Annonce
Indland

Nye mobilregler har kostet 102 klip i kørekort på et døgn

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En håndholdt mobiltelefon, mens du kører bil, bliver af politiet kvitteret med et klip i kørekortet.

En lang række bilister havde tirsdag svært ved at holde fingrene fra mobiltelefonen, selv om de sad bag rattet i deres biler.

I hvert fald blev der i løbet af døgnet givet 102 klip i kørekort landet over.

Det oplyser Rigspolitiet, der har indsamlet data fra landets politikredse.

Opgørelsen, der er formidlet ud på Twitter, er lavet, efter at reglerne for håndholdt mobil blev skærpet tirsdag.

Hvor det før kostede en bøde på 1500 kroner, udløser håndholdt mobiltelefon under kørslen nu også et klip i kørekortet. Desuden koster det fortsat en afgift på 500 kroner til Offerfonden at bruge håndholdt mobiltelefon, mens man sidder bag rattet.

Tre klip inden for tre år medfører en betinget frakendelse af førerretten og en indkaldelse til en orienterende køreprøve.

Køreprøven skal bestås inden for en fastsat tid, ellers mister man førerretten.

Det tyder på, at der er noget at komme efter.

Alene sidste år rejste politiet ifølge tv2.dk sigtelse mod knap 22.500 personer for brug af håndholdt mobil i trafikken.

34 procent af danskerne indrømmer i en undersøgelse lavet af Kantar Gallup for Rådet for Sikker Trafik, at de nogle gange kommer til at bruge deres mobiltelefon håndholdt.

Egentlig skulle det allerede fra årsskiftet have kostet et klip at taste, trykke eller tale i en håndholdt mobil, mens man kører bil. Men en fejl i Rigspolitiets it-system betød, at politiet ikke har været klar til at håndhæve reglerne før nu.

I begyndelsen af august kom det frem i Berlingske, at 15.373 bilister siden 1. januar 2019 var blevet stoppet for at tale i håndholdt mobil eller anvende elektronik, der ikke er monteret i bilen.

Det er nemlig ikke kun mobiltelefonen, der ikke må bruges håndholdt under kørslen.

Forbuddet omfatter også håndholdt brug af tablets, gps'er, computere og smartwatches.

For at bruge udstyret lovligt kræver det, at man bruger det uden fysisk berøring af dets egne knapper eller display.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus

Jernbanen har sat dybe spor i Beder

Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Aarhus For abonnenter

Endnu en mor tiltalt i sag om sex-overgreb: Datter blev bedøvet og udsat for groft seksuelt misbrug

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];