Annonce
Erhverv

Nykredit: Provinsen rammes hårdest af ny udskydelse af boligskatter

Mira Lie Nielsen, chefanalytiker i Nykredit. Pr-foto

De skulle være kommet i 2021. Men der kommer til at stå 2024 på kalenderbladet, før de nye boligskatteregler træder i kraft - syv år efter, de blev aftalt. Det får konsekvenser for de fleste boligejere, men konsekvenserne er grellest for dem, der residerer uden for de største byer - altså i det, vi især her i hovedstaden kalder ”provinsen”. Her vil man i stedet for en lovet skattelettelse få en skattestigning i milliardklassen.

Det er nu godt en måned siden, at skatteminister Morten Bødskov (S) annoncerede en udskydelse af de nye boligskatteregler - i parentes bemærket rigtig gode boligskatteregler. Ud over it-problemer begrundedes udskydelsen med ”få og aldrende medarbejdere - både hos leverandører og skatteforvaltningen - med kendskab til systemerne”. Tragikomisk nok ret troværdige forklaringer, når vi taler Skat.

S-regeringens løsning i de ekstra tre år frem mod 2024 er at fortsætte med de nuværende regler. Det betyder tre år mere med skattestop på ejendomsværdiskatten, og hvor stigningsbegrænsning på grundskylden fortsættes. Som boligejere får vi derfor tre år mere, hvor boligskatten udvikler sig, som den har gjort det i næsten to årtier. Ejendomsværdiskatten på huset vil altså være den samme, som den har været i næsten 20 år, mens grundskylden årligt kan stige med en procentsats, som Folketinget en gang om året beslutter sig for - dog højst syv procent.

Så det er, som det plejer. Trygt og godt. Men det er det så overhovedet ikke alligevel. I forhold til den tidligere tidsplan vil boligejerne reelt opleve boligskatter, som samlet er tre-fire milliarder kroner højere, end hvis de nye boligskatteregler var trådt i kraft som planlagt i 2021.

Tre-fire milliarder. Hvert år. I tre år. Som rækkehusejer i København vil sådan en som mig også få en del af regningen, men den største del af smækket tilfalder boligejerne uden for de største byer.

De største forskelle fra de gældende regler til de nye er, at langt hovedparten af boligejerne uden for de store byer havde udsigt til at få en klækkelig boligskattelettelse, baseret på nye vurderinger og nye regler. Boligskatterne ville nemlig skulle beregnes som den nye vurdering fratrukket 20 procent i forsigtighedsprincip og betydeligt lavere sats for ejendomsværdiskat, og også lavere grundskyldspromiller.

Når de nye regler udsættes, må boligejere i områder, hvor priserne ikke ligefrem er drønet op de senere år, spejde langt efter at få en lavere boligskat. Lavere boligskatter ville så samtidig kunne give et løft til huspriserne i netop de områder, som ellers med boligskatteøjne i mange år har været forfordelt i forhold til f.eks. københavnsområdet - men også den effekt må der nu kigges længere efter.

S-regeringen har lagt op til, at de berørte boligejere skal kompenseres for de stigninger i boligskatten, som udskydelsen giver. De 9-12 milliarder i ekstra boligskat har sat det politiske tovtrækkeri i gang. Der er dog også lige en finanslov, som skal forhandles på plads, inden man kan gå videre til boligskatteudfordringerne - derfor skal vi sandsynligvis mindst frem til, at julegaverne åbnes, før der kommer hvid røg fra de kanter.

Sådan ligger landet, og jeg tror, at mange boligejere uden for de største byer sidder tilbage med en følelse af at have fået en økonomisk lammer. For de betaler den største del af regningen for udskydelsen. De nye boligskatteregler er gode, men udskydelsen rammer boligejere, som ikke i forvejen er blevet begunstiget af stigende priser og af den grund sidder på store boligformuer. Lad os håbe, regeringen kan hive en kompensation op af hatten, som står mål med det blå mærke, som en gedigen skattelammer kan give på den privatøkonomiske overarm.

Annonce
De nye boligskatteregler er gode, men udskydelsen rammer boligejere, som ikke i forvejen er blevet begunstiget af stigende priser
De skulle være kommet i 2021. Men der kommer til at stå 2024 på kalenderbladet, før de nye boligskatteregler træder i kraft. Arkivfoto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce