Annonce
Østjylland

Nye planer: Ny dagligvarebutik flyttes fra Borgergade til Torvet

En tegning af den samlede plan set fra luften. Der er tale om en høj grad af byfortætning. Bebyggelsesprocenten stiger fra 200 til 300 procent, hvis det samlede byggeri bliver realiseret. Tegning fra lokalplanforslaget
Ejeren vil bygge cirka 158 lejligheder i karreen mellem Torvet, Kattesund og Borgergade. Planerne rummer også et nybyggeri på Kattesund 12-20 og en ny dagligvarebutik på Torvet. V og K er på forhånd skeptiske over for planerne. Det er alt for tæt, mener de blandt andet.

Horsens: Planerne om at bygge i omegnen af 158 lejligheder og en ny dagligvarebutik midt i Horsens er nu blevet noget mere konkrete.

Et foreløbigt oplæg for Torvekarreen, matriklen, der omkranses af Kattesund, Borgergade og Torvet, blev præsenteret i Folkebladet for lidt over et år siden, og nu er ejeren af karreen, Spring Estate Amagerkild A/S, klar med et bud på et færdigt projekt. Lokalplanforslaget for byggeriet ventes sendt i offentlig høring efter byrådsmødet på mandag.

Der er tale om et byggeri med tre punkthuse i seks etager inde i karreen med butikker og parkering i stueetagen, nedrivning af og nybyggeri på Kattesund 12-20 og en ny dagligvarebutik med indgang fra Torvet. Adressen, Torvet 20 og 22, huser i dag restauranten Sakura Sushi og optikeren Louis Nielsen.

I det oprindelige oplæg var dagligvarebutikken placeret med indgang fra Borgergade, men den er altså nu flyttet til Torvet. Med flytningen er det muligt at bevare fire p-pladser i Borgergade, der ellers stod til at blive fjernet.

Folkebladet har forsøgt at få yderligere oplysninger om planerne fra Spring Estate Amagerkild A/S, men det er ikke lykkedes.

Annonce

Der er et generelt politisk ønske i Kommuneplan 2017 om byfortætning, og det er en bæredygtig måde at byudvikle på, men det er en politisk beslutning, om der skal bygges så tæt i Horsens.

Randi Vuust Skall, teamleder, byplanafdelingen, Horsens Kommune

Tæt byggeri

Ud over dagligvarebutikkens placering er der ikke ændret meget i forhold til det oprindelige oplæg, fortæller Randi Vuust Skall, teamleder i kommunens byplanafdeling.

- Omfanget er omtrent det samme. I dag er den maksimale bebyggelsesprocent i området 200, men det foreslås nu hævet til 300. Der er et generelt politisk ønske i Kommuneplan 2017 om byfortætning, og det er en bæredygtig måde at byudvikle på, men det er en politisk beslutning, om der skal bygges så tæt i Horsens, siger Randi Vuust Skall.

Inde i karreen bygges der meget i stueplan - til butikker og parkering - mens boligerne i punkthusene starter i 1. sals højde.

- I stueetagen vil man finde udadvendte faciliteter som butikker og parkering, der ikke i samme omfang som boliger kræver lys, siger Randi Vuust Skall.

V og K kræver ændringer

Alle medlemmer af plan- og miljøudvalget undtagen Esben Hedeager (K) stemte for at sende lokalplanforslaget i høring, da udvalget behandlede sagen forleden.

Formanden for udvalget, Martin Ravn (V), siger dog allerede nu på Venstres vegne, at der skal ske ændringer i projektet, hvis Venstre skal stemme ja, når projektet kommer til endelig afstemning.

- Vi kan ikke have noget imod at sende lokalplanforslaget i høring, men der er nogle ting, som vi vil have ændret, hvis vi skal stemme for. Det handler blandt andet om bebyggelsesprocenten og højden på byggeriet, siger han.

Niels Peter Bøgballe (S), næstformand for plan- og miljøudvalget, ønsker ikke at gå i detaljer med Socialdemokratiets holdning til byggeriet, før lokalplanforslaget har været i høring. Han anerkender dog, at det er et tæt byggeri.

- Det er der nogle, der efterspørger. Vi har forskellige ønsker og behov, og det er vigtigt, at vi har en bred palet af boliger. Nu sender vi det i høring, og så tager vi debatten bagefter, siger han.

Esben Hedeager (K) stemte som den eneste imod at sende lokalplanforslaget i høring.

- Projektet er for mig at se ikke godt nok til at sende i høring, og det er der flere grunde til. Bebyggelsen er alt for tæt. Vi har som politikere en forpligtelse til at sørge for, at der er lys og luft til beboerne. Derudover mener jeg ikke, at der er sørget for nok p-pladser. Siger vi ja til det her, vil problemerne med p-pladser i midtbyen bare blive endnu større, end de er i dag, konstaterer han.

Planer for Torvekarreen

  • Der kan etableres dagligvarebutik på adressen Torvet 20 og 22.
  • Gårdareal bag den eksisterende randbebyggelse langs Borgergade kan bruges til parkering eller en udbygning af butikkerne i stueetagen. Derved bliver der mulighed for taghaver til boligerne.
  • Kattesund 12-20 rives ned, og der bygges nyt i fire etager ud mod Kattesund. Desuden kan der kobles tre baghuse på randbebyggelsen ind mod gården.
  • I gården bygges tre punkthuse i seks etager. De placeres frit i gården. Man har adgang til gården i bil fra Torvet og Borgergade, og der bliver passager for gående fra Kattesund.
  • Parkering: Ca. 80 pladser i parkeringsdæk under punkthusene.
  • I dag er bebyggelsesprocenten 200. I oplægget er den maksimalt 300.
  • Der opføres ca. 158 nye boliger, mens der fjernes ca. 12 boliger i Kattesund.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Pris til århusiansk sangskriver

Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce