Annonce
Aarhus

Nydansker kunne ikke få arbejde: Nu har 25-årige Nour startet egen klinik

Allerede da Nour Al-Hatto blev færdig med kosmetologskolen i 2015, begyndte hun at drømme om selv at starte en klinik op. Foto: Kim Haugaard

Efter flere år uden held med at søge arbejde, tog Nour Al-Hatto sagen i egen hånd. Hun ved godt, at sproget og etniciteten til tider kan spænde ben for hende, men hun tror på, at Jægergårdsgade har brug for et nyt pust. En anderledes og luksuriøs kosmetologklinik og så lidt mørkere hud.

AARHUS: Jægergårdsgade summer for det meste af liv. Cafeer, nichebutikker, flagkæder og glade gæster. Midt på gaden er en ny, lille butik ved at se dagens lys. Clinique Nour hedder den og er en kosmetologklinik. Ejeren, der selv har lagt navn til klinikken, hedder Nour Al-Hatto, er 25 år og bor i Brabrand med sin mand og to børn børn på tre og syv år.

Det lidt eksotiske navn er palæstinensisk, men selv er Nour født i Kuwait, hvor hun sammen med sin familie flygtede fra som niårig i 2001. Siden har hun været igennem det danske skolesystem, gået på handelsskole og læst nogle enkeltfag fra HF derhjemme, mens hun har studeret på kosmetologskolen.

Men det er ikke lige enkelt at få det hele til at gå op, når man har børn og skal få en hverdag som fuldtidsstuderende til at gå op.

- Man skal selv betale for at gå på kosmetologskolen, og med børn og et fuldt skema havde jeg ikke tid til at arbejde ved siden af for at tjene penge. Man får heller ikke SU på studiet, så i stedet kunne jeg læse nogle enkeltfag på HF ved siden af, og så kunne det bedre gå op rent økonomisk, fortæller Nour Al-Hatto.

Da hun blev færdig som kosmetolog i 2015 begyndte hun at søge jobs. Men det gav ikke lige umiddelbart pote, og det er der flere grunde til, hvis man spørger Nour.

- Jeg ved ikke, om det er mig, der ikke har skrevet den rigtige ansøgning. Men jeg tror godt, at sproget kan spille en rolle. Hvis jeg går ind og ansøger i en klinik, så tror jeg hellere, de vil have en dansker end en udlænding. Da vi var færdige på kosmetologskolen, fik 90 procent af danskerne job. Men dem, der var udlændinge, de var tilbage, selvom de har dansk statsborgerskab eller er født her. Tit handler det jo bare om udseendet, siger Nour Al-Hatto.

Annonce
Den 25-årige kosmetolog har brugt lang tid på at indrette klinikken. Hun vil nemlig gerne, at den skal skille sig lidt ud. Foto: Kim Haugaard

Hvis jeg går ind og ansøger i en klinik, så tror jeg hellere, de vil have en dansker end en udlænding. Da vi var færdige på kosmetologskolen, fik 90 procent af danskerne job. Men dem, der var udlændinge, de var tilbage, selvom de har dansk statsborgerskab eller er født her. Tit handler det jo bare om udseendet.

Nour Al-Hatto, ejer af Clinique Nour

Det rette sted

Derfor gik der heller ikke længe, før drømmen om at starte sin egen klinik begyndte at spire for den 25-årige palæstinenser.

- Jeg har altid gået op i mig selv, makeup og behandlinger. Jeg synes bare aldrig jeg fandt et sted selv, hvor jeg kunne få det, jeg ville have.

Men hun ville ikke starte en klinik for enhver pris. Nej, stedet skulle være det helt rigtige.

- Jeg gik meget op i at få en god placering, men der var ikke nogle lokaler til salg i Jægergårdsgade. Derfor gik jeg rundt til alle butikkerne og spurgte dem, om de havde tænkt sig at lukke. Jeg fik at vide, at den nuværende kosmetolog overvejede at lukke, så jeg var lidt fræk og ringede til ham hver dag og pressede på. Til sidst tror jeg han blev træt af mig, og så gav han efter, siger Nour Al-Hatto med et smil.

Da hun havde fået lokalerne på plads, tog hun rundt og besøgte andre steder for at få lidt inspiration. Og for at kunne lave en anderledes klinik, der ikke er som alle andre.

- Jeg gik til alle klinikker i Aarhus bare for at kigge på, hvordan de har indrettet sig. Jeg har ikke været nogle steder, hvor der har været dyre lamper og luksus, som jeg har her. Den her klinik har jeg lavet i min egen stil, og jeg synes, den skiller sig lidt ud, siger kosmetologen. Lidt selvtillid fornemmer man.

Pengene til klinikken har hun selv været med til at spare op, og så har hun brugt sine kontakter flittigt. Nours mand er gulvmontør, hendes bror er elektriker og moren er designarkitekt, og de har alle bidraget med deres hjælp i den nye klinik. Hjemmesiden cliniquenour har hun også fået hjælp til, for det er vigtigt, at der ikke er stavefejl.

Flere farver i Jægergårdsgade

1. september var den officielle åbningsdag med kaffe på kanden og gode rabatter. Men hvordan mon det kommer til at gå den nye pige i klassen på Jægergårdsgade.

- Jeg ved det ikke. Nogle gange er jeg bange og tænker 'Hvad i alverden er det, jeg har gang i?'. Men jeg tror, det kommer til at gå godt. Jeg har min familie omkring mig.

Og selvom huden er en smule mørkere end de flestes i området, så har den unge kosmetolog mødt interesse fra folk omkring hende indtil videre.

- Jeg håber, folk er åbne overfor mig. Min forhandler, som bor lige på hjørnet, siger, at man i gaden vil mærke, at der kommer noget nyt, for der er ikke mange udlændinge her. Jeg tror, jeg er den eneste mørkhudede, man møder i Jægergårdsgade, siger hun med et stort grin og fortsætter så:

- Men jeg synes, folk er meget søde. Der kommer altid nogen forbi og siger hej. Jeg tror alle i Istedgade kender mig nu. Og jeg føler mig virkelig tryg, når jeg kommer her. Men altså. Hver aften, ligger jeg da og tænker: 'Har jeg gjort det rigtige?' Vi må se på det om et år, afslutter hun med et smil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Psykolog om efterladte børn: De vil føle sig fortabt

Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

Aarhus

Efter 15 timer: Stadig ingen spor af forældre til efterladte småbørn

Annonce