x
Annonce
Aarhus

Ny Samsø-færge uden logo: Leveret hvid som en nykalket landsbykirke

Drilsk regn: Hvid som en nykalket landsbykirke måtte Samsølinjens m/f Samsø dokke ud uden skibsnavn, hjemhavn, logo eller rutenavn påmalet. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Vejret forhindrede, at Molslinjens nyerhvervede Samsø-færge nåede at få påmalet nyt logo, rutenavn, hjemhavn og skibsnavn.

SAMSØ/SVENDBORG: Hov! Hvad er det? Hvid som en nykalket landsbykirke! Hvor er alle bogstaverne henne ...?

Færgen har hverken påmalet navn, hjemhavn, rederiets logo eller rutens nye navn, Samsølinjen. Og nu har den forladt Petersen & Sørensen Motorværksted og sat kursen ud af Svendborgsund. Helt anonym - bortset lige fra det obligatoriske IMO-nummer, skibets nummerplade, påmalet kommandobroen.

Den nu Molslinjen-ejede m/f Samsø fra ruten Kalundborg-Ballen kom til Frederiksøen i Svendborg for tre uger siden. Blandt flere opgaver var, at skibets thruster-system, de fire propeller, skulle have en omgang. Mere synligt var, at m/f Samsø i forbindelse med ejerskifte skulle ændre design fra Danske Færgers sorte, hvide og bolchestribede outfit til Molslinjens blåt og mest hvidt.

Selvom malerne hos Petersen & Sørensen har rullet og penslet løs, nåede de ikke i mål. Alle synlige spor fra Danske Færger-tiden er overmalet, men det meterhøje ”Samsølinjen” på skibssiderne samt ”Samsø” og ”Ballen” ved double-enderens stævn- og hæk-parti mangler.

- Forklaringen er, at vi i de sidste uger har haft det mest massive regnvejr i mands minde - kun afbrudt af få lommer med tørvejr, siger værftets salgsmanager Poul Sækmose, Marstal:

- Vi kan ikke male, når det regner, og regnen kan ødelægge noget af det, der er strøget, men ikke tørt. Derfor har det bare drillet og drillet, siger Poul Sækmose.

Påmaling af bogstaver og logo kræver ikke dokning og udføres ved første lejlighed .

M/f Samsø kom ud af Petersens & Sørensens store dok lørdag morgen og blev derefter forhalet til den sydøstlige kaj på Frederiksøen. Her blev den bl. a. gjort ren før afgang mod Kattegat. Når opholdet i Svendborg ikke kunne forlænges, skyldes det, at rutens chartrede vikar-færge, m/f Ane Læsø skal hjem til sin ø fordi dens storesøster, m/f Margrete Læsø skal på værft i Svendborg med forventet ankomst tirsdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Kronik

Hvad vil vi beGÆRe i fremtiden?

Knap havde statsministeren sagt ”ikke hamstre”, før alt gær og toiletpapir var væk fra hylderne. Reptilhjernen tog åbenbart over og fik folk til at styrte ned i det lokale supermarked eller til at kaste hele familien ind i Toyota'en og bestorme den nærmeste megastore. Alt det, som forskellige eksperter så smukt havde udtalt på TV om den fælleskabsorienterede danske folkesjæl i krisetider, blev overmandet af et akut, nærmest dyrisk behov, for gær, godter og gifler. Når det tordnede om natten, da jeg var barn, stod min tante Ester op og lavede tordenkaffe og sad stiv på en stol med en stor køkkenkniv i hånden. Hun skulle være klar til at skære køerne løs, hvis lynet slog ned. Nu var der ikke så mange køer i vores parcelhus, men Ester var opvokset på et fattigt husmandssted, og her var køernes overlevelse helt afgørende for familiens overlevelse. Hendes reptilhjerne var kodet til kniv og køer – i dag er vi åbenbart kodet til GÆR. Gad vide, hvad det er med gær? Lidt lommepsykologisk kunne man overveje, om den lille pakke symboliserer en potentiel magt over situationen; jeg kan få ting til at voksne i en krisesituation og beskytte min familie med eget brød. Eller er det et kollektivt traume, der siddet fast i os, der oplevede gærkrisen? Under storkonflikten på arbejdsmarkedet i 1998 var der problemer med adgang til dagligvarer som brød, smør og gær, og udenlandsk gær blev det nye guld og solgt til overpris. En nordmand skulle ligefrem have fløjet gær til København i et privatfly som tak for alle de øl, nordmændene i tidens løb havde nydt i Danmark. Gad vide, om det mest er det ældre segment, der har fået gær på reptilhjernen, og hvad vil så blive det ypperste symbol på sikkerhed i fremtiden? Café latte to go? Veganerprodukter? Wi-Fi? For lige at lufte et par letkøbte fordomme om den unge generation. Når jeg er ude på opgaver, ender dialogen ofte om udfordringerne med individualiseringen i samfundet. Især offentligt ansatte føler sig presset af borgere og brugere, der forventer det bedste for MIG og MINE. Det er svært, når alle forældre forventer, at deres barn skal være i centrum blandt de øvrige 25 børn i 5.b. Både på offentlige og private arbejdspladser udtrykker mange bekymringer over for især den unge generations MIG-kultur. Andre er mere optimistiske og mener, at de unge har fået nok af forældrenes forbrugerkultur og vil søge nye fællesskaber, ikke mindst ppå grund af klimaudfordringerne, der kun kan løses kollektivt. Måske sidder de unge og ryster på hovedet over deres skammelige forældre, der selvcentreret rydder hylderne. Hævnen er heldigvis sød. Mens jeg sad og gøs over mine mange corona-aflysninger og dermed tabt indtægt i foråret, kunne jeg på de sociale medier fornøje mig over sarkasmen, der bredte sig over for gær- og toiletpapir-hamstrene i form af afslørende foto. For eksempel storsmilende Søren med overfyldt indkøbsvogn, der flasher sig i Berlingske tidende: ”Den der kommer først til mølle, får mest.” Noget, der medførte mange muntre kommentarer på Facebook, og som nok skal få Søren til at fortryde det billede rigtig mange gange i den kommende tid. Faktisk kan man føle sig som et særligt godt menneske, når man formåede at udvise samfundssind og lod gær være gær. Jeg indrømmer, at også min reptilhjerne rørte lidt på sig, da Statsministeren sagde ”ikke hamstre” på TV. Heldigvis var jeg mageligt bedøvet af den flaske rødvin og corona-lignende kæmpe romkugle, som jeg netop havde delt med min unger. Og da jeg nævnte muligheden for at styrte ned i Fakta i underetagen i min datters lejlighedsblok, udbrød begge min unger: ”Nu stopper du, Mor!” Måske der vitterligt er et håb om, at de unge er mere solidariske og vil være knap så beGÆRlige i fremtiden.

Kultur

C.V. Jørgensen-teaterkoncert stables på benene via videotjenester: Hvis skuespillerne ikke kan komme til øvelokalet ...

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce