 føjede SAS Malaga, Palma de Mallorca, Split og Nice til lufthavnens rutenet og banede dermed vejen for stigende passagertal og nye destinationer og selskaber. Tidligere på året kunne Aarhus Airport sammen med SAS fortælle, at flyselskabet næsten tredobler antallet af flysæder til de populære ruter Malaga og Palma de Mallorca i næste års sommerprogram. De nye solskinsruter og ekstra flysæder understøtter lufthavnens ambition om at tredoble antallet af passagerer til 1,5 millioner i løbet af de næste fem år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce