Annonce
Aarhus

Nye danske lokomotiver rykker tættere på: Rambøll får stor opgave i Fredericia

Rambøll skal for DSB projektere ombygning og nybygning af togværksteder i Fredericia, København og Aarhus for 180 millioner kroner frem mod 2025. I disse år kommer nye lokomotiver og vogne til Danmark. De skal klargøres og vedligeholdes på værkstederne. PR-foto: Rambøll
Ingeniør- og rådgivningsvirksomheden projekterer nye og ombyggede togværksteder i Fredericia, Aarhus og København. En opgave til 180 millioner kroner.

Fredericia: DSB indkøber frem mod år 2030 en meget stor flåde af nye, eldrevne tog til afløsning af de gamle IC3 og de skandaleramte IC4, der må skrottes før tid.

I den forbindelse bygger og ombygger DSB også værksteder - blandt andet i Fredericia - til at vedligeholde og reparere lokomotiver, togsæt og vogne i takt med, de kommer til landet.

- DSB har valgt Rambøll som rådgiver til at varetage al projektering af tre nye værkstedshaller, skriver ingeniør- og rådgivningsvirksomheden i en pressemeddelelse:

- Vi er stolte af at blive valgt som rådgiver på et så stort projekt, som er det første af sin slags i Danmark. Der er i den grad tale om et multidisciplinært projekt med mange grænseflader, hvor alle vores kompetencer inden for byggeri og baneområdet skal i spil.

Annonce

Globalt firma

- Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivningsvirksomhed grundlagt i Danmark i 1945, skriver koncernen i pressemeddelelsen om DSB-ordren:

- I dag beskæftiger Rambøll 15.000 medarbejdere på 300 kontorer i 35 lande.

- Rambøll rådgiver inden for byggeri, transport, byudvikling, vand, miljø og sundhed, energi og management consulting.

Opgave med energivinkel

- Desuden er der mange interessenter i projektet, hvilket stiller store krav til ledelse og koordinering, udtaler Søren Brøndum, executive director i Rambølls byggeridivision.

Med i projektet er også arkitektfirmaet Gottlieb Paludan og den engelske rådgiver Mott Macdonald - underrådgiver til Rambøll.

- I DSB har vi en ambition om at nedbringe vores energiforbrug med 50 procent inden 2030, og de nye mere klimavenlige værksteder bliver et vigtigt værktøj til at nå dette mål, forklarer Jürgen Müller, direktør for strategi og togmateriel i DSB:

- Også her vil Rambøll kunne bidrage med den rigtige viden.

Ordre på 180 mio. kr.

Værkstederne opføres i København, Aarhus og Fredericia og udgør tilsammen godt 40.000 kvadratmeter.

Opgaven, der nu er lagt i hænderne på Rambøll, har en værdi af 180 millioner kroner. I Fredericia udvides de eksisterende DSB-værksteder på banearealet nedenfor Egumvej. Udvidelsen er færdig i 2023.

I København bliver der tale om nybyggeri på banearealet ved de gamle værkstedshaller på Otto Busses Vej tæt på Dybbølsbro Station. De er klar i 2024. I Aarhus bygges der frem mod 2025 fra grunden ved Årslev vest for byen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce