Annonce
Østjylland

Nye planer for Sporbyen: Aktivitetsmekka må lade livet

Planerne for den nye bydel har gennem årene vakt stor interesse blandt byens borgere. Arkivfoto: Ole Jakobsen
De oprindelige planer for Sporbyen Scandia indebærer et kvarter, der havde fået tilnavnet "Aktivitetsmekkaet". Det har dog ikke været muligt at realisere de planer, og derfor har udviklingsudvalget nu vendt tommelfingeren op til, at en ny lokalplan udarbejdes for området.

Randers: Det gamle industriområde ved Scandia er i fuld gang med at blive ombygget fra togfabrik til en helt ny bydel, der har fået navnet Sporbyen Scandia. Her skyder fem nye kvarterer op langs de gamle skinner med et væld af private boliger, detailhandel og erhvervslokaler.

I kulturkvarteret ved den store gamle Hal K er planen, at en stor del af de allerede eksisterende bebyggelser tages i brug til nye formål. Og lige på den anden side af skinnerne, langs Toldbodgade, lød den oprindelige plan, at det såkaldte aktivitetsmekka skulle ligge.

Men planer, og især byggeplaner, er som bekendt sjældent endegyldige, og det ser nu ud til, at aktivitetsmekkaet, som skulle huse kultur og fritidsaktiviteter, får et noget andet formål, end hvad man oprindeligt havde planlagt.

Udviklingsudvalget har således givet forvaltningen grønt lys til, i samarbejde med bygherre, at udarbejde en ny lokalplan for delområdet.

- Det, området i første gang var udlagt til, har vist sig ikke helt at holde stik med den virkelighed, vi står i i dag. Vi har ganske enkelt ikke kunnet finde nogle operatører, som kan drive aktivitetshuset, siger Steen Jørgensen, en af bagmændene bag Sporbyen Scandia.

Han fortæller, at man oprindeligt havde en idé om, at RgF kunne flytte ind i lokalerne, men det står nu klart, at det ikke bliver til noget. Derudover har man kigget på at etablere et legeland, men heller ikke den idé vurderes til at være langtidsholdbar nok.

Annonce
Illustration: Laban Arkitekter

Fra aktivitetshus til p-hus

Derfor har man nu ansøgt om at etablere flere boliger på området, end hvad der oprindeligt var tiltænkt i lokalplanen. Aktivitetshuset skal i stedet fungere som p-hus til de ekstra boliger, og derudover ønsker man desuden, at den nye lokalplan skal give mulighed for at etablere en bebyggelse i op til seks etager i form af kontorhus eller hotel langs Toldbodgade.

- Det, vi arbejder med, er nogle nye boligtyper, hvor vi forsøger at få parkeringspladserne ud af bybilledet og placerer dem i yderkanten af det nye boligområde i stedet. På den måde bliver området trafikfrit, og boligerne kan danne små torve, siger Steen Jørgensen.

Boligtyperne i det nye område vil efter planen adskille sig meget fra dem, man har planlagt nord for sporet, for at sikre forskellighed i Sporbyens bebyggelse. Det er vigtigt for at kunne gøre området interessant, forklarer Steen Jørgensen.

Oplæg til forhandling

Ud fra forvaltningens bemærkninger kan det ses, at der, hvor kommunens planer primært adskiller sig fra det ansøgte, er højden på de boliger, som skal bygges. Området er oprindeligt udlagt til etageboliger i tre-fem etagers højde, mens der ansøges om at bygge punkthuse i op til syv etager.

- Vi har nogle ønsker, og forvaltningen har nogle ønsker, og nu skal vi så i fællesskab finde en løsning, der giver mening for begge parter. Vi har generelt et godt samarbejde med kommunen, så jeg er sikker på, vi nok skal finde ud af det, siger Steen Jørgensen.

Derudover nævnes det, at der med det ansøgte projekt vil være langt færre parkeringspladser, end hvad den oprindelige plan lagde op til, men det beror ifølge Steen Jørgensen på en misforståelse.

- Der er nogle helt klare retningslinjer for den parkeringsnorm, vi skal opfylde, og dem har vi naturligvis tænkt os at følge - også med det nye forslag, vi har sendt ind, forsikrer han.

Arbejdet med at finde frem til et endeligt udkast til en ny lokalplan samt tillæg til kommuneplanen fortsætter efter sommerferien, men Steen Jørgensen fortæller, at man allerede har afholdt en del møder med kommunen, og at man i det hele taget er nået langt med planerne.

Illustration: Laban Arkitekter
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce