Annonce
Aarhus

Ny trafikprognose varsler sammenbrud i Aarhus: Rådmand har ønsker for 16 mia. kroner

Trafikken er så tæt i Aarhus at busser har svært ved at komme fremFoto: Axel Schütt
Aarhus skal investere massivt i infrastruktur, hvis byen ikke skal bryde sammen af trafikkøer. Nye beregninger tegner et alvorligt billede af sammenbrud på alle overordnede vejforbindelser i 2035, hvis der ikke investeres massivt.

AARHUS: Dagligt holder pendlere i biler og busser i kø i kampen for at nå til og fra Aarhus, og myldretidstrafikken har efterhånden nået et mål, der ikke er acceptabel. Helt nye beregninger siger, at trafikken i Aarhus reelt bryder sammen i 2035.

Rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune Bünyamin Simsek (V) har derfor fremlagt løsningsforslag for i alt 16 mia. kroner, der vil gøre det muligt at prioritere de nødvendige investeringer.

For eksempel siger de nye prognoser, at Ringgaden og Ringvejen skal have plads til 25 procent flere biler i morgentrafikken.

Udover en udbygning af det århusianske vejsystem, er der forslag om nye letbane/BRT-etaper og en kraftig udbygning af kommunens cykelstier.

- Vi er en by i voldsom vækst. Frem til 2050 bliver vi 110.000 flere borgere i kommunen, og vi bliver et stadigt kraftigere centrum i den østjyske byregion. Det er dyrt af vokse så kraftigt, og det er vi nødt til at forberede os på allerede nu, hvis vi ikke skal blive kvalt af vores egen succes, forklarer rådmand Bünyamin Simsek.

Han præsenterede i dag på et pressemøde beregninger for den trafikale udvikling i Aarhus frem mod 2050, som Teknik og Miljø ved hjælp af en ny trafikmodel har udarbejdet. Sammen med beregningerne præsenterede han et katalog med konkrete bud på, hvad der skal til for at vende udviklingen.

Århus Stiftstidende følger op med en række artikler i løbet af tirsdagen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Annonce