Annonce
Østjylland

Ny sognepræst ser frem til nærkontakt

Kåre Schelde Busk foran Torrild Kirke, som er hans nærmeste nabo, idet han og familien er flyttet ind i præstegården ved siden af. Foto: Søren E. Alwan
Kåre Schelde Busk kommer fra et job som Folkekirkens meget uofficielle udenrigsminister. Nu glæder han sig til det helt tætte samarbejde med præstekolleger, menighedsrådene og ikke mindst alle sognebørnene i Fjordpastoratet.

Torrild: Med to forholdsvis nye storpastorater i Odder Provsti har der løbende været debat om, hvorvidt nærheden til sognebørnene går fløjten. Den bekymring respekterer den nye præst i Fjordpastoratet, Kåre Schelde Busk. Samtidig glæder han sig til storpastoratets mulighed for at kunne samarbejde på tværs af sognene og til at virke på et felt, hvor det nære møde med mennesker stadig er det centrale.

44-årige Kåre Schelde Busk tiltrådte 1. august og er i disse dage ved at finde sig til rette i Torrild Præstegård sammen med hustruen Carina Schelde Busk og sønnen Lauge på knap to år.

Den nye præst kommer fra en stilling som generalsekretær i "Folkekirke og Religionsmøde", der er en institution i Folkekirken, som arbejder specifikt på mødet med mennesker med andre religioner. En slags udenrigsministerium for Den Danske Folkekirke, kalder Kåre Schelde Busk institutionen.

- Jobbet i "Folkekirke og Religionsmøde" har på mange måder gjort min verden større, fordi jeg meget naturligt har skullet forholde mig til mennesker med anden tro. Det har været en spændende udfordring og givet mig større forståelse for andre religioner - samt ført til samarbejde med religiøse ledere fra mange trosretninger. Det har været super givende, siger Kåre Schelde Busk, der har arbejdet for den folkekirkelige organisation i 10 år. Det meste af tiden i København, hvor han og familien også har boet i en årrække.

Annonce

Det er altid spændende at være med til at udvikle noget nyt - specielt hvis det sker i respekt, for det, der var engang.

Ny sogneræst i Fjordpastoratet, Kåre Schelde Busk om planerne om at nedlægge de små menighedsråd

Kirken i er forandring

Men nu er det tid at vende tilbage til noget af det, der oprindelig fik Kåre Schelde Busk til at læse teologi.

Hans opvækst foregik i landsbyen Smidstrup syd for Vejle og i et hjem, hvor kirkegang var en almindelig del af hverdagen. Den baggrund fik både ham og søsteren Berit Schelde Christensen til at slå sig på teologi. Hun er i dag sognepræst i Hasle ved Aarhus.

Både før og under studierne på Aarhus Universitet rejste Kåre Schelde Busk bl.a. i Sydøstasien og i Indien, hvor han gennem et halvt år studerede islam and interfaith relations. Siden fulgte et par år som sogne-arresthuspræst i Abildgård Sogn i Frederikshavn, inden han blev ansat i "Folkekirke og Religionsmøde."

Fælles menighedsråd

Nu er han så tilbage i det religiøse miljø, han så at sige fik ind med modermælken.

- Og så måske alligevel ikke. Den Danske Folkekirke fylder stadig meget på landkortet, og det er jeg selvfølgelig glad for. Men jeg er også klar over, at tiderne skifter, og at folk i dag er meget mere søgende end for år tilbage. De accepterer ikke længere automatisk folkekirken som det eneste åndeligt tilbud, og mængden af alternativer er jo også stor. Den samtale er jeg klar til at tage med sognebørnene, ligesom jeg glæder mig til at udvikle Fjordpastoratet sammen med min præstekollega Marianne Lyst og menighedsrådene, siger Kåre Schelde Busk og fremhæver planerne om, at de tre menighedsråd i Fjordpastoratet skal slås sammen til et fælles menighedsråd indenfor et par år.

- Det er altid spændende at være med til at udvikle noget nyt - specielt hvis det sker i respekt, for det, der var engang. Og det er måske særlig vigtigt i det nye Fjordpastorat, siger han.

Kåre Schelde Busk indsættes som sognepræst i Fjordpastoratet søndag 18. august. Det sker ved en gudstjeneste i Gylling kirke kl. 9, i Hundslund Kirke kl. 11 og endelig i Ørting Kirke kl. 14. Bagefter er der reception i Ørting Sognegård.

Kåre Schelde Busk er ny præst i Fjordpastoratet. Her ses han foran familiens nye hjem Torrild Præstegård. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce