Annonce
Østjylland

Nye køreplaner skal skabe balance: Lige muligheder for hele oplandet

Midttrafik har sendt de kommende busplaner i høring frem til 22. januar. Listen viser de ruter, der ændres, men ikke de ruter, der udgår, som eksempelvis bybusrute 10 og 11, der bliver erstattet af en opgraderet rute 231. Arkivfoto: Annelene Petersen
Midttrafiks ændringer i køreplanerne handler om at skabe en balanceret betjening, så der bliver lige muligheder for at komme fra opland til by.

Randers: Janni Hansen fra Helstrup er en af de bekymrede borgere, der på nært hold kommer til at opleve konsekvenserne af Midttrafiks ændrede køreplaner, der træder i kraft i slutningen af juni måned.

Ole Sørensen, planchef i Midttrafik, forstår godt Janni Hansens bekymring, og forklarer, at ændringerne af rute 73 er en del af en større plan for området.

- Vi har opgraderet på rute 231 fra Langå til Randers og sparet på bybustrafikken i stedet, hvilket betyder, at rute 231 kommer til at erstatte bybustrafikken til og fra Hornbæk, siger han.

Ændringerne af ruterne er en del af en større, bunden opgave, som Midttrafik har fået, og den er blevet behandlet politisk af flere omgange.

Et af hovedformålene med ændringerne er, ifølge Ole Sørensen, at få skabt en balanceret betjening, så der bliver mere lige muligheder for at komme fra oplandet ind til byen.

- Der har været skævheder før, og vi har sammen med Randers Kommune kigget på serviceniveauet fra oplandet til Randers, siger planchefen og fortæller, at der blandt er set på linjeføringer og frekvens.

Der er høringsperiode på ændringerne fra 8. -22. januar, og Ole Sørensen opfordrer til, at man kommer med input, men han kan ikke garantere, at kommentarerne fører til store ændringer.

- De input, vi får, kan føre til justeringer, men linjeføringer og betjeningsniveauet er på plads, siger han og tilføjer, at det altid er en udfordring, når der skal ske ændringer.

- Det er altid en problemstilling, når vi skal kigge på, hvad der gavner de mange, for det betyder også, at forbedringer for mange altid vil føre til forringelser for andre, siger Ole Sørensen.

Annonce

Høringskøreplaner

1A: Platanvej-Jennumparken-Busterminalen-Vorup/Kristrup-Paderup

2A: Nordskellet-Kærsmindeparken-Busterminalen-Sygehuset-Dronningborg

3: Nordskellet-Helsted-Kærsmindeparken-Busterminalen-Kristrup-Romalt

4: Platanvej-Mølleparken-Busterminalen-Vorup-Haslund

12: Busterminalen - Sygehuset - Heimdalsvej - Helsted - Rytterskolen - Borup

13: Svejstrup - Bjerregrav St. - Råsted - Bjergby - Borup - Skelvangen - Vestervangskolen

14: Busterminalen - Udbyhøjvej - Rismølleskolen - Tjærby - Gimming - Lem

15: Busterminalen - Kristrup - Romalt - Paderup - Stånum - Brusgård

16: Busterminalen - Århusvej - Frederiksdalvej - Sdr. Borup - Brusgård - Ølst - Sdr. Borup - Haslund - Vorup - Busterminalen

17: Tirsdalens Skole - Søndermarksskolen - Tebbestrup

18: Albæk-Tjærby-Busterminalen-Vorup-Tebbestrup

21: Blommevej - Jomfruløkken - Hadsundvej - Busterminalen

62: Viborg - Ørum - Randers

73: Randers - Bjerringbro - Silkeborg

117: Aarhus - Hadsten - Langå

118: Aarhus - Randers

221: Randers - Voldum - Søby (- Hornslet)

223: Randers - Hammel - Silkeborg

230: Randers - Fårup - Hobro

231: Randers - Stevnstrup - Langå

232: Flexbus Randers-Helstrup-Øster Velling

235: Randers - Spentrup - Mariager

236: Flexbus Udbyneder-Råby-Dalbyover-Enslev-Kærby-Randers

237: Randers - Gjerlev - Havndal - Hadsund

238: Randers Nord - (Mellerup) - Tvede - Øster Tørslev - Udbyhøj

918X: Aarhus - Randers - Hadsund

928X: Holstebro - Viborg - Randers

Her ses linjeføringen af de nye lokalruter. Yderligere info findes på randerstrafik.dk Grafik: Midttrafik
På kortet ses linjeføringen af de nye busruter. Yderligere info kan se på randerstrafik.dk. Grafik: Midttrafik
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Balanceplan - vi skal værne om de svageste

90 millioner kroner. Så meget står socialområdet til at skulle spare i den balanceplan, som rådmand Kristian Würtz (S) har fremlagt for byrådets partier. Det er besparelser, der vil gå umådeligt hårdt ud over vores svageste borgere. I skrivende stund foregår der politiske forhandlinger om planen. Jeg håber inderligt, at byrådets partier når til fornuft og i fællesskab finder frem til en løsning, så det ikke går så voldsomt ud over de af vores medborgere, der har det allersværest. For at give et eksempel står kommunens botilbud til at skulle spare 13 millioner kroner på driften, hvis balanceplanen gennemføres. Og det er vel at mærke i en sektor, der i forvejen er urimeligt hårdt presset. Vi risikerer, at det får fatale konsekvenser for vores medborgere med mentale lidelser eller fysiske handicap. For slet ikke at tale om personalet, der hver dag kæmper for at få enderne til at hænge sammen. Vilkårene for at udføre deres arbejde bliver kun svækket, hvis vi skærer ned på et tidspunkt, hvor der snarere er brug for flere investeringer frem for færre. Hvad med en fælles løsning? I en kommune som Aarhus bør det være en førsteprioritet, at vi værner om vores socialt udsatte borgere, hvad enten det er borgere med et fysisk handicap, en psykisk lidelse, misbrugsproblemer eller noget helt fjerde. Vores sociale sikkerhedsnet, som vi normalt sætter en dyd i at værne om, kommer simpelthen til at slå revner, hvis balanceplanen gennemføres med alle de besparelser, som er fremlagt. Men selvfølgelig nytter det ikke at fremsætte en klagesang uden at være villig til at finde pengene. For budgetterne på socialområdet er presset. Det skyldes betydelige merudgifter i hele den sociale sektor, fordi flere af vores medborgere har haft brug for hjælp, end forvaltningen havde forudset. Desværre er det en tendens i vores samfund, der vidner om, at flere og flere mennesker har brug for en hjælpende hånd i tilværelsen. Det er en stærkt bekymrende udvikling, som vi bliver nødt til at tage hånd om politisk. Derfor kunne det klæde byrådets partier at tage udviklingen på socialområdet alvorligt. Der er brug for, at alle hjælper til, så Aarhus Kommune ikke ender i socialpolitisk armod. Derfor opfordrer jeg politikerne til at gå til forhandlingerne med reelle forslag til, hvor pengene skal findes. For eksempel ville det være forbilledligt, hvis alle magistratsafdelinger bidrog til at sænke sparekravet på socialområdet. Det er en uvant adfærd, men ikke desto mindre nødvendigt, taget den krisesituation, vi befinder os i på det sociale område, i betragtning. Det ville klæde systemet at handle solidarisk frem for at holde fast i en silotankegang – særligt når det er vores svageste borgere, der står for skud. Jeg håber, politikerne er villige til at lytte til budskaberne fra tirsdagens demonstration, hvor flere af byens sociale og faglige organisationer i fællesskab forsøgte at gøre dem opmærksom på, at der er behov for en værdig balance i planen.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus For abonnenter

Eksperter om Michelin-uddeling: Aarhus bør være særligt skuffet

Annonce