Annonce
Aarhus

Nytænkende børn skal hjælpe udsatte børn

To 8. klasser fra Skæring er med i en landsdækkende kampagne til fordel for anbragte børn. Bag kampagnen står Børnehjælpsdagen.

To 8. klasser fra Skæring Skole deltager i en velgørende kampagne til fordel for anbragte børn. Kampagnen hedder Ungdomsværn og er en konkurrence mellem 25 klasser landet over. Hver klasse står for en velgørende kampagne samt et event, som de for alvor starter på efter ferien.

Annonce

31. september fik skolen besøg af folk fra Børnehjælpsdagen, hvor klasserne fik introduceret den kommende opgave. Meningen med kampagnen er at indvie børnene i, at der findes børn, der ingen forældre har.

»Et anbragt barn kan være en nabo eller måske endda en klassekammerat. Efter kampagnen kan jeg se en glæde i børnene. De føler, at de har hjulpet,« fortæller Sylvia Blazejowski. Hun er presseansvarlig for Børnehjælpsdagen, som står bag kampagnen.

De deltagende klasser fungerer som små virksomheder. Eleverne er delt op på seks forskellige ansvarsområder. Man kan for eksempel være projektansvarlig, hvilket betyder, at man skal holde overblikket og holde styr på økonomien. Blandt andet på dette område har Danske Bank hjulpet til. Banken har lanceret et virtuelt univers, som eleverne kan bruge til at holde styr på økonomien. Derudover er Danske Bank storsponsor til kampagnen - og på en præmie på 10.000 kroner til den vindende klasse.

Sylvia Blazejowski forklarer, at unge mennesker ifølge en undersøgelse foretaget af Danske Bank er bagud i forhold til finansiel forståelse.

»Det er det, projektet lærer børnene. Først og fremmest, at man skal hjælpe andre, men også hvordan man styrer økonomi. Det giver en bedre finansiel forståelse, og derudover er det fedt med en case fra det virkelig liv.«

En ting, som klasserne bliver bedømt på, er eventen, som de skal afvikle inden 7. november. Derfor er det vigtigt, at klasserne får oplysninger ud til den lokale befolkning. Det gør de for eksempel ved at oprette en Facebook-side, som A-klassen har gjort.

På siden har klassen blandt andet lagt en video ud. Til kameraet siger fire klassekammerater, hvad de synes om projektet.

»Det er fedt, at man i stedet for normale timer prøver at hjælpe andre børn,« fortæller en smilende dreng på videoen.

Efter ferien skal de to klasser for alvor i gang med kampagnen.

»Klasserne i Skæring har været specielt fremme i skoene. De har allerede kontaktet os i forbindelse med, at de ønsker at møde nogle af de anbragte børn. Derudover har de også allerede en event i tankerne og forskellige aftaler,« siger Sylvia Blazejowski.

Det er andet år, at Børnehjælpsdagen kører kampagnen. Sidste år vandt en skole ved Esbjerg. Den havde samlet godt 50.000 kroner ind.

»Vi skal ikke undervurdere børn. De tænker sindssygt kreativt, og dét er vigtigt,« understreger Sylvia Blazejowski.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce