Annonce
Østjylland

Ny skolemodel har kostet 19 mio. kr.

Linda Andrea (LA) rejstre kritiske spørgsmål ved den store investering, der sker i disse år i en ny pædagogisk metode i daginstitutioner og folkeskoler. Hun begrundede sine spørgsmål i byrådssalen. Foto: Bollerup

Det er svært at få et overblik over, hvad lærernes nye undervisningsform har kostet Skanderborg Kommune, mener Liberal Alliance, der nu har fået tallet frem under byrådets åbne spørgetid.

Skanderborg: Det har kostet Skanderborg Kommune 18,9 mio. kr. at købe og indkøre den pædagogiske model i folkeskolerne, der hedder synlig læring, og som er udviklet i Australien af John Hattie. Samt modellen 'at lære at lære' i daginstitutionerne.

Det oplyste borgmester Jørgen Gaarde (S) på byrådsmødet onsdag i et svar til Linda Andrea, der er spidskandidat for Liberal Alliance ved byrådsvalget i 2017. Hun har søgt aktindsigt og selv forsøgt at finde frem til, hvad det har kostet. Men hun konstaterer, at det er vanskeligt som borger at danne sig et overblik overudgifterne til projektet.

Hun undrer sig samtidig over, at der ikke er et klart kriterie for succes for de omfattende investeringer. Det eneste, hun har kunnet finde, er, at fagsekretariatet forventer en væsentlig øget opmærksomhed på og anvendelse af evidensbaseret viden på kommunens skoler. Det vil sige viden, der bygger på forskning og praktisk erfaring. Og så undrer hun sig.

- Ser byrådet slet ingen problemer i, at evalueringen af projekterne fuldstændig overlades til det private firma, som tjener penge på at sælge projekterne til kommunen, spørger hun.

Annonce

3.125 kr. pr medarbejder

Svaret fik hun i byrådets åbne spørgetid ved byrådsmødet onsdag.

Borgmester Jørgen Gaarde (S) oplyste, at der i alt bruges 18,9 mio. kr. på at indføre 'synlig læring' i folkeskolerne og 'at lære at lære' i daginstitutionerne i årene 2014 til 2018, hvilket svarer til 3,78 mio. kr. om året. Hvis man omregner det pr. medarbejder, så svarer det årligt til 3.125 kr. pr. medarbejder.

Samtidig får kommunen et bidrag fra staten, så kommunens egen investering årligt er 14,1 mio. kr..

Og er det så en succes?

- Der har været en markant udvikling på alle fokusområder. Det viser de observationer, der er lavet ud fra en basislinie. Der er kommet en fælles forståelse blandt elever og lærere om den ny pædagogiske praksis, og den største effekt er elevernes evne til at arbejde med synlig læring, sagde Jørgen Gaarde.

- Men det handler om kulturforandring, og sådan noget tager tid. Men udviklingen har været større, end man kunne forvente på to år, sagde Jørgen Gaarde.

Kan man være tryg ved en evaluering, den private leverandør står for?

- Det private firma står ikke alene om at lave evalueringerne. Vore egne skolekonsulenter er med til at kvalitetssikre evalueringen, og jeg har ingen grund til at tro, de ikke er troværdige, siger Jørgen Gaarde.

Byrådsmedlem Bent Jacobsen (V) afslørede, at han ikke er helt enig med Jørgen Gaarde. Selv om han fastslog, at det er et enigt byråd, der ønsker at introducere 'synlig læring', mener han ikke, at evalueringen er objektiv.

- I undervisningsudvalget vil Venstre se, om der er brug for yderligere evaluering, og om det er behov for at lægge mere ansvar ud på den enkelte skole, sagde Bent Jacobsen.

Frands Fischer, formand for byrådets Undervisningsudvalg, pointerede, at det ikke er byrådet, men skolelederne, der har ønsket at bruge 'synlig læring'.

"Det er ikke noget, byrådet har fundet på. Men vi er en kommune, der bygger på dialog, og det synes jeg, vi skal holde fast i, sagde han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Bundsgaard: Jeg ser flere fordele ved at afskaffe rådmandsstyret

Læserbrev

Læserbrev: Østjyderne taber på regeringens manglende ambitioner for infrastrukturen

Trængselsproblemerne på det østjyske vejnet er til at tage og føle på. For østjyderne betyder det, at køkørsel dagligt frarøver dem tid, som kunne have brugt meget bedre med familien eller på arbejdet. For de østjyske virksomheder skader trængselsproblemerne mulighederne for at skabe vækst – tid er, som bekendt, penge. Det er med andre ord en fuldstændig uholdbar situation. Både for østjyderne og de østjyske virksomheder, men også for samfundet i sin helhed, fordi vi går glip af vækst og arbejdspladser. Køkørslen koster nemlig et samfundsøkonomisk tab på over 20 milliarder kroner om året. Penge, der kunne have været brugt til vores fælles velfærd og på en fortsat ambitiøs grøn omstilling. Der er behov for en ambitiøs infrastrukturplan, som kan sætte ind, der hvor trængselsproblemerne er størst. Et behov, som altid har haft høj prioritet i Venstre. Sidste år var vi med til at lande en ambitiøs infrastrukturaftale, og i Østjylland bragte aftalen gode nyheder. For med planen skulle E45 udvides både på strækningen mellem Aarhus S og Aarhus N med anlægsstart allerede i 2021 og på strækningen mellem Vejle og Skanderborg S med anlægsstart i 2023. Dertil kom kapacitetsforbedringer på rute 26 og udbygning af rute 15 og en enighed blandt aftaleparterne om at prioritere en fortsat udbygning af E45 fra Aarhus og op mod Randers i en kommende flerårig plan. Samlet set et løft af infrastrukturen i Østjylland på 6,3 milliarder kroner. Ja, faktisk kunne vi næsten ikke få armene ned. Men lykken var kortvarig. Under valgkampen måtte man forstå på Socialdemokratiet, at også de havde store ambitioner om at investere i infrastrukturen. Der var nærmest ingen grænser for, hvor mange vejprojekter, som skulle igangsættes, og det kunne kun gå for langsomt. Derfor må det også undre de østjyske vælgere, at regeringen - med transportminister Benny Engelbrecht i spidsen - i sommer besluttede at skrotte den infrastrukturaftale, som den tidligere regering forhandlede på plads. Man fandt fra regeringens side, at der var behov for at starte helt forfra med et såkaldt blankt kanvas. Og blankt er det til stadighed. Nu er der gået et halvt år, og der er endnu ikke indkaldt til forhandlinger. Transportministeren vil end ikke sætte noget konkret tidsperspektiv for, hvornår forhandlinger skal gå i gang. I værste fald skal vi helt frem i 2022. Det er dybt problematisk, at regeringen hænger i bremsen. Der er store infrastrukturelle udfordringer nu og her, og der er behov for investeringer nu. Vi kan ikke vente til 2021, 2022 eller senere. Så kære regering, lad os nu komme i gang med forhandlingerne, så vi kan få de nødvendige investeringer på plads.

Annonce