Annonce
Indland

Nyankomne elever sendes i klasser uden sprogundervisning

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Kommuner sender nyankomne elever direkte i almindelige klasser. Flere glemmer den basale sprogundervisning.

Over halvdelen af de danske kommuner vælger at indskrive nyankomne elever direkte i almindelige skoleklasser frem for i en modtageklasse specielt egnet til tosprogede elever.

Det viser en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Den bygger på spørgeskemaer, som 96 ud af de i alt 98 kommuner har besvaret.

Kommunerne er ifølge loven forpligtet til at give basal sprogundervisning til elever, der har behov for det, og som begynder direkte i en almindelig klasse.

Men det kniber for flere kommuner, fortæller Line Ørting-Vester, der er konsulent ved EVA.

- Vores undersøgelse viser, at der ved direkte indskrivning er stor risiko for, at nyankomne elever kommer til at deltage i undervisningen uden at modtage den sprogstøtte, de har brug for.

- Det kan medføre, at der sidder nogle elever med begrænsede muligheder for at deltage. Og de får derfor heller ikke det optimale ud af undervisningen, siger hun.

Nyankomne elever defineres i rapporten som tosprogede børn og unge i alderen 5 til 18 år, der ikke har de sproglige forudsætninger for at indgå i almindelig undervisning i folkeskolen.

Danmarks Lærerforening er bekymret for, om alle kommuner giver de nyankomne børn den sproglige støtte, de har ret til.

- Selvfølgelig er det godt at være sammen med danske klassekammerater og lære et dagligdags-dansk, men for at få det faglige sprog skal der mere hjælp til.

- Jeg er meget betænkelig ved, om kommunerne sikrer den sprogstøtte, som tosprogede elever har brug for ved direkte indskrivning, siger Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening.

33 procent af kommunerne svarer i undersøgelsen, at de oplever det som en udfordring, at der ikke er nok klarhed om lovgivningen for at indskrive nyankomne elever i almindelige klasser.

Netop derfor mener Dorte Lange, at næste skridt er, at loven gøres tydeligere på området, så ingen er i tvivl.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Elever på nedskæringstruet gymnasium strejker: Vi håber, at de kan se, at det er forkert

Læserbrev

Læserbrev: Østjyderne taber på regeringens manglende ambitioner for infrastrukturen

Trængselsproblemerne på det østjyske vejnet er til at tage og føle på. For østjyderne betyder det, at køkørsel dagligt frarøver dem tid, som kunne have brugt meget bedre med familien eller på arbejdet. For de østjyske virksomheder skader trængselsproblemerne mulighederne for at skabe vækst – tid er, som bekendt, penge. Det er med andre ord en fuldstændig uholdbar situation. Både for østjyderne og de østjyske virksomheder, men også for samfundet i sin helhed, fordi vi går glip af vækst og arbejdspladser. Køkørslen koster nemlig et samfundsøkonomisk tab på over 20 milliarder kroner om året. Penge, der kunne have været brugt til vores fælles velfærd og på en fortsat ambitiøs grøn omstilling. Der er behov for en ambitiøs infrastrukturplan, som kan sætte ind, der hvor trængselsproblemerne er størst. Et behov, som altid har haft høj prioritet i Venstre. Sidste år var vi med til at lande en ambitiøs infrastrukturaftale, og i Østjylland bragte aftalen gode nyheder. For med planen skulle E45 udvides både på strækningen mellem Aarhus S og Aarhus N med anlægsstart allerede i 2021 og på strækningen mellem Vejle og Skanderborg S med anlægsstart i 2023. Dertil kom kapacitetsforbedringer på rute 26 og udbygning af rute 15 og en enighed blandt aftaleparterne om at prioritere en fortsat udbygning af E45 fra Aarhus og op mod Randers i en kommende flerårig plan. Samlet set et løft af infrastrukturen i Østjylland på 6,3 milliarder kroner. Ja, faktisk kunne vi næsten ikke få armene ned. Men lykken var kortvarig. Under valgkampen måtte man forstå på Socialdemokratiet, at også de havde store ambitioner om at investere i infrastrukturen. Der var nærmest ingen grænser for, hvor mange vejprojekter, som skulle igangsættes, og det kunne kun gå for langsomt. Derfor må det også undre de østjyske vælgere, at regeringen - med transportminister Benny Engelbrecht i spidsen - i sommer besluttede at skrotte den infrastrukturaftale, som den tidligere regering forhandlede på plads. Man fandt fra regeringens side, at der var behov for at starte helt forfra med et såkaldt blankt kanvas. Og blankt er det til stadighed. Nu er der gået et halvt år, og der er endnu ikke indkaldt til forhandlinger. Transportministeren vil end ikke sætte noget konkret tidsperspektiv for, hvornår forhandlinger skal gå i gang. I værste fald skal vi helt frem i 2022. Det er dybt problematisk, at regeringen hænger i bremsen. Der er store infrastrukturelle udfordringer nu og her, og der er behov for investeringer nu. Vi kan ikke vente til 2021, 2022 eller senere. Så kære regering, lad os nu komme i gang med forhandlingerne, så vi kan få de nødvendige investeringer på plads.

Aarhus

Ransagning af bil førte politiet til skunklaboratorium: 100 ulovlige planter beslaglagt

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce