Annonce
Indland

Ny stor undersøgelse: Midtjyder pendler længst til jobbet

Analysefirmaet Kraka har med tal fra Danmarks Statistikfra 2015 beregnet den gennemsnitlige pendlingsafstand fordelt på de danske kommuner. Grafik: Mikkel D. Petersen.

Dansk Industri kræver bedre motorveje og kollektiv trafik for at sikre nødvendig arbejdskraft. Og frem for alt et bredt forlig om en masterplan.

Transport: Indbyggerne i Ikast og Brande pendler længst af alle jyder skarpt forfulgt af lønmodtagere i Billund og i Esbjerg. Midtjyderne topper med 56 kilometer om dagen til og fra deres arbejde, og mønsteret er det samme på Sjælland, hvor indbyggerne i Slagelse og omegn kører længst til jobbet.

Den friske undersøgelse fra analysefirmaet Kraka viser også, at kvinderne haler ind på mændene, så mænd i dag pendler 43 procent længere end kvinder - for 10 år siden var det 49 procent længere end kvinderne - så mænd i gennemsnit pendler 50 kilometer om dagen, mens tallet for kvinder er 35.

- De fleste danskere er indstillet på at bruge en time om dagen på transport til og fra arbejde. Men tiden stiger, og noget kan forklares med længere afstande, og at det tager længere tid at køre ad E20 og E45. Man bliver ramt af den manglende fremkommelighed, konstaterer Michael Svane, branchedirektør i Dansk Industri.

Annonce
Michael Svane og Dansk Industri ønsker et bredt forlig i Folketinget om den private og kollektive trafik for at sikre arbejdskraftens mobilitet - i dag mangler virksomhederne i Jylland og på Fyn især faglært arbejdskraft. PR-foto

Trængsel i Østjylland

Arbejdsgiverorganisationen har bestilt analysen for at sætte infrastrukturen på den politiske dagsorden. Michael Svane hæfter sig ved de mange uheld på motorvejen over Fyn og trængslen ned gennem Østjylland.

- Vi ser en stigende tendens til, at man lukker motorvejen ned, og normaliseringen tager længere tid. Et uheld tidligt over frokost sætter sig i myldretiden, det går fra slemt til værre, og bilisterne søger ud og belaster parallelvejene, som ikke er til stor og tung trafik. Med bopæl i Fredericia og job i Odense bliver man ramt af mange biler og en ulykke som i sidste uge, siger Michael Svane.

Brændende platform

Dansk Industri oplever en stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft til produktionsvirksomhederne i især Jylland og på Fyn, og for mange lønmodtagere er kø på motorvejen og dårlige forbindelser i den kollektive transport en barriere i dagligdagen.

- Virksomhederne står på en brændende platform for at fastholde og tiltrække arbejdskraft. Folk pendler længere og bruger mere tid på transport, og efterspørgslen på arbejdskraft stiger. Analysen viser, at folk bliver boende, men kører lidt længere, og i Jylland og på Fyn vælger de at bruge bilen, siger Michael Svane.

Pris: 22,5 mia. om året

Ifølge en undersøgelse fra december koster dårlig infrastruktur det danske samfund 22,5 milliarder kroner om året i tabt effektivitet med længere tid bag rattet eller i bus og tog. Togdriften står for 2,5 milliarder kroner af beløbet, og det viser ifølge Dansk Industri behovet for at bedre vilkår til bilister.

- Størstedelen af tabet sker på vejene, så det er naturligt, at noget skal ske her. Men i en by som Odense kan skinnebårne muligheder kan løse problemet med at komme frem, siger Michael Svane.

Busser til de unge

Odense er på vej til at få en letbane som i Aarhus, der kan fragte mange passagerer på kort tid, og den kollektive trafik er vigtig ifølge DI.

- Busser spiller en rolle for unge mennesker. Vi undersøgte i efteråret betjeningen af erhvervsområder med kollektiv bustrafik, og der er bestemte steder på Fyn, hvor vi kunne have bedre dækning. Odense og Aarhus har fået letbane, men trafikken med tog mellem øst og vest i Danmark kan i kombination med fjernbusser aflaste vejnettet, siger Michael Svane.

Bredt forlig, tak

Dansk Industri opfordrer partierne i Folketinget til at lave en samlet plan for investeringer i motorvejsnettet og den kollektive trafik frem til 2030.

- Vi har tre ønsker til politikerne: En samlet plan over investeringer for motorvejsnettet, flere penge til investeringer og en fælles forligskreds. Vi har i dag flere konkurrerende forligskredse, og vi vil gerne derhen, hvor vi står fælles om vores infrastruktur og ikke slås om enten privat eller kollektiv trafik. Vi står med en brændende platform for at få fastholdt og tiltrukket den nødvendige arbejdskraft, og der er viljen og muligheden for at pendle helt afgørende, siger Michael Svane.

Trafikforskere påpeger, at mere asfalt ikke nødvendigvis løser problemerne med forstoppelse på motorvejene, men ifølge Michael Svane er det afgørende at få bedre forhold her.

- Det handler om trafiksystemet generelt, men vi er nødt til at investere, hvor behovet er. Samfundsøkonomisk vil det være umuligt at dække pendlernes behov i Jylland. Det er alt for dyrt, og bilen er kommet for at blive og vil fremover være grundlaget for danskernes pendling og mobilitet, konstaterer Michael Svane.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Annonce