Annonce
AGF

Ny svensker i AGF-buret: Jeg kan godt lide måden, holdet spiller på

Svenske William Eskelinen havde første træningsdag i AGF onsdag. Og ja, han kan godt gribe. Foto: Jens Thaysen
William Eskelinen har skrevet en fem-årig kontrakt med AGF. Den unge svensker har valgt århusianerne, fordi han kun har hørt positivt om klubben - og fordi spillestilen tiltaler ham. Og så er han selvfølgelig inspireret af de mange svenske målmænd, der i nyere tid har haft succes i den danske liga.

FODBOLD: Den danske Superliga er ikke noget dumt sted at være, hvis man er svensk handskemand, vil booste karrieren og drømmer om en dag at tage turen til de største europæiske ligaer.

Robin Olsen skiftede sidste år fra FC København til AS Roma på en guldrandet kontrakt, og tidligere har også Kalle Johnsson, der i øvrigt nu er at finde i FCK, taget turen fra Randers FC til den franske liga.

Der er god affjedring i den danske muld for ambitiøse målmænd fra Sverige. Ligesom det ofte har vist sig som en genvej til det svenske A-landshold. Derfor finder man lige nu en Jacob Rinne i AaB og Patrick Carlgren i Randers FC - og nu altså også William Eskelinen i AGF.

- Det er klart, at det har inspireret mig at se andre svenske målmænd udvikle sig positivt i Danmark. Svenske målmænd har et godt ry i Danmark, og de taler alle om, at det er en liga, der er stærk. Som alle andre har jeg, lige siden jeg var dreng, drømt om at spille i en af de største ligaer i Europa, og jeg vil da gerne ud på en lignende rejse. Men det er ikke det, det handler om nu. Jeg skal ikke kopiere andre. Det her er min rejse, og jeg er her i AGF nu. Fremtiden tænker jeg ikke på, smiler han efter onsdagens træning på Fredensvang. Svenskerens første arbejdsdag i AGF.

22-årige William Eskelinen har skrevet under på en fem-årig aftale med AGF. Efter et par succesfulde sæsoner i Allsvenskan for GIF Sundsvall - hvor det i alt blev til 46 ligakampe - var det tid til at søge nye udfordringer, og selvom århusianerne ikke var ene om at vise interesse for den talentfulde målmand - blandt andre var den svenske storklub Djurgården bejler, ligesom Sundsvall også knoklede for at forlænge kontrakten - valgte han AGF.

Hvorfor?

- Jeg synes, at AGF virker som en fantastisk klub. Alle jeg har snakket med omkring klubben, har været meget positive, og jeg vidste i forvejen, at det er en stor klub med en inkarneret fanskare. Det har også været vigtigt for mig, at det er et hold, der spiller noget attraktivt og dynamisk fodbold, for det betyder også noget for mig som målmand. Det skal føles rigtigt spillemæssigt, og være en slags fodbold, jeg kan stå inde for, siger William Eskelinen, der efter sidste sæson var én af tre nominerede målmænd til titlen som "Årets målmand" i Allsvenskan.

Og selvom han måler 191 centimeter, forlyder det tilmed fra det svenske, at han også sagtens kan begå sig i spillet med fødderne.

Hvorfor er det med spilletstilen vigtigt for dig?

- Jeg skal kunne se mig selv bidrage med noget i forhold til måden holdet spiller på, og jeg ser mine kvaliteter flugte godt med en aggressiv og offensiv tankegang, og et hold, der spiller for at vinde og ikke bare forsvarer sig. Det er et godt match, kommer det fra Eskelinen.

Annonce

William Eskelinen

Nationalitet: Svensker

Klub: AGF

Alder: 22 år

Højde: 191 centimeter

Vægt: 84 kilo

Tidligere klubber: Enskede, Hammarby, GIF Sundsvall (46 Allsvenskan-kampe)

Landskampe: 1 U/17, 1 U/19

Brug for nye udfordringer

Det er tydeligt, at det er en ung målmand med masser af selvtillid, der er landet i Aarhus, han svarer roligt og selvbevidst på en blanding af svensk og engelsk, ligner en mand, der er vant til at skyde brystet frem. Og som nu skal kæmpe om spilletiden med spanske Oscar Whalley i AGF-målet.

Er han klar allerede fredag, hvor AGF møder de forsvarende danske mestre FC København i Parken.?

- Hvis træneren peger på mig, så ja. Formen fejler ikke noget, selvom jeg ikke har trænet i den seneste uge, men nu skal jeg også lige falde til. Vi får at se, hvad der sker, griner han.

Betragter du skiftet fra GIF Sundsvall til AGF som et stort skridt for dig?

- Ja, men mere i et bredt perspektiv. Det er første gang, at jeg flytter væk fra Sverige, og det er selvfølgelig lidt af en omstilling. Jeg har ledt efter nye sportslige udfordringer, og jeg satser også på at udvikle mig som menneske ved at være og spille i et andet land. Jeg skal først og fremmest blive en bedre målmand, og det tror jeg, at jeg har gode forudsætninger for her i AGF med den nuværende trænerstab, de faciliteter, der er, og de mange dygtige holdkammerater i truppen.

Og med en kontrakt på fem år er der grobund for en opadgående kurve. Og på sigt levere på Robin Olsen- eller Kalle Johnsson-niveau.

- Jeg er rigtig glad for at have skrevet en så lang kontrakt. Det viser, at klubben tror på mig, og det giver mig tid til at udvikle mig, siger han.

Allerede i sidste uge skrev flere danske og svenske medier, at William Eskelinen var klar til at blive AGF-spiller. Alligevel gik der en del dage, før det blev offentliggjort.

- Der er der mange forklaringer på. Klubberne skulle blive helt enige, og der spillede det selvfølgelig ind, at Sundsvall ville have en afløser for mig klar først. Da det kom på plads kunne vi så forhandle mine personlige forhold. Det tog lidt tid, men jeg har været tålmodig, har ikke ville forcere noget og er rigtig glad for at være kommet til Danmark nu, lyder det fra svenskeren, der har fået trøjenummer 30.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Mand fundet død i Aarhus Havn

Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce