Annonce
Kultur

Ny udstilling på Steno Museet: Oplev rumkapslen der fragtede den første dansker ud i rummet

Rumkasplen, der blandt andet fragtede den første dansker op i rummet, kan ses på Steno Museet fra 15. november. Foto: Axel Schütt

Århusianere kan opleve et stykke af danmarkshistorien, når rumkapslen, der fragtede den første dansker ud i rummet, gæster Steno Museet fra 15. november.

AARHUS: Den har rejst 100 millioner kilometer, og fragtet den første dansker ud i rummet.

Nu kommer den på besøg på Steno Museet.

Der er tale om rumkapslen Soyuz TMA-18M der 2. september 2015 bragte den danske astronaut Andreas Mogensen, kasaksthanske Aidyn Aimbetov og russiske Sergey Volkov til den internationale rumstation ISS.

Rumkapslen tilhører Danmarks Tekniske Museum, der efter to års intens arbejde fik den til museet i maj 2018. Nu er den så udlånt til Steno Museet:

- Det er en ikonisk museumsgenstand, og vi er meget glade for vi kan få den på udstilling, siger Andreas Kjær Dideriksen, der er formidler på Steno Museet.

Soyuz TMA-18M er særlig speciel, fordi den har fragtet den første dansker ud i rummet.

Andreas Mogensen blev 2. september 2015 sendt ud i rummet efter flere års træning. Turen op til Den Internationale Rumstation tog cirka 51 timer, og deroppe skulle han udføre en ti dage lang mission. Han tog blandt andet billeder af tordenvejr og lynfænomener som indledning til DTU Spaces ASIM-eksperiment på rumstationen.

Annonce

Værd at vide om Andreas Mogensen og rumkapslen


  • Andreas Mogensen var den første dansker nogensinde, der blev sendt ud i rummet. Han er uddannet rumfartsingeniør og har en ph.d i rumfart. Han er 42 år gammel og far til børnene Emily og Frederik.
  • Rumrejsen varede fra 2. september til 12. september 2015. Det tog cirka 51 timer at komme op til rumstationen, men væsentligt kortere tid at komme ned igen.
  • Missionen, som Andreas Mogensen var med på, havde til opgave at bytte et Soyuz-fartøj ud med et andet på rumstationen ISS. For første gang i Den Internationale Rumstations historie skal to astronauter nemlig opholde sig et helt år på rumstationen. Halvvejs i den mission er der brug for at skifte deres Soyuz-fartøj ud med et nyt, og det er derfor Andreas Mogensens rumrejse er nødvendig. Fartøjet bruges til at rejse til og fra rumstationen.
  • Rakatten blev opsendt fra verdens ældste rumhavn, der ligger på en slette i Kasakhstan. Det var også her astronauterne landede 10 dage senere.
  • Under opholdet havde Andreas Mogensen til opgave at udføre en lang række test og eksperimenter. Han skulle blandt andet lave fysiologiske eksperimenter, så forskere kan forstå, hvad der sker med astronauters kroppe i vægtløs tilstand, og han skulle teste et nyt realtids-kommunikationsudstyr.
  • ISS er Den Internationale Rumstation og det største internationale samarbejdsprojekt nogensinde mellem USA, Rusland, Japan, Canada og Europa. Rumstationen bevæger sig i kredsløb om jorden i en højde af op mod 400 kilometer og med en fart på 27.700 kilometer i timen. Det betyder, at den flyver 16 gange rundt om Jorden i døgnet. Rumstationen er lige så stor som en fodboldbane, og den har over 820 kubikmeter, hvor astronauter kan opholde sig under tryk.

Kilde: ESA og DR.

Der er plads til tre astronauter inde i rumkaplsen, og de sad alle fastspændt iført rumdragter. Foto: Axel Schütt

Behagelig temperatur i kapslen

Andreas Mogensen blev sammen med to andre astronauter sendt tilbage i et andet Soyuz-fartøj, da Soyuz TMA-18M skulle bruges til at sende nogle andre astronauter tilbage på et senere tidspunkt.

- Der findes tre af de her rumkapsler på museer i hele Europa, så vi er selvfølgelig mega glade for, at århusianerne kan få lov til at opleve den, siger Andreas Kjær Dideriksen.

Turen ud ud i rummet og tilbage har sat sine tydelige spor på rumkapslen. Blandt andet er overfladen forkullet, og det skyldes, at landingsmodulet under returrejsen skulle bremse ned fra 27.500 km/t fortæller Andreas Kjær Dideriksen.

- Det foregår blandt andet ved hjælp af luftmodstand, og det betyder, at rumkapslens yderside forkulles på grund af friktionen med luften, siger han.

Temperaturen på ydersiden af kapslen kan tåle langt over 1.000 grader, mens der inde i kapslen ikke bliver mere end cirka 25 grader.

- Men de har rumdragter på hele tiden, så de sveder en del når de kommer ud derfra, siger Andreas Kjær Dideriksen med et grin.

Udover rumkapslen, kan man også se den store hovedfaldskærm, der var næstsidste bremsemekanisme før rumkapslen landede på den kazakstanske slette efter returrejsen.

Udstillingen "Rumkapslen er landet" kan ses på Steno Museet fra 15. november 2018 til 28. april 2019.

Rumkapslen tilhører Danmarks Tekniske Museum og er udlånt til Steno Museet til slutningen af april 2019. - Vi håber selvfølgelig, at vi får lov til at låne den igen på et tidspunkt, siger Andreas Kjær Dideriksen fra Steno Museet. Foto: Axel Schütt
Her er Andreas Mogensen sammen med sine rejsekammerater. Fra venstre er det Kasakhstans Aydyn Aimbetov, den russiske Sergei Volkov og danske Andreas Mogensen. Foto: Asger Ladefoged
Hovedfaldskærmen, der sad på kapslen, er også udstillet på Steno Museet. Her ses den i aktion, da rumkapslen med blandt andet Andreas Mogensen skulle ned på jorden igen. Den er cirka 1000 kvadratmeter stor. Foto: Yuri Kochetkov
Billedet her er fra Sojuz-rakettens opsendelse i september 2015. Foto: Asger Ladefoged
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Millionindsprøjtning til århusianske daginstitutioner: 75 pædagoger kan ansættes

Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus

'Daniel fra Rigspolitiet' ville hjælpe 59-årig med banklån: Men den hoppede offeret ikke på

Annonce