Annonce
Kultur

Nye brudstykker af egnens historie

"I Godt Selskab" indeholder i år blandt andet historien om Herdis Nørgaard Sørensen, der fyldte 100 tidligere i år, og som hele livet har været aktiv i DUI Leg & Virke. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Den 26. udgave af "I Godt Selskab" er i handelen.

Lokal opbakning

- Lige siden starten i 1994 har vi beholdt den oprindelige idé med heftet og stykket indholdet sammen af livet på Odderegnen før og nu. Vi har både nogle faste skribenter og hvert år også nye fortællere. Hvad angår læsere kommer der heldigvis også nye til, fortæller museumsinspektør Eva Schmidt, der også har noteret sig, at "I Godt Selskab" i dag er blevet en ting, som både foreninger, organisationer og lokale virksomheder bakker op om. Blandt andet ved forudbestille årsskriftet.

Heftet kan købes på Odder Museum, som også har en del af de tidligere årgange, samt i flere forretninger i kommunen. Prisen er 160 kroner.

Annonce
organist i Odder Sognekirke, Jonatan Kagan fortæller i dette års udgave af "I Godt Selskab" om sin opvækst i en kibbutz. Foto: Lars Juul

ODDER: I godt selskab kan man ikke komme for tit, og nu er muligheden her igen.

For 26. år i træk har museet og lokalhistorisk arkiv udgivet magasinet "I Godt Selskab - om livet i Hads Herred før og nu".

Som altid rummer det 104 sider lange årsskrift artikler om fortid og nutid i og omkring Odder. Af artikler kan i år nævnes historien om Odders helt egen Mads Skjern, nemlig manufakturhandler P.W. Christensen, der havde en stor butik på Torvet.
Forfatterne til "I godt Selskab" fortæller også om Herdis Nørgaard Sørensen, der i 2019 fyldte 100 år, og som i hele sit liv har været aktiv i DUI Leg & Virke.
I år er der også et par "grønne artikler", der fortæller historierne bag kirkegården i Gylling og et husmandssted i Oldrup.
Af fortællinger om nyere begivenheder i Odder kan nævnes Jonatan Kagan, der er er jøde, men som besidder et indgående kendskab til den danske salmeskat.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Annonce