Annonce
Kultur

Ny scene åbner i Maltfabrikken i Ebeltoft

Parallax optræder fredag 6. september på Kulturloftet i Maltfabrikken i Ebeltoft i selskab med felespilleren Anne Hytta. Det er den første koncert i det ny spillested. Pressefoto
Siden 2007 har de frivillige i Foreningen Ebeltoft Kulturhus afviklet koncerter i de efterhånden slidte faciliteter ved byens festplads. Nu rykker de ind i et nyt spillested i den genrejste maltfabrik, hvor første koncert er på vej.

EBELTOFT: Kulturlivet i Ebeltoft og omegn tager hul på en ny æra.

Det sker fredag 6. september, når Foreningen Ebeltoft Kulturhus afvikler den første koncert i nye omgivelser i Kulturloftet i Maltfabrikken.

Siden sommeren 2007 har foreningens hjemsted været kulturhuset "Kulturministeriet" på Festpladsen i Ebeltoft, hvor der ved hjælp af frivillig arbejdskraft er afholdt omkring 1.000 arrangementer.

Men kulturhuset er hårdt ramt af tidens tand, og nu gælder det nye rammer i Maltfabrikken.

Den gamle industribygning er de seneste år ombygget og forvandlet til en smeltedigel for kultur og kreativitet.

Annonce

Musikere er klar

Fredag 6. september er trioen Albafar første levende indslag på scenen i Kulturloftet.

Albafars koncert bliver en musikalsk opdagelsesrejse. Overordnet er det svært at rubricere trioens stil, som spænder fra jazz over etnisk musik til instrumentale fortolkninger af siciliansk folkemusik.

Trioen består af Salva Barbas Barbagallo på sopran-saxofon, Pier Paolo Alberghini på kontrabas og Fulvio Farka på tablas.

Lørdagens 7. september gælder det en koncert med den norske trio Parallax, der de sidste 10 år har turneret verden over med sin egenartede og lydhøre musik.

Parallax optræder på Kulturloftet i selskab med felespilleren Anne Hytta. Hun er dybt forankret i den norske folkemusiktradition og har vundet flere store spillemandspriser, men er samtidig kendt for sin evne til at gå nye musikalske veje.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce