Annonce
Indland

Nye Borgerlige giver massive skattelettelser på Nordsjælland - borgerne i udkanten betaler

Pernille Vermund i debatten mod Kristian Thulesen Dahl i Aabenraa: - Vi hænger bedst sammen, hvis vi får lov at bestemme over flere af vores penge selv. Magten tilbage til danskerne, magten tilbage til de nære samfund og pengene skal følge med. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Nye Borgerliges skattepolitik kommer til at ramme borgere i udkanten, viser beregning fra AE. Ifølge Pernille Vermund er det dog et skævt billede at partiets politik. - Kun udlændinge og danskere, der ikke gider at arbejde, bliver ringere stillet, siger hun.

Hvis Nye Borgerlige får gennemført sin skattepolitik, vil en gennemsnitsborger i Gentofte have over 50.000 kroner mere til sig selv om året. Til gengæld vil en gennemsnitsborger på Langeland skulle aflevere knap 5000 kroner til statskassen.

I 28 ud af landets 98 kommuner gælder det, at Nye Borgerliges skattepolitik vil komme til at koste borgerne penge - det er kommuner på Fyn, Syd- og Vestsjælland, Nordjylland, Sønderjylland, Københavns vestegn og ø-kommuner.

Alle de 13 kommuner, hvor borgerne vil få en gevinst på 10.000 kroner eller mere, ligger på Nordsjælland eller hovedstadsområdet. De tre kommuner, hvor borgerne scorer den højeste gevinst er Rudersdal, Hørsholm og Gentofte.

Det viser beregninger, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har lavet.

- Nye Borgerliges politik overtrumfer alt i forhold til, hvordan den flytter penge til de rige. Vi skal tilbage til halvfjerdsernes Glistrup for at finde noget lige så asocialt. Deres økonomiske politik er mindst lige så ekstrem som udlændingepolitikken. Almindelige mennesker skal de vide, hvad de får med i købet, siger direktør i AE, Lars Andersen.

Han mener, at Nye Borgerliges skattepolitik vil øge polariseringen mellem land og by.

- Den geografiske ubalance er et kæmpe problem. Kommuner, der kæmper med at få gang i udviklingen, vil blive drænet for ressourcer, mens borgerne i de velstillede kommuner får tilført ressourcer, siger han.

Annonce

Disse 15 kommuner tjener mest på Nye Borgerliges skattepolitik

Gevinst i kroner for en gennemsnitlig borger i kommunen:

1. Gentofte: 53.500

2. Hørsholm: 47.500

3. Rudersdal: 44.900

4. Lyngby-Tårbæk: 27.100

5. Furesø: 20.600

6. Allerød: 20.600

7. Dragør: 20.000

8. Frederiksberg: 15.700

9. Fredensborg: 15.100

10. Solrød: 13.500

11. Hillerød: 11.300

12. Roskilde: 10.500

13. Egedal: 10.500

14. Gladsaxe: 9800

15. Vallensbæk: 9800

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråds Skattemodel på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. Beløbene er opgjort i 2019-niveau med udgangspunkt i skattereglerne i 2025.

For stort fokus på lighed

AE's beregninger af Nye Borgerliges skattepolitik er bl.a baseret på, at partiet vil fjerne topskatten, sænke skatten på aktieindkomster og fjerne det grundlæggende fradrag i skatten for alle borgere - altså det der gør, at man i dag først begynder at betale skat af sin løn, når den kommer over 54.000 kroner.

Beregningerne tager ikke højde for, at Nye Borgerlige også vil fjerne afgifter på biler, arv, el, olie, alkohol og chokolade f.eks. Eller at Nye Borgerlige helt vil droppe selskabsskatten.

Det får cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen til at kalde regnestykket for selektivt - han fremhæver at afgiftslettelserne vil gøre biler billigere, så der bliver lettere og mere attraktivt at bo i yderområderne, og at lavere aktie- og selskabsskat vil øge virksomhedernes investeringer i vækst og produktivitet.

Derudover kalder han AE's beregninger for "fair".

- Jeg mener, AE har for stort fokus på fordeling og lighed. Det har de altid haft. Derfor har jeg bare siddet og ventet på, at de ville komme med denne beregning, men den er helt legitim, siger Mads Lundby Hansen, der har stor ros til overs for Nye Borgerliges skattepolitik, som han vurderer er den mest ambitiøse i dansk politik og vil skabe markant højere velstand og beskæftigelse.

- Fordelene i Nye Borgerliges skatteplan opvejer ulemperne. Det kommer selvfølgelig til at ramme især personer på overførselsindkomster, når partiet fjerner personfradraget, men overordnet trækker det i den rigtige retning. Vi har også relativt høje overførselsindkomster, siger Mads Lundby Hansen.

En halv, forudindtaget sandhed

Pernille Vermund mener, at AE's beregninger ikke bare leverer en halv sandhed, men forudindtaget halv sandhed fordi, den kun beskæftiger sig med konsekvenser for skatten på personindkomst.

- Når man ikke medregner den del af vores politik, som gavner de mennesker, der har færrest penge, mest, ender det med at blive en meget biased sandhed. De har ikke afgiftslettelser på el, chokolade, alkohol f.eks. med, som ikke bare betyder, at forbrugerne skal bruge færre penge, men også at butikker vil blomstre op fordi, grænsehandlen vil blive mindsket. Det er tendentiøst og åbenlyst lavet med det formål at få os til af fremstå, som om vi blot vil en del af landet det godt.

- Men vil afgiftslettelser ændre afgørende på det samlede billede? Borgerne i Nordsjælland, der får de store skattelettelser, får jo også del i den gevinst?

- Samlet set vil alle vores afgiftslettelser give et beløb til alle på cirka 6000 kroner om året. Det er ret mange penge. Selv om det ikke er mange tusind kroner om måneden, er det en væsentlig del af ens rådighedsbeløb, hvis man er lavtlønnet. Hvis man er loaded er man ligeglad med, at der en afgift på 10 kroner for en flaske vin - for os andre betyder det noget.

- Men det vender vel ikke billedet så meget, at der ikke stadig er væsentligt forskel på, om man slipper over 50.000 kroner billigere i skat i Gentofte eller om man skal betale knap 5000 mere på Langeland?

- Jo, fordi tager man hele vores politik, er der kun to grupper, der får det ringere: Udlændinge, der ikke forsørger sig selv eller begår kriminalitet, og raske og rørige danskere, der ikke vil arbejde. Alle andre, også syge og lavtlønnede, vil få flere penge mellem hænderne. Det er et specifikt mål for os. Derfor er jeg lidt træt af, at AE kun fokuserer på et hjørne af vores politik. Men ja, jo mere man arbejder, jo flere penge får man mellem hænderne.

Typisk venstrefløjsargument

- Tænker du, at der bor relativt flere udlændinge og danskere, der ikke gider at arbejde, på Langeland og Lolland, og det er derfor, de ligger i den tunge ende i beregningerne?

- Jeg ved ikke, om der bor flere folk, der ikke gider at arbejde, men de mennesker, der bor i de områder, som modtager høj udligning, vil få flere penge mellem hænderne, hvis de er syge. Hvis de bare undlader at arbejde, vil de få færre penge.

- Hvorfor skal de rigeste borgere have de største skattelettelser, mens de lave indkomster bliver ramt relativt hårdere, når I fjerner personfradraget?

- Vi indfører i stedet et udvidet beskæftigelsesfradrag, så det kun er dem, der ikke vil bestille noget, der får det ringere.

- Det svarer ikke på, hvorfor dem med høje indkomster, får relativt større skattelettelser, som er konsekvensen, når man fjerner topskatten?

- Når man fjerner topskatten er det stadig sådan, at dem, der tjener mest, lægger en væsentlig større sum i statskassen, end hvis man tjener mindre. Vi fjerner topskatten, fordi den er væksthæmmende. Vi vil gerne forenkle skattesystemet og fjerne de skatter og afgifter, der hæmmer vores vækst mest.

- AE siger, at vi skal tilbage til Glistrup for at finde en økonomisk politik, der går længere. Har de ret?

- Nej, det er helt pjattet. Et typisk venstrefløjsargument. Vi vil stadig have det syvende højeste skattetryk i OECD. Det vil stadig være højere end i Norge, Holland og Tyskland. Det vil være på niveau med det vi havde under Anker Jørgensen. Ingen vil vel sige, at han var socialt uansvarlig.

Disse 15 kommuner taber mest på Nye Borgerliges skattepolitik

Tab i kroner for en gennemsnitlig borger i kommunen:

1. Langeland: 4800

2. Lolland: 4000

3. Guldborgsund: 2600

4. Odsherred: 2500

5. Vesthimmerlands: 2300

6. Bornholm: 2200

7. Norddjurs: 1900

8. Brønderslev: 1500

9. Læsø: 1500

10. Nyborg: 1500

11. Faaborg-Midtfyn: 1400

12. Morsø: 1100

13. Ærø: 900

14. Frederikshavn: 700

15. Assens: 700

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråds Skattemodel på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. Beløbene er opgjort i 2019-niveau med udgangspunkt i skattereglerne i 2025.

Nye Borgerliges skattepolitik

Arbejderbevægelsens Erhvervsråds beregninger på Nye Borgerliges skattepolitiks konsekvenser for personindkomst er baseret på:

Afskaffelse topskatten

Afskaffelse af personfradraget

Flad skat på aktieindkomst på 25 procent

Afskaffelse af arbejdsmarkedsbidrag

Udvidelse af beskæftigelsesfradraget og ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere

Afskaffelse af grøn check

Derudover vil Nye Borgerlige fjerne selskabsskatten, registreringsafgiften, arveafgiften og afgifter på el, gas, olie, alkohol, chokolade og andre forbrugsvarer.

Kilde: Nye Borgerlige og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Gaslugt fra restaurant: Politi og brandvæsen rykket talstærkt ud til Jægergårdsgade

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce