Annonce
Kultur

Nye roser til Esben Smed - han har hentet sig en isbjørn

Esben Smed er her fotograferet med sin hustru, Line Daugbjerg Christensen, der driver biografen Øst for Paradis i Aarhus. Foto: Katrine Becher Damkjær/Ritzau Scanpix


Nordisk Film Fonden har uddelt sine tre årlige hæderspriser under én samlet prisuddeling kaldet Isbjørnen, og denne gang er en af priserne tilfaldet skuespiller Esben Smed, der har modtaget Ove Sprogøe Prisen. Uddelingen blev fejret ved et gallaarrangement torsdag 7. november i Nordisk Films studier i Valby med Ellen Hillingsø som årets vært.

Ove Sprogøe Prisen er på 50.000 kroner og er "en hyldest til én af Danmarks mest folkekære skuespillere", som det hedder fra fonden. Esben Smed modtager den for "en usædvanlig præstation på film det forgangne år, og i udnævnelsen er der lagt vægt på, at vedkommende har et talent med potentiale til at opnå samme folkelige og brede appel som Ove Sprogøe", forklares det.

Esben Smed blev uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i 2013 og har siden etableret sig som et af de største skuespillertalenter herhjemme. Han slog igennem på det store lærred med sin rolle som John "Faxe" Jensen i Kasper Barfoeds "Sommeren '92" (2015), inden han året efter blev kendt som Nicki i DR's tv-serie "Bedrag" (2016). Siden har han haft en lang række hovedroller i danske film, blandt andet i "Aminas Breve" (2017), "Lykke-Per" (2018) og senest "Ser du månen, Daniel" (2019).

Ove Sprogøe Prisen er i år uddelt for 13. gang og er tidligere givet til bl.a. Lene Maria Christensen, Mia Lyhne, Cecilie Stenspil, Nikolaj Lie Kaas, Pilou Asbæk, Danica Curcic, Ulrich Thomsen, Johanne Louise Schmidt, Katrine Greis-Rosenthal og Nikolaj Coster-Waldau.

De øvrige priser under Isbjørnen er Nordisk Film Prisen, som er gået til instruktør Feras Fayyad, og Erik Ballings Rejselegat, som er gået til VFX-Supervisor Peter Hjorth.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Islændinge pillede brodden af Århus

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Annonce