x
Annonce
Østjylland

Nystartet malervirksomhed: Hellere herlig hverdag end økonomisk vækst

Jeppe Borup Sønderkjær mener, at malerbranchen fungerer godt til at tage imod folk, der har svært ved at finde sig til rette på arbejdsmarkedet. - I mange andre fag kræver det, at du har diverse diplomer, men i malerbranchen er der ikke helt de samme krav til, hvad du skal kunne i forvejen, siger han.

Jeppe Borup Sønderkjær har startet malervirksomheden Karmahåndværkeren, hvor trivsel og social ansvarlighed er i højsædet, og hvor en del af overskuddet går til at sikre børns rettigheder.

GRANSLEV: Da Jeppe Borup Sønderkjær fra Granslev grundlagde sit malerfirma tidligere på året, var han fast besluttet på, at virksomheden ikke skulle være, som håndværkerfirmaer er flest. Han ville nemlig skabe en arbejdsplads, hvor det ikke er den økonomiske vækst, men højden til loftet og overskuddet til at hjælpe andre, der er centrum.

- Mine forældre er lige gået på pension, og vi har i den forbindelse talt meget om deres tid på arbejdsmarkedet. Der ikke er nogen af dem, der siger, at det, de savner ved deres arbejde, er prestigen. Det er heller ikke pengene. Det, der var vigtigst for dem, var deres kollegaer og den hverdag og det fællesskab, de havde med dem, fortæller Jeppe Borup Sønderkjær og tilføjer:

- De snakke, jeg har haft med dem, har sat noget i gang i mig, og jeg kan med hånden på hjertet sige, at mit mål med firmaet af samme grund ikke er økonomisk vækst. Jeg skal selvfølgelig kunne betale regningerne, men hovedformålet er at skabe en herlig hverdag for alle, som er involveret i virksomheden. Det gælder både mig selv og mine kunder, men især også mine ansatte, når jeg når så langt.

Annonce

Jeg ved godt, at jeg skiller vandene. Nogle synes, det, jeg har gang i, er fedt, men der er helt klart også nogle, der synes, jeg er latterlig.

Jeppe Borup Sønderkjær, grundlægger af malervirksomheden Karmahåndværkeren.

Det handler om karma

Jeppe Borup Sønderkjærs malerfirma har fået navnet Karmahåndværkeren, for det indrammer egentlig meget godt, hvad grundprincipperne i virksomheden er, mener malermesteren selv.

Han er nemlig af den overbevisning, at man høster det, man sår, og derfor arbejder Jeppe Borup Sønderkjær nu blandt andet målrettet hen imod at gøre Karmahåndværkeren til en social-økonomisk virksomhed, der eksempelvis tager fleksjobbere og andre, der har brug for en hjælpende hånd til at finde sig til rette på arbejdsmarkedet, ind.

- Min helt store målsætning er at skabe en arbejdsplads, der kan rumme mennesker, som har haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, og som derfor har brug for vejledning, ansvar og frihed til at opdage, hvor talentfulde de i virkeligheden er. Enten gør jeg det gennem et samarbejde med kommunen, eller også gør jeg det selv på det frie marked, siger Jeppe Borup Sønderkjær.

- Der skal være ordnede forhold for de ansatte, så vi kan levere en nærværende service: Ikke så meget huhej-og-derudad. Der skal være tid til at tale med kunden og til at have det rart. Og så skal vi stå i vores overalls og lave morgengymnastik og have åbne regnskaber og bonusordninger, siger han.

Udover målsætningen om at blive en social-økonomisk virksomhed donerer Jeppe Borup Sønderkjær også allerede en betydelig del af virksomhedens overskud til organisationen Børns Vilkår. Det går nemlig godt i tråd med Karmahåndværkerens mantra.

- For mig er det egentlig meget banalt: Ingen børn, ingen fremtid. Jeg vil gerne være med til at give børn med vanskelige livsvilkår mulighed for at blive gode samfundsborgere på lige fod med andre børn. Det er en del af hele karmaaspektet. Man høster det, man sår, og derfor vil jeg gerne give noget igen den vej også, siger han.

Rammer PH-lampen

Karmahåndværkeren og idéerne og principperne bag er ikke for alle. Det ved Jeppe Borup Sønderkjær godt, og derfor er han meget bevidst om, at han ikke kan ramme alle typer kunder.

- Jeg ved godt, at jeg skiller vandene. Nogle synes, det, jeg har gang i, er fedt, men der er helt klart også nogle, der synes, jeg er latterlig, siger han.

- Jeg rammer jo nok primært PH-lampen, de kulturradikale. De kunder, jeg har haft indtil videre, har i hvert fald ligget i den kreative ende af skalaen. Bare for at give et eksempel, så sad den kunde, jeg sidst var ude ved, og spillede guitar og sang italienske folkesange, mens jeg arbejdede. Det tegner vist et meget godt billede af de folk, jeg oftest havner hos, siger Jeppe Borup Sønderkjær og slår op i et grin.

Karmahåndværkeren har i skrivende stund ni måneder på bagen og er derfor fortsat en enmandsvirksomhed, men ordrebogen bliver stille og rolig fyldt ud, og den alternative malermester er derfor ikke i tvivl om, at han nok skal nå helt i mål med sin social-økonomiske karmavirksomhed. Han vil i hvert fald give det alt, hvad han har, for at det lykkes.

- I stedet for at have et eller andet kynisk mål, der går ud på, at jeg bare skal frem og tjene en masse penge for alt i verden, så vil jeg hellere lægge al min energi i de gode intentioner og gå efter at indfri dem i det omfang, det kan lade sig gøre. Jeg har nu selv fået den hverdag, jeg altid har kunnet tænke mig, så nu handler det bare om at arbejde videre for, at jeg også kan få andre med, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Link til de nyeste corona-tal

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Aarhus

Jobbank bugner af sundhedspersonale: Men indtil videre har hospitaler i corona-alarm selv klaret krisen

Danmark

Live: Nyt pressemøde om kontrolleret genåbning af Danmark - følg med direkte her

Aarhus

Food Festival fortsætter som planlagt: - Vi arbejder uforandret på at planlægge en festival til september

Aarhus

Før genåbning: Forældre og ansatte efterlyser klare retningslinjer

Annonce