Annonce
Indland

Nye lufthavne i Grønland bliver realitet trods politisk strid

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Trods politisk uro har Munck Gruppen og Kalaallit Airports underskrevet kontrakt om internationale lufthavne.

Aftalen om et kæmpe byggeprojekt med to nye internationale lufthavne i Grønland er blevet underskrevet tirsdag eftermiddag.

Det bekræfter administrerende direktør hos Grønlands statsejede lufthavne, Kalaallit Airports, Peter Wistoft, over for Ritzau.

Aftalen er indgået mellem Kalaallit Airports og det danske konsortium Munck Gruppen.

- Kontrakterne ligger inden for de økonomiske og tidsmæssige rammer, der er præsenteret og planlagt fra den danske stat og det grønlandske selvstyre, så banerne er klar i 2023, siger Peter Wistoft.

I første omgang var det meningen, at underskriftsceremonien skulle foregå på grønlandsk jord, men efter politisk uro blev seancen rykket til København hos parternes juridiske rådgivere, Plesner, hvor pressen ikke havde adgang.

Ifølge Peter Wistoft var urolighederne ikke noget, der påvirkede underskriftsceremonien, andet end det var et "small talk"-emne. Mødet, der varede nogle timer, var "stille og roligt".

- Det har ikke påvirket vores arbejde, fordi vi agerer ud fra den gældende lovgivning, der bemyndiger os til at anlægge banerne og udføre arbejdet, siger Peter Wistoft.

Den politiske uro skyldes blandt andet, at et flertal i det grønlandske Finans-og Skatteudvalg har forlangt, at underskrivelsen af aftalen med Munck Gruppen blev stoppet.

Udvalgene har ifølge det grønlandske medie Sermitsiaq.AG kritiseret lufthavnene for ikke at være godt nok finansieret, og at projektet vil blive dyrere, end det er anslået.

Dertil har seks ud af ti medlemmer af Inatsisartut (landstinget, red.) samt et medlem af Naalakkersuisut (regeringen, red.) erklæret, at de ikke længere har tillid til formand Kim Kielsen og kræver, at han træder tilbage som formand for Naalakkersuisut.

Tirsdag eftermiddag grønlandsk tid har Kim Kielsen selv oplyst, at han fortsætter som partiformand og regeringschef trods kritikken. Men også at han ikke genopstiller ved næste landsmøde.

Anlæggelsen af de to nye lufthavne, der skal kunne modtage oversøiske fly, ventes at løbe op i mindst 3,5 milliarder kroner.

Heraf har den danske stat betalt 700 millioner kroner og lånt yderligere 900 millioner til projektet på favorable vilkår.

De to nye lufthavne, der skal booste Grønlands turisme med direkte fly til blandt andet nordamerikanske destinationer, skal stå klar ved udgangen af 2023.

Lufthavnene skal ligge i henholdsvis Nuuk og Ilulissat.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce