Annonce
Aarhus

Nye vinde: Nu vil byrådet godt bevare væddeløbsbanen

Selv om byrådet i budgetforliget for 2013 har besluttet at flytte Jydsk Væddeløbsbane uden for byen, tegner der sig i byrådet stor velvilje for at lade banen blive, hvor den ligger. Foto: Axel Schütt

Kan der opføres nyt stadion til AGF uden at flytte Jydsk Væddeløbsbane, er byrådet med på det. Selv om det er forligsbrud.

AARHUS: Det så ud til, at Jydsk Væddeløbsbane godt kunne bestille en flyttemand, da revisions- og konsulentvirksomheden Pwc i begyndelsen af december sidste år præsenterede den længe ventede analyse af forudsætninger og muligheder for at opføre nyt stadion for enden af Stadion Allé.

Analysen godtgjorde, at flytter man væddeløbsbanen og sælger byggerettigheder på grunden, vil indtægten næsten kunne betale et nyt fodboldstadion og et nyt atletikstadion.

En fremgangsmåde, der blev anbefalet af følgegruppen: Venstres byrådsmedlemmer, teknik- og miljørådmand Bünyamin Simsek og Hans Skou samt den radikale kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad.

Annonce

Vred Karin Salling

Men nyheden om, at der skulle bygges boliger på væddeløbsbanen og den store grund bagved, vakte bestyrtelse hos naboerne.

Og vrede hos Karin Salling, der har haft sin gang på Jydsk Væddeløbsbane i mere end 25 år.

- Jydsk Væddeløbsbane er en grøn oase. Det er synd at bygge boliger her, sagde Karin Salling.

Dronning Margrethe udtrykte sig mere diplomatisk i et interview i Århus Stiftstidende.

- Aarhus er jo vanvittigt heldigt med dette område (området omkring Marselisborg Slot, red.) I sin tid ville man have bebygget stedet med villaer, men det blev forhindret. Vist nok af min farfar, sagde dronning Margrethe, der slog fast at:

- Det er et svineheld for Aarhus, at man har de grønne oaser.

Forligsbrud

Siden foretog Venstre en kovending og afviste både boligbyggeri og en flytning af væddeløbsbanen.

Århus Stiftstidende har spurgt sig for hos resten af byrådet, og der tegner sig et massivt flertal for at bevare væddeløbsbanen, hvor den er. Også selv om byrådet i budgetforliget i 2013 besluttede, at banen skal flyttes, når lejekontrakten udløber 31. december 2029.

- Det er forligsbrud, hvis væddeløbsbanen ikke flytter. Men jeg lukker ingen døre. Hvis arbejdet viser, at vi kan bevare væddeløbsbanen, er det også fint. Udgangspunktet er, at ingen skal stilles ringere end i dag, siger kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R).

Samtlige andre partier udtrykker lignende velvilje. Men da det ikke har været muligt at komme i kontakt med Alternativets Liv Gro Jensen og SFs Jan Ravn Christensen, kender vi ikke de to partiers holdning. Ligesom vi ikke har kunnet træffe Venstres ordfører for at få uddybet partiets holdning.

Vigtigt grønt område

Også Socialdemokratiets formand for kulturudvalget, Steen Bording Andersen, erklærer sig åben for at bygge nyt stadion uden at flytte væddeløbsbanen.

Så I er villige til at ændre budgetforliget fra 2013, hvor det blev besluttet at flytte væddeløbsbanen?

- Man kan altid ændre et forlig, og hvis det er muligt at bevare væddeløbsbanen samtidig med, at man bygger et nyt stadion, vil vi helt bestemt se på det, siger Steen Bording Andersen, der understreger, at der skal være plads til grønne områder i Aarhus.

- Væddeløbsbanen er et vigtigt grønt område. Og vi er optagede af at sikre, at der er grønne åndehuller i området, siger Steen Bording Andersen.

- Vores kvaliteter er oppe i tiden

De nye vinde, der blæser i byrådet, glæder direktøren for Jydsk Væddeløbsbane, Flemming Sunn.

- Det er spændende nyt, siger Flemming Sunn, der er overbevist om, at tingene har ændret sig en del i løbet af de seks år, der er gået, siden byrådet besluttede, at væddeløbsbanen skulle væk fra sin centrale beliggenhed.

- I dag betyder bæredygtighed og grønne områder rigtig meget, Det betyder, at de kvaliteter, vi kan tilbyde, er oppe i tiden. Altså kvaliteter som dyr, natur og grønne områder, siger Flemming Sunn, der har fået et hav af henvendelser, siden det kom frem, at væddeløbsbanen var truet af flytning.

- Jeg kan også mærke, at mange har et forhold til væddeløbsbanen. Det er ikke for ingenting, den har ligget her i 94 år. Den er blevet en kulturinstitution, siger Flemming Sunn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Bears vandt snævert i København

Blog

Erindrings-containere

Da jeg forleden skulle have gudstjeneste i domkirken, kom jeg i god tid og besluttede mig for, at gå en tur i de omkringliggende gader, inden jeg skulle ind og have kjolen på - som man siger i min branche. Der er nu også noget særligt ved at gå rundt om morgenen i en søndagsstille by. Et par søvndrukne fædre er blevet sendt ud med barn og barnevogn, for at mor kan få en time ekstra på øjet, et ungt festramt menneske søger efter en åben kaffebar, og en enkelt turist kommer skramlende med sin rullekuffert. Men når byen på den måde er overladt til sig selv og duerne, kragerne og mågerne, så er det, synes jeg, også som om tiden står lidt mere stille, Eller måske er det nærmere som om erindringerne - både ens egne personlige og de fælles historiske - presser sig mere på. Har man som jeg haft en fortid i byen husker man måske begivenheder, gamle venner man gik rundt sammen med, søde piger, der boede henne om hjørnet. Nogle gange er det så også som om kvarterets gamle bygninger og havets nærhed taler om endnu ældre tider, om kannikker, sømænd, handelsfolk og larmende drukkenbolte. Og er du først i dét hjørne er det lidt ligesom at du blidt løftes ud af 2019 for at blive en lille del af byens store erindring. Og har du så oven i købet, som jeg havde det forleden, et ærinde inde i domkirken, så er det en stemning eller fornemmelse, der ikke sådan lige slipper dig. Domkirken er, som så mange andre af de mange gamle kirker vi er privilegerede med her i stiftet, også en erindrings-container. Billederne, gravminderne, døbefonten, hele bygningsværket er som lag af historie, der har lejret sig i rummet. Ikke død historie, men historie der taler til os, der lever og trækker vejret her i 2019 med alt, hvad dertil hører. Den gamle kirke husker for os alle, og derfor rummer den os alle. Da jeg kom hjem til Aarhus for fire år siden var det efter 28 års fravær. Det var godt at være tilbage. Vi travede rundt i gaderne, genoplevede gamle stemninger og glædede os over gensynet. Men der gik et par år, før jeg begyndte at få øje på alle højhusene, byggerierne og boligområderne, der var skudt op siden vi forlod byen i 1988. Det var ligesom mine øjne indtil nu havde nægtet at se dem. Det gamle Aarhus havde i min bevidsthed ikke villet vige pladsen for det nye. Der findes et sted inde på YouTube, en lille film, der er optaget på en køretur fra Randersvej og ind gennem Aarhus i netop 1988. Det var den film, der blev ved at med at spille for mit indre blik, og som også gjorde jeg hele tiden forventede at møde de gamle venner og kærester nede på gågaden. Sådan kan fortiden nogle gange lægge en tung hånd på vores skulder. Ikke mindst, når vi bliver ældre og den af gode grunde fylder mere og mere, og vi gerne vil tale om den, indtil vores børn får et træt udtryk i øjnene. Men hvad jeg gerne vil undgå – og her kommer jeg tilbage til mit ærinde den anden søndag – det er, at historien også helt bemægtiger sig kirkens historiske rum. Forstået sådan, at det der siges inde i den, hele tiden har adresse til os og det mudrede og sammensatte menneskeliv vi lever nu og her i dag. Nok er den en erindringscontainer, kirken, og nok er det vigtigt, at vi har historien med os, men det er her og nu, vi trasker rundt i gaderne mellem hinanden, og det er ordene til os om dét, der først og fremmest er på færde herinde under de gamle hvælvinger.

Aarhus

SF og Alternativet vil indføre betalingsring for bilister i Aarhus: - Vi bliver nødt til at bruge både pisk og gulerod

Østjylland

Trods forsinkelser og aflysninger: Friske tal viser stor stigning i letbanens passagertal

Annonce