Annonce
Kultur

Ny udstilling på Steno Museet: Oplev rumkapslen der fragtede den første dansker ud i rummet

Rumkasplen, der blandt andet fragtede den første dansker op i rummet, kan ses på Steno Museet fra 15. november. Foto: Axel Schütt

Århusianere kan opleve et stykke af danmarkshistorien, når rumkapslen, der fragtede den første dansker ud i rummet, gæster Steno Museet fra 15. november.

AARHUS: Den har rejst 100 millioner kilometer, og fragtet den første dansker ud i rummet.

Nu kommer den på besøg på Steno Museet.

Der er tale om rumkapslen Soyuz TMA-18M der 2. september 2015 bragte den danske astronaut Andreas Mogensen, kasaksthanske Aidyn Aimbetov og russiske Sergey Volkov til den internationale rumstation ISS.

Rumkapslen tilhører Danmarks Tekniske Museum, der efter to års intens arbejde fik den til museet i maj 2018. Nu er den så udlånt til Steno Museet:

- Det er en ikonisk museumsgenstand, og vi er meget glade for vi kan få den på udstilling, siger Andreas Kjær Dideriksen, der er formidler på Steno Museet.

Soyuz TMA-18M er særlig speciel, fordi den har fragtet den første dansker ud i rummet.

Andreas Mogensen blev 2. september 2015 sendt ud i rummet efter flere års træning. Turen op til Den Internationale Rumstation tog cirka 51 timer, og deroppe skulle han udføre en ti dage lang mission. Han tog blandt andet billeder af tordenvejr og lynfænomener som indledning til DTU Spaces ASIM-eksperiment på rumstationen.

Annonce

Værd at vide om Andreas Mogensen og rumkapslen


  • Andreas Mogensen var den første dansker nogensinde, der blev sendt ud i rummet. Han er uddannet rumfartsingeniør og har en ph.d i rumfart. Han er 42 år gammel og far til børnene Emily og Frederik.
  • Rumrejsen varede fra 2. september til 12. september 2015. Det tog cirka 51 timer at komme op til rumstationen, men væsentligt kortere tid at komme ned igen.
  • Missionen, som Andreas Mogensen var med på, havde til opgave at bytte et Soyuz-fartøj ud med et andet på rumstationen ISS. For første gang i Den Internationale Rumstations historie skal to astronauter nemlig opholde sig et helt år på rumstationen. Halvvejs i den mission er der brug for at skifte deres Soyuz-fartøj ud med et nyt, og det er derfor Andreas Mogensens rumrejse er nødvendig. Fartøjet bruges til at rejse til og fra rumstationen.
  • Rakatten blev opsendt fra verdens ældste rumhavn, der ligger på en slette i Kasakhstan. Det var også her astronauterne landede 10 dage senere.
  • Under opholdet havde Andreas Mogensen til opgave at udføre en lang række test og eksperimenter. Han skulle blandt andet lave fysiologiske eksperimenter, så forskere kan forstå, hvad der sker med astronauters kroppe i vægtløs tilstand, og han skulle teste et nyt realtids-kommunikationsudstyr.
  • ISS er Den Internationale Rumstation og det største internationale samarbejdsprojekt nogensinde mellem USA, Rusland, Japan, Canada og Europa. Rumstationen bevæger sig i kredsløb om jorden i en højde af op mod 400 kilometer og med en fart på 27.700 kilometer i timen. Det betyder, at den flyver 16 gange rundt om Jorden i døgnet. Rumstationen er lige så stor som en fodboldbane, og den har over 820 kubikmeter, hvor astronauter kan opholde sig under tryk.

Kilde: ESA og DR.

Der er plads til tre astronauter inde i rumkaplsen, og de sad alle fastspændt iført rumdragter. Foto: Axel Schütt

Behagelig temperatur i kapslen

Andreas Mogensen blev sammen med to andre astronauter sendt tilbage i et andet Soyuz-fartøj, da Soyuz TMA-18M skulle bruges til at sende nogle andre astronauter tilbage på et senere tidspunkt.

- Der findes tre af de her rumkapsler på museer i hele Europa, så vi er selvfølgelig mega glade for, at århusianerne kan få lov til at opleve den, siger Andreas Kjær Dideriksen.

Turen ud ud i rummet og tilbage har sat sine tydelige spor på rumkapslen. Blandt andet er overfladen forkullet, og det skyldes, at landingsmodulet under returrejsen skulle bremse ned fra 27.500 km/t fortæller Andreas Kjær Dideriksen.

- Det foregår blandt andet ved hjælp af luftmodstand, og det betyder, at rumkapslens yderside forkulles på grund af friktionen med luften, siger han.

Temperaturen på ydersiden af kapslen kan tåle langt over 1.000 grader, mens der inde i kapslen ikke bliver mere end cirka 25 grader.

- Men de har rumdragter på hele tiden, så de sveder en del når de kommer ud derfra, siger Andreas Kjær Dideriksen med et grin.

Udover rumkapslen, kan man også se den store hovedfaldskærm, der var næstsidste bremsemekanisme før rumkapslen landede på den kazakstanske slette efter returrejsen.

Udstillingen "Rumkapslen er landet" kan ses på Steno Museet fra 15. november 2018 til 28. april 2019.

Rumkapslen tilhører Danmarks Tekniske Museum og er udlånt til Steno Museet til slutningen af april 2019. - Vi håber selvfølgelig, at vi får lov til at låne den igen på et tidspunkt, siger Andreas Kjær Dideriksen fra Steno Museet. Foto: Axel Schütt
Her er Andreas Mogensen sammen med sine rejsekammerater. Fra venstre er det Kasakhstans Aydyn Aimbetov, den russiske Sergei Volkov og danske Andreas Mogensen. Foto: Asger Ladefoged
Hovedfaldskærmen, der sad på kapslen, er også udstillet på Steno Museet. Her ses den i aktion, da rumkapslen med blandt andet Andreas Mogensen skulle ned på jorden igen. Den er cirka 1000 kvadratmeter stor. Foto: Yuri Kochetkov
Billedet her er fra Sojuz-rakettens opsendelse i september 2015. Foto: Asger Ladefoged
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce