Annonce
Aarhus

Fiskehandlere stærkt utilfredse med nye p-regler: Det bliver svært for vores kunder

Anders Højgaard og Søren Clausen er bange for, at deres kunder ikke kan finde en parkeringsplads, efter der er kommet nye parkeringsregler på havnen. Foto: Jens Thaysen
Aarhus Kommunen nedlægger parkeringspladser på fiskerihavnen og ensretter reglerne.

AARHUS: Der er nye regler for parkering på vej på Fiskerivej. De skal gøre det mere overskueligt for bilisterne at slippe af med bilen og sikrere for cyklisterne at færdes på vejen. Havnens to fiskehandlere er ikke begejstrede for, at der samtidig nedlægges parkeringspladser.

- Der har været en blanding af én, tre og otte timers parkering. Især otte timers pladserne tiltrak folk, der ikke nødvendigvis havde et ærinde på havnen. Nord for mobilantennemasten har der været fri parkering. Fremover bliver der indført en tretimers parkeringszone i hele området, fortæller Søren Clausen, der er fuldmægtig i Sport og Fritid ved Aarhus Kommune.

Det er de to fiskehandlere på havnen mildt sagt ikke glade for.

- Det er helt håbløst. Det, vores kunder har brug for, er én eller en halv times-parkering, fortæller fiskehandler Anders Højgaard fra Havnens Fiskehus.

Fiskehandler Søren Clausen fra Clausens Fiskehandel (ikke at forveksle med kommunens Søren Clausen) er enig.

- De pladser bliver optaget af lystsejlere, der sidder nede i deres både, og af kunderne på varmestuen. Allerede i dag holder biler hele dagen der, hvor man må parkere én time. Hvor skal de 600 kunder, vi har en fredag, nu parkere deres biler?, spørger fiskehandler Søren Clausen.

På østsiden af havnen er der allerede indført tre timers parkering.

- Der ser vi ikke pendlerparkeringer, hvor bilister tager chancen eller smutter ned og stiller p-skiven et par gange i løbet af dagen. Tværtimod ser vi et rigtig godt flow i parkeringspladserne, siger kommunens Søren Clausen.

Annonce

Enten får det os til at flytte, eller også slår det os ihjel. Folk skal tænke på, at der ikke kommer sådan nogle forretninger igen, for hvor kan man ellers placere noget, der både larmer og lugter,

Anders Højgaard.

Fiskerihavn eller lystbådehavn

Der er nedlagt en række parkeringspladser foran Havnens Fiskehus, og foran Havnes Varmestue kunne der indtil torsdag i sidste uge holde en række biler parkeret ved kantstenen. Det må man ikke længere.

- Der gik kun to timer, fra de fjernede skiltene torsdag morgen, til parkeringvagterne skrev den første bøde, fortæller fiskehandler Søren Clausen.

Det er af hensyn til cyklistene. Dem er der nemlig kommet mange flere af, efter den nye "supercykelsti" fra Risskov til Dokk1 åbnede forrige år.

- Cykeltrafikken er øget markant. Vejen er for snæver til, at man kan parkere i begge sider. For 10 år siden lå Fiskerivej sådan lidt for sig selv. Nu er den blevet en del af byen, siger kommunens Søren Clausen.

Det har fiskehandler Søren Clausen svært ved at forstå.

- Der er 200 arbejdspladser her. Det er en fiskerihavn, der lige så langsomt er ved at blive forvandlet til en lystbådehavn, siger han.

Forsvundne pladser

På den anden side af vejen kan Anders Højgaard se, at 11 parkeringspladser nu er forbeholdt biler med erhvervslicens.

- Tæller man de pladser med, er det 25 parkeringspladser, der er forsvundet, siger Anders Højgaard.

Det er ikke et tal, de kan genkende hos kommunen.

- Det er ikke pladser, der forsvinder. De ændrer bare anvendelse, siger kommunens Søren Clausen.

Men for fiskehandlernes kunder er de vel væk?

- Til gengæld får de adgang til nogle parkeringspladser lidt længere nede af gaden, hvor der indtil nu har været otte timers parkering. De pladser har næsten altid været optaget af heldagsparkering, men kommer nu i spil med tre timers-parkeringen. Det er vores forventing, at der kommer et langt større flow på de parkeringspladser, fortæller Søren Clausen.

Det er også planen, at lystsejlerne får deres "egne" parkeringspladser på aflukkede områder, på Bådelauget Krogens vinterplads og på opfyldningen syd for Træskibshavnen.

Alle parkeringspladserne får fremover tre timers parkering. Kommunen forventer, det vil få pendlere til at parkere et andet sted. Foto: Jens Thaysen

Kniber med pladsen

Fiskehandlerne er kede af den udvikling, der er sket i området.

- Det, der sker nu, er stik imod intentionerne om at bevare området, som det oprindeligt var. Jeg kunne godt tænke mig en klar udmelding om, hvad man vil med området på længere sigt, siger Anders Højgaard.

Han frygter for en fremtid med flere og flere aktiviteter på havnen.

- Enten får det os til at flytte, eller også slår det os ihjel. Folk skal tænke på, at der ikke kommer sådan nogle forretninger igen, for hvor kan man ellers placere noget, der både larmer og lugter, siger Anders Højgaard.

Kommunen anerkender, at det kniber med pladsen.

- Det er kompliceret, fordi man har så mange forskellige brugergrupper på et lille areal. Man skal huske på, der er flere aktører på havnen med andre behov end de to fiskehandlere. Restaurantørenes kunder for eksempel - de kan ikke bruge halvtimes parkering til noget. Vi har efter bedste evne forsøgt at balancere de forskellige hensyn, siger kommunens Søren Clausen.

Bilen til venstre holder ulovligt parkeret. Der er kommet et nyt skilt op, der fortæller at man skal have en erhvervslicens for at holde her. Foto: Jens Thaysen
Nej, siden torsdag er det ulovligt at parkere her. Foto: Jens Thaysen
Af hensyn til cyklisterne må man ikke længere parkere her. Foto: Jens Thaysen
Her er en dejlig pendler-parkeringsplads, hvor man må holde hele dagen, lige indtil kommunen får sat de nye skilte med tre timers parkering op. Foto: Jens Thaysen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce